Generelt er borgerne i Grindsted ikke mere syge end andre, men der er visse undtagelser. Resultaterne fra undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen er klar.
Forekomsten af sygdomme, fødselsudfald (tidlig fødsel eller dødfødsel), fertilitetsproblemer og dødelighed blandt borgerne i Grindsted er ikke væsentlig forskellig fra borgere i sammenlignelige byer.
Det er den overordnede konklusion i den rapport, der har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen.
Resultaterne er blevet præsenteret onsdag aften på et kombineret presse- og borgermøde af professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været forskningsleder på undersøgelsen.
Men selvom hovedkonklusionen er, at forekomsten af sygdomme ikke er væsentlig forskellig fra sammenlignelige byer, så er der alligevel undtagelser på visse former for sygdomme, hvor sygdomsforekomsten er højere (eller lavere) blandt borgerne i Grindsted.
Der ses flere nye tilfælde af prostatakræft og hjertekarsygdomme blandt borgerne i Grindsted - særligt tilbage i tiden. Men i visse perioder er der ikke statistisk sikre forskelle i antallet af nye tilfælde.
Der ses markant flere nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft blandt borgerne i Grindsted, om end forskellen ikke er statistisk sikker.
Der er færre tilfælde af nyrekræft, ADHD blandt børn og autisme blandt børn i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Men det vides ikke, om regionale forskellige i diagnosticeringen her spiller ind.
Der ses en lavere dødelighed og en lidt højere fertilitet blandt borgere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer.
Desuden er der i den østlige del af Grindsted en højere forekomst af ALS, Parkinsons sygdom og leukæmi og en lavere forekomst af brystkræft. I områderne omkring fabriksgrunden, afløbsgrøften, Grindsted Å og Engsøen ses en højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft, demens og slagtilfælde.
Fra 1956 til 1973 udledte Grindstedværket store mængder spildevand og kemikalier, og i 2018 konkluderede forskere fra DTU, at forureningen var langt værre, end man først havde troet.
Der er fire forureninger i Grindsted: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted gamle losseplads. Grafik: Lasse Lund hansen
Undersøgelsen af Grindsted-borgernes sundhed blev iværksat i juni 2018, efter flere borgere havde udtrykt bekymring for at bo tæt på de omfattende forureninger i byen.
Det var regionsrådet i Region Syddanmark, der afsatte 900.000 kroner til at få undersøgt, om det er – eller har været – forbundet med en højere sygdomsrisiko at bo i byen.
Og det er en glad regionsrådsformand, der nu kan kigge på resultaterne af undersøgelsen.
- Jeg tror, vi er mange, der har været både spændte og bekymrede for, hvad undersøgelsen ville vise. Derfor er det også en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted, lyder det fra Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.
Billunds borgmester er glad
Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen fra Venstre, ser positivt på resultaterne af sundhedsundersøgelsen.
- Det er en glæde, at man ikke umiddelbart kan konstatere, at der er flere sygdomstilfælde i Grindsted, end der er i sammenlignelige byer.
Undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen ændrer dog ikke på det videre arbejde med forureningen, fremhæver Ib Kristensen.
- Uanset om rapporten viser det ene eller det andet, så har vi stadig en forurening i Grindsted, som vi skal gøre noget ved, siger Ib Kristensen.
Grindstedforureningen kort fortalt:
Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket. I begyndelsen deponerede værket de faste stoffer fra produktionen af lægemidler tæt på fabriksgrunden, mens spildevandet blev ledt direkte ud i Grindsted Å.
På grund af klager over især det lugtende spildevand blev det besluttet i 1957 at køre det giftige spildevand til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet i stedet for.
Fra 1957 til 1973 kørte der i gennemsnit to tankbiler til plantagen hver eneste dag, hvor spildevandet blev dumpet i seks udgravede huller – eller gruber, som de kaldes. Det betød, at der i alt blev dumpet 286 millioner liter giftigt spildevand. Senere analyser har vist, at spildevandet ved Kærgård Klitplantage indeholder 1.200 forskellige stoffer, blandt andet cyanid, kviksølv og benzen.
Siden 1964 har der været badeforbud på stranden ud for Kærgård Klitplantage.
Vejen Kommune planlægger at bygge to store energiparker. I Revsing har borgere lavet uderskriftsindsamlinger for at stoppe projektet.
De seneste par måneder er panderynkerne ikke blevet mindre hos flere af borgerne i området i Revsing ved Vejen.
Kommunen planlægger ikke bare at opstille et par enkelte små vindmøller, men at lave en hel energipark med blandt andet 270 hektar solcelleanlæg, Ptx-anlæg og vindmøller på 190 meter.
