Ingen væsentlige forskelle i sygdomstilfælde blandt Grindsted-borgere

Grafik: Lasse Lund Hansen.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Generelt er borgerne i Grindsted ikke mere syge end andre, men der er visse undtagelser. Resultaterne fra undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen er klar.

Forekomsten af sygdomme, fødselsudfald (tidlig fødsel eller dødfødsel), fertilitetsproblemer og dødelighed blandt borgerne i Grindsted er ikke væsentlig forskellig fra borgere i sammenlignelige byer.

Det er den overordnede konklusion i den rapport, der har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen.

Resultaterne er blevet præsenteret onsdag aften på et kombineret presse- og borgermøde af professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været forskningsleder på undersøgelsen.

Men selvom hovedkonklusionen er, at forekomsten af sygdomme ikke er væsentlig forskellig fra sammenlignelige byer, så er der alligevel undtagelser på visse former for sygdomme, hvor sygdomsforekomsten er højere (eller lavere) blandt borgerne i Grindsted.

  • Der ses flere nye tilfælde af prostatakræft og hjertekarsygdomme blandt borgerne i Grindsted - særligt tilbage i tiden. Men i visse perioder er der ikke statistisk sikre forskelle i antallet af nye tilfælde.

  • Der ses markant flere nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft blandt borgerne i Grindsted, om end forskellen ikke er statistisk sikker.

  • Der er færre tilfælde af nyrekræft, ADHD blandt børn og autisme blandt børn i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Men det vides ikke, om regionale forskellige i diagnosticeringen her spiller ind.

  • Der ses en lavere dødelighed og en lidt højere fertilitet blandt borgere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer.

  • Desuden er der i den østlige del af Grindsted en højere forekomst af ALS, Parkinsons sygdom og leukæmi og en lavere forekomst af brystkræft. I områderne omkring fabriksgrunden, afløbsgrøften, Grindsted Å og Engsøen ses en højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft, demens og slagtilfælde.

Fra 1956 til 1973 udledte Grindstedværket store mængder spildevand og kemikalier, og i 2018 konkluderede forskere fra DTU, at forureningen var langt værre, end man først havde troet.

Der er fire forureninger i Grindsted: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted gamle losseplads. Grafik: Lasse Lund hansen

Undersøgelsen af Grindsted-borgernes sundhed blev iværksat i juni 2018, efter flere borgere havde udtrykt bekymring for at bo tæt på de omfattende forureninger i byen.

Det var regionsrådet i Region Syddanmark, der afsatte 900.000 kroner til at få undersøgt, om det er – eller har været – forbundet med en højere sygdomsrisiko at bo i byen.

Og det er en glad regionsrådsformand, der nu kan kigge på resultaterne af undersøgelsen.

- Jeg tror, vi er mange, der har været både spændte og bekymrede for, hvad undersøgelsen ville vise. Derfor er det også en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted, lyder det fra Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Billunds borgmester er glad

Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen fra Venstre, ser positivt på resultaterne af sundhedsundersøgelsen.

- Det er en glæde, at man ikke umiddelbart kan konstatere, at der er flere sygdomstilfælde i Grindsted, end der er i sammenlignelige byer.

Undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen ændrer dog ikke på det videre arbejde med forureningen, fremhæver Ib Kristensen.

- Uanset om rapporten viser det ene eller det andet, så har vi stadig en forurening i Grindsted, som vi skal gøre noget ved, siger Ib Kristensen.

Grindstedforureningen kort fortalt:

Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket. I begyndelsen deponerede værket de faste stoffer fra produktionen af lægemidler tæt på fabriksgrunden, mens spildevandet blev ledt direkte ud i Grindsted Å.

På grund af klager over især det lugtende spildevand blev det besluttet i 1957 at køre det giftige spildevand til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet i stedet for.

Fra 1957 til 1973 kørte der i gennemsnit to tankbiler til plantagen hver eneste dag, hvor spildevandet blev dumpet i seks udgravede huller – eller gruber, som de kaldes. Det betød, at der i alt blev dumpet 286 millioner liter giftigt spildevand. Senere analyser har vist, at spildevandet ved Kærgård Klitplantage indeholder 1.200 forskellige stoffer, blandt andet cyanid, kviksølv og benzen.

Siden 1964 har der været badeforbud på stranden ud for Kærgård Klitplantage.

Tema

Forureningen i Grindsted

Sexbutik-ejer optimistisk på trods af, at man nu kan købe sin vibrator i Bilka

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet

Indehaver af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg tror på, at større udvalg og bedre rådgivning kan være med til at holde på kunderne, selvom Bilka, Føtex og Netto nu også sælger sexlegetøj.

Den seksuelle frigørelse er kommet langt - nu så langt, at man fra i dag kan finde vibratorer og penisringe på hylderne i helt almindelige supermarkeder som Bilka, Føtex og Netto.

