Hun gik helt til semifinalen, men deltager vil aldrig lave tv igen

Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

41-årige Tina Juul fra Vojens blev den næste til at forlade ’De grønneste fingre’. Der er nu kun to deltagere tilbage i finalen.

Opgaven var klar. Deltagerne skulle tænke stort i aftenens udgave af ’De grønneste fingre’ på TV SYD. De skulle nemlig lave en stor bordløber af blomster. På halvanden time.

Anni var hurtig til at gribe en gren som fundament, og Anette tog bunkevis af oasis, som hun kunne stikke blomsterne i. Tina besluttede sig for at bruge et net som fundament. Det havde hun ikke prøvet før.

Jeg plejer at tage det sikre valg og springer ikke ud i noget.

Tina Juul

Det resulterede i, at hendes lysestager i nettet blev skæve, og bunden i løberen var ikke fyldt ud. Det var meningen, at deltagerne skulle tænke stort under aftenens opgave.

Det betød, at Tina Juul blev sendt hjem af dommerne. Det er dermed Anni og Anette, der møder hinanden i finalen på søndag.

Tina Juul tog derimod hjem til sit hjem i Vojens. Glad for at have været med i ’De grønneste fingre’ og glad for at det er overstået.

Hun er nemlig ikke glad for at overskride grænser og træde ud af sin komfortzone.

- Jeg plejer at tage det sikre valg og springer ikke ud i noget, siger Tina.

Den sikre vej

Tina Juul bor i Vojens med sin mand Brian og deres to børn Mads på 10 år og Karoline på 12 år. Der har de boet de sidste 13 år, og det passer Tina godt.

De bor på en lille og børnevenlig vej, hvor børnene render ind og ud mellem hinandens hjem og haver. Det er også der, Tina sysler med sine blomster. Hun er naturmenneske, og selvom at hun har flair for at binde blomster, foretrækker hun egentlig, at de bliver i jorden.

- Jeg kan bedst lide blomsterne i haven, fordi der står de i længst tid. Hos mig er det vigtigt, at man ikke bare smider ud, siger Tina.

Når hun går i haven, lyder brølet nogle gange på himlen fra danske kampfly, når de passerer luftrummet fra Skrydstrup lufthavn. Men Tina lægger næsten ikke mærke til larmen mere.

- Det er meget værre for dem, som bor i Hammelev, hvor flyene vender, siger hun.

Tina bor med sin familie i Vojens, som ikke ligger langt fra Flyvestation Skrydstrup, hvor danske kampfly letter fra. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Det er nok meget godt, fordi Tina er tæt forbundet med naturen. Ikke åndeligt, men akademisk. Hun er uddannet biolog og skrev speciale om danske skove, efter hun tog et blomsterbinderkursus på Beder Gartnerskole lidt udenfor Aarhus. I dag arbejder hun med landbrugslov i Landbrugsstyrelsen.

- Jeg har altid været meget i naturen, men jeg ved faktisk ikke hvorfor. Naturfagene i skolen har også altid været mine bedste fag, siger Tina.

Måske var det også det tætte forhold til naturen, som puffede Tina i retning af ’De grønneste fingre’. Hun bryder sig ellers ikke om at betræde territorier, hvor hun ikke har været før. Faktisk foretrækker Tina, at der er styr på alt. Det er også derfor, at hun ikke kalder sig selv spontan.

Men efter en lang coronanedlukning, hvor hun kun havde været på arbejde 22 dage på et år, trængte hun til at bryde ud af isolationen. Hun trængte til at gøre noget for sig selv.

- Det blev rutine derhjemme med to børn, så jeg havde brug for at gøre noget for mig selv, siger hun.

Tina binder ikke blomster hver dag, men gør det, når der er en lejlighed til det. Hun har også taget et blomsterbinderkursus i Beder ved Aarhus. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Men Tina havde intet valg, da hun svømmede i en enorm stime af brandmænd i fjorden.

- Jeg kunne mærke, at jeg havde tråde over ansigt, arme og ben, så jeg blev brændt over det hele. Jeg ville ikke tage svømmetag, fordi så hvirvlede jeg vand og flere tråde op, siger Tina.

Da hun kom i land, gnubbede hun sin hud med sand for at få trådene af. Derefter et varmt bad og så fed creme. Hun blev brændt, men det rørte hende nu ikke så meget. Hun svømmede over fjorden to gange igen. Fordi det betød mere end svømmeturen.

Tina har både svømmet med brandmænd og veninder over Vejle fjord. I alt har hun gjort det tre gange. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

- Det er rart at blive bekræftet i, at jeg kan finde ud af det, når jeg har sat mig et mål. Ligesom i ’De grønneste fingre’ hvor jeg også havde sat mig nogle mål, siger hun.

Tina mener nemlig, at hun ikke er rigtig god til noget. Kun lidt god til alting. Derfor havde hun sat sig nogle små mål for sin første deltagelse i et tv-program.

For det første ville hun bare med i programmet. Det lykkedes. Det næste mål var ikke at ryge ud som den første. Det lykkedes også, da Diana Kazim blev den første til at ryge ud. Næste mål var at vinde en af dysterne, som deltagerne skal fuldføre i hvert program. Det skete i program fire, hvor Tina vandt dysten om at lave en buket til en kendt.

Tina Juul er uddannet biolog og arbejder med landbrugslov i Landbrugsstyrelsen. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Men i program seks gik den altså ikke længere for Tina. Dommerne sendte hende hjem på grund af den magre bordløber.

Dermed tog Tina tilbage til sin komfortzone, hvor hun nu engang befinder sig bedst. 

Sidste afsnit af 'De grønneste fingre' sendes søndag den 24. oktober på TV SYD. Du kan altid se alle afsnit - helt gratis - på TV SYD PLAY.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

Ifølge borgmesteren kunne byrådet have gået den røde vej, men uenigheder om finansieringer brød den røde flanke. Derfor gik man efter et bredt forlig.

- Jeg tror måske i virkeligheden, at det vi falder på, er at vi gjorde forsøget på at gøre det så bredt som muligt.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvordan budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Faktum er dog, at Fredericia ser ind i store besparelser den kommende tid. Ifølge borgmesteren lå uenighederne under børne- og ungeområdet.

- Vi har en svær budgetsituation i Fredericia, hvor vi kigger ind i nogle omfattende besparelser. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger Christian Bro.

Har ikke set teksten selv

Christian Bro er selv spændt på at se, hvordan forligspartierne har fordels kommunens millioner til velfærd og vedligehold for de næste par år. Han har nemlig ikke set det endnu.

- Når der nu tegner sig et billede af et forlig uden om os, så er jeg noget spændt på, hvad det indeholder. Jeg er noget interesseret i, hvordan i alverden de vil finansiere deres forlig.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com