Ifølge kommunen er man fortsat tidligt i processen, hvor man her til aften holder sit andet borgermøde om energiparken.
Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter
René Møllgren, borger i Vejen Kommune
Nogle af dem, der har tænkt sig at møde op, er Kaj Rasmussen og René Møllgren, som bor i det område energiparken skal bygges i. De mener at området er forkert udpeget, fordi der bor mange mennesker.
Sådan ser den seneste skitse ud fra Vejen Kommune. Det er den, der tages udgangspunkt i på borgermødet onsdag aften.
Ifølge Kaj Rasmussen, der i flere årtier har boet i området, bor der omkring 104 borgere indenfor den skitse for energiparken, som kommunen fremlægger til aftenens borgermøde.
- Vi skal have stoppet det her. Jeg mener ikke, at der er brug for det, siger Kaj Rasmussen, der har Gamst Maskinstation.
Der bliver ikke lyttet
Derfor har han sammen med et par andre beboere i området været rundt og indsamle 140 underskrifter, som han tog med på rådhuset og afleverede til borgmesteren. Men han taler for døve ører, mener han.
- De er bedøvende ligeglade med os. Det er som om, at de bare har trumfet det her igennem og så bliver det sådan, siger Kaj Rasmussen.
Kaj Rasmussen er indehaver af Gamst Maskinstation og mener, at det vil ødelægge et godt område, hvis man bygger en energipark der.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
I et referat fra byrådets møde om energiparken i Revsing står der, at "planlægningen skulle være under forudsætning af, at projekterne havde en god lokal opbakning."
Men når René Møllgren og andre borgere har henvendt sig i høringsperioden, har konklusionen været, at der ikke er nogen nye bekymringer. Sådan opleves det, fortæller René Møllgren.
- Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter, siger han.
Men borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) forsikrer om, at han har læst henvendelserne.
Der er to grupper i Revsing, der er modstandere af energiparken. Udover Kaj Rasmussen og René Møllgrens underskriftindsamling har en anden borgergruppe også afleveret omkring 400 underskrifter og demonstreret foran rådhuset. Lidt under halvdelen af underskrifterne fra dén gruppe var dog ikke fra folk bosiddende i kommunen.
Synes du, at I har borgernes opbakning?
- Det kan jeg reelt ikke vide, for vi har kun fået høringssvar fra den første skitse. Jeg ved ikke, hvilke borgere, der er besøgt af VE-aktørerne (dem der skal lave energiparken, red.), og hvor langt de er med at lave aftaler. Det er kun naturligt, at der er ting, der skal rettes til undervejs, og at borgere har indvendinger i starten.
- Jeg må også sige, at nogle af de underskrifter på klagerne, der er kommet, har også være nogen, der bor uden for kommunen, og dem interesserer jeg mig ikke som sådan for. Men nu holder vi et borgermøde igen, og så må vi se om modstanden er så stor, siger han.
Kaj Rasmussen har her sin maskinstation. Foruden den har han også et nybygget hus i området for energiparken
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Der er bedre plads andre steder
Borgmesteren begrunder energiparkerne med, at kommunerne skal hjælpe med den grønne omstilling, og så er ambitionen at skabe 500 grønne arbejdspladser, der skaber vækst i kommunen.
Og lige netop Revsing ligger rigtig godt i forhold til energiinfrastruktur med flere forbindelser, der gør kommunen og området til et oplagt sted at bygge vedvarende energi, fortæller han.
Men både Kaj Rasmussen og René Møllgren så man gerne, at man fandt et mindre befolket område. De har kigget på mulighederne.
- Der er bedre muligheder både længere mod vest og mod nord for Revsing, hvor det vil gå ud over langt færre beboere, siger René Møllgren.
René Møllgren tror ikke på, at der kommer en løsning, som han er tilfreds med, hvis energiparken fastholdes af kommunen.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
For ham kan energiparken betyde, at han skal opkøbes eller blive nabo til energiparken. Selvom kommunen og Frank Schmidt-Hansen har sagt, at de gerne vil arbejde på at finde en anden grund i det åbne landskab til borgere, der kommer i klemme, så tror René Møllgren ikke på en god løsning.
Han købte sin bolig billigt, og er glad for at kunne drive sin virksomhed fra sin bopæl.
Hvad nu, hvis du får en fin kompensation. Vil det så ikke være okay?
- Jeg kan slet ikke se, at den kan blive stor nok. Om de så femdobler beløbet for min ejendom, vil jeg hellere blive boende, siger han.
Her bor René Møllgren.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Efter onsdagens borgermøde håber borgmesteren at kunne ansøge om at blive en statslig energipark, der skal gøre det nemmere at få lagt erhvervsområder ud i parken.
- Der er flere møder og dialoger, vi skal have endnu. Hvis opbakningen er der, kan vi forhåbentlig godkende et kommuneplantillæg i juni 2025, siger Frank Schmidt-Hansen.
Politikere gjorde ikke deres arbejde færdigt - nu må naboer leve med de grimme konsekvenser
Huset på Gødstrupvej har stået tomt i cirka seks år, og er efterhånden omsluttet af vildtvoksende efeu.
Foto: Pia Thordsen
Da planer om en togbane fra Vejle til Billund Lufthavn blev droppet i 2021 efterlod politikerne lovgivning, som betyder, at naboer nu må finde sig i, at tre lokale ejendomme falder sammen for øjnene af dem.
- De var jo pæne og nydelige. Den ene var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag.
Martin Fogh Skovlyst er nabo til to af tre ejendomme, som i løbet af få år er forvandlet fra ”slot til skrot”.
Ejendomme, som Banedanmark forlods-eksproprierede, mens planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund Lufthavn stadig levede.
Dengang brugte Martin Fogh Skovlyst syv år på at kæmpe mod togbanen som formand for Facebook-siden ”Drop Billundbanen.”
Nu må han konstatere, at kampen for at få ruinerne fjernet er den næste, han må tage.
Svar fra Banedanmark: Vi er fanget i et limbo
Det er ikke en kamp, han er alene om.
Vejle Vesteregns lokalråd og Vejle Kommune har både i 2021, 2022, 2023 og 2024 rykket Banedanmark for svar på, hvad der skal ske med de tre ejendomme, som står og forfalder.
Flere gange har Banedanmark stillet i udsigt, at husene skulle rives ned. Men først når der er hjemmel, og det kræver, at politikerne aflyser det anlægsprojekt, der stadig er gældende.
I 2021 fik lokalrådet at vide, at Banedanmark forventede at rive ejendommene ned i 2022.
Det skete ikke, og da lokalrådet skrev til Banedanmark igen i efteråret 2022, lød svaret, at ejendommene var indstillet til nedrivning, og at styrelsen forventede, det ville ske i 2023.
Da 2023 var ved at rinde ud, uden der skete noget, kontaktede lokalrådet igen Banedanmark, som denne gang svarede, de ville vende tilbage ”inden jul”.
”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”
Banestyrelsens svar til Vejle Kommune i september 2024.
Der kom bare aldrig noget svar, og i efteråret 2024 skrev Vejle Kommune derfor til styrelsen.
Svaret fra Banedanmark lød:
”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”
Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen.
Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
Glemt af politikerne
De mange henholdende svar og manglen på handling er årsag til, at kommunen og lokalrådet nu har bedt et lokalt folketingsmedlem om at gå ind i sagen.
Mandag besøgte folketingsmedlem, Christoffer Melson (V), to af de huse, Banedanmark har ejet i årevis uden at gøre noget ved dem.
Foto: Pia Thordsen
- Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen. Det kan godt være, at der i manges hoveder, da kommer ikke nogen bane til Billund. Men men så er det bare nødvendigt at gøre opmærksom på, at så mangler der en lille bitte beslutning eller en en stykke papir på, at det er sådan det er. Så de i Banedanmark kan for få sagen lukket, siger Gerda Haastrup Jørgensen (Venstre), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.
Mandag mødte medlem af folketingets transportudvalg, Christoffer Melson (Venstre) op ved to af de forlods-eksproprierede ejendomme.
Hvad vil det sige, at en ejendom kan forlods-eksproprieres?
I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.
Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.
Som eksempel på særligt indgribende berørt, kan nævnes banen kører direkte hen over ejendommes hovedhus, eller at størstedel af matriklen med hovedhus bliver inddraget af baneprojekt.
Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks. foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab, hvis ejendommen ikke bliver overtaget på et tidligt tidspunkt.
Ejeren skal dokumentere sine særlige personlige grunde ved eksempelvis at fremsende separations/skilsmisseerklæring, lægeerklæring, dødsattest m.m og virksomheder skal kunne redegørelse for økonomisk tab.
Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en erklæring, hvori det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af det kommende jernbaneprojekt.
Og det er et overvældende syn, der mødte ham og de fremmødte naboer.
- Husene var i orden da de blev købt. Og så gik det ret hurtigt med, at de begyndte at se sådan her ud, konstaterer Martin Fogh Skovlyst, og fortsætter:
- Det ene hus var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag, så så husene var i orden da de blev købt.
Det ene hus har ny tegltag. Under det hænger resten af huset i laser.
Foto: Pia Thordsen
Omsluttet af vildtvoksende efeu
På det ene hus troner et næsten absurd blankt – og tydeligvis nyt – sort tegltag, mens huset nedenunder ligner en hærget ruin:
Smadrede vinduer. Et gennembanket toilet. Lofter, vægge og inventar hænger i laser.
Man skulle ikke tro, det kun er fem-seks år siden, der boede mennesker i huset.
Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst.
Jens Uth, formand, Vejle Vesteregns lokalråd
Bedre ser det ikke ud i det lyserøde nabohus. Her har vildtvoksende efeu omsluttet murværk og tag fra sokkel til kvist.
Kun de lavtgående fly, der hvinende og brummende sejler hen over husene, minder om, at befinder os i 2024 og ikke i en kulisse fra Tolkiens Ringenes Herre.
Naturen har taget over på Gødsbølvej 63.
Foto: Pia Thordsen
Ærgerlig over hvad skattepengene bruges til
Det er ikke et syn, der huer formanden for Vejle Vesteregns lokalråd:
- Det giver området et kedeligt indtryk, for dem der kommer hertil, og så bliver vi lynhurtigt kaldt ”Udkantsdanmark” og alt mulig andet i verdenspressen, siger Jens Uth.
- Jeg synes simpelthen det er træls, fortsætter han.
- Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst, siger han.
Banedanmark købte Gødsbølvej 61 i 2019. Siden da har det stået tomt.
Foto: Pia Thordsen
Det er Martin Fogh Skovlyst enig i:
- Når man betaler skat, er det ærgerligt at se de penge gå til opkøb af sådan noget her, og så står det og forfalder. Samtidig med at stat og kommune laver nedrivningspuljer for at få den slags ryddet væk fra landskabet, så køber de selv noget og lader det stå sådan her. Det kan man kun undre sig over, siger Martin Fogh Skovlyst.
Frygter forladte huse presser priser ned
Med mailen til Vejle kommune om, at Banedanmark ikke officielt ”har fået at vide, at Billundbanen er nedlagt som projekt”, og at styrelsen mangler ”hjemmel” til at gøre noget ved ejendommene, føler de lokale sig ikke overbevist om, at gamle planer ikke lige pludselig kan hives op af skuffen igen.
Og i princippet har han ret.
For selvom Billundbanen blev droppet af politikerne bag togfonds-forliget i 2021, så undlod de ved samme lejlighed at sikre, at selve anlægsprojektet blev fjernet.
Det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt.
Karl Skovgaard, Næstformand, Vejle Vesteregns lokalråd
- Siden 2021 har der ikke været et politisk flertal for en jernbane til Billund. Så derfor tror vi da, den er død. Men vi ved det rent faktisk ikke, siger Jens Uth med henvisning til, at der stadig eksisterer et anlægsprojekt.
Næstformand i Vejle Vesteregns lokalråd, Karl Skovgaard mener ikke kun, sagen handler om de tre ejendomme:
- Husene er ét problem, siger han.
- Men det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt, siger Karl Skovgaard.
Et renoveringsprojekt, der aldrig blev gjort færdigt.
Foto: Pia Thordsen
Det er manglende respekt for folk
Folketingsmedlem Christoffer Melson er enig:
- Det der med at lade sådan noget ligge, det synes jeg er manglende respekt for borgere, der bor i området.
Han tror dog, der er tale om en ”formalistisk” fejl:
- At man ikke har fået sendt en henvendelse over til Banedanmark om, at de skulle finde en løsning i forhold til de ejendomme, de har købt op i det her område, siger Christoffer Melson.
- Jeg tænker, at den her sag er faldet ned mellem nogle stole, og jeg syntes vi skal have det løst hurtigst muligt, siger han.
Gerda Haastrup Jørgensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune er enig:
Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning.
Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark
- Jeg tror simpelthen, det er blevet glemt. Der er jo ingen interesse for Billundbanen længere, og så tror jeg bare den er lagt ned i alles hoveder, men der mangler lige en beslutning for at man kan komme videre, siger hun.
Hos Banedanmark kan man stadig ikke give et bud på, hvornår der sker noget med bygningerne.
I et skriftligt svar siger Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark:
"Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning. "
Grønhøjgårdvej 1, Gadbjerg. Værdisat i den offentlige vurdering til 3,9 millioner kroner inklusive jord.
Foto: Pia Thordsen
For at sætte fart under processen vil folketingsmedlem Christoffer Melson nu tage sagen med til trafikministerten:
- Jeg tror, at det her handler om, at vi får sat noget fokus på sagen, så den kommer lidt op i bunken igen. Det kan godt være, sagen virker lille i de store sammenhænge inden Transportministeriet, men det betyder altså rigtig meget for det her område, at man får ryddet op i det her, siger Chr
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