Salling Group, som er koncernen bag de ovennævnte butikker, har udvidet forretningerne med med 45 varer i kategorien sexlegetøj.

Og selvom den beslutning ved første øjekast kan virke som en voldsomt øget konkurrence for de specialbutikker, som specialiserer sig i sexlegetøj, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man spørger indehaveren af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg.

- Det skræmmer mig ikke rigtig. De kommer til at have et meget lille udvalg, og så vil rådgivningen være bedre i en shop som min, hvor vi har mange års erfaring, siger Torben Knudsen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at en 17-årig ungarbejder kan rådgive kunderne om den type produkter.

Sexlegetøj er blevet allemandseje

Torben Knudsen åbnede sin første sexshop i Holstebro i 2001, og sidenhen har han udvidet firmaet med forretninger i Vejle, Svendborg og Esbjerg.

- Der er sket meget, det er blevet meget mere mainstream, og særligt efter Fifty Shades of Grey udkom, gik det helt amok, hvor gud og hver mand skulle have legetøj, fortæller han.

Den oplevelse bakkes op af de nyeste tal. Ifølge en undersøgelse fra 2024 har hver dansker i gennemsnit fem stykker sexlegetøj liggende derhjemme.

Hvor udvalget af sexlegetøj i Bilka og Føtex er begrænset, har specialbutikkerne nærmest alt, hvad kønsorganerne kan begære. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Og det er netop den øgede efterspørgsel, man forsøger at imødekomme ved at sætte sexlegetøj på hylderne i Bilka.

- Vi ser det som en mulighed og en trend i markedet. Vi tror på, at tiden er moden til, at vores kunder kan se, at de her varer kan være gode ting for dem, siger varehuschef i Bilka i Esbjerg, Henrik Vilebæk Jensen.

Har I fået solgt noget?

- Ikke endnu, men det er jo også meget nyt. Indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger fra kunderne, vi har ikke haft nogen endnu, som har følt sig stødt af det.

Bilka Esbjerg har nu sexlegetøj Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Stemningen var da også overvejende positiv blandt de kunder, som TV SYD mødte i butikken.

- Hvorfor ikke? Der findes så mange andre ting på hylderne, som cigaretter og alkohol, så hvorfor ikke også sexlegetøj, siger Alex Tiesch fra Lübeck i Tyskland.

- Egentlig syntes jeg ikke, at det var så passende, når man risikerer at eksponere børn for det, men nu hvor jeg har set dem, så synes jeg ikke, at der er noget galt i det, siger Claus Hansen fra Esbjerg, og han er ikke den eneste, for hvem udseendet er afgørende.

- Det er helt i orden. Det er en fin indpakning, og det ser anstændigt ud, men man skal nok lige passe på, at det ikke havner i køkkenafdelingen og bliver forvekslet med en stavblender, siger Tanja Tiesch, der også er fra Lübeck, og griner.

Supermarkeder kan give flere kunder i sexshoppen

Sexlegetøj har i årevis været lettilgængeligt for alle at købe på nettet, hvilket er en medvirkende årsag til, at Torben Knudsen har ro i maven over, at der fortsat vil være behov for specialbutikker som hans.

Faktisk ser han en mulighed for, at det ligefrem kan give flere kunder i hans butik, at Bilka og de andre supermarkeder er trådt ind på markedet.

- Måske køber Hr. og Fru Danmark deres første vibrator i Bilka og finder ud af, at det er sjovt. Så vil de formentlig have andre og flere ting, som de ikke har i Bilka, og så kommer de forhåbentlig til mig, siger Torben Knudsen.

61-årig sendte 800 ansøgninger uden at få job - Her er tre gode råd til jobsøgende seniorer

Morten Ballisager fra Ballisager kommer med tre gode råd til seniorer, der skal søge job. Foto: Ballisager. Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, TV SYD
Udgivet

61-årige Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro har gennem seks år gjort sig 791 forsøg på at få job - uden held. Spørger man konsulentfirmaet Ballisager er der flere ting, man som senior bør undgå at gøre i sin jobansøgningsproces.

Selvom vi i Danmark har høj beskæftigelse, så oplever flere af de erfarne jobansøgere, at arbejdsgiverne ikke er lige så tilbøjelige til at ansætte dem.

Mens det ikke er til at vide, om de reelt er valgt fra på grund af deres alder, så er det den følelse, som de står med. En af dem er Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro, som har fortalt sin historie til TV SYD.

Han fik sin uddannelse som jordbrugsteknolog for seks år siden og har siden da mere end 791 forsøg på at finde job på samvittigheden. De fleste af dem har været ansøgninger til opslåede stillinger. Derudover har der været kaffemøder eller uopfordrede ansøgninger.

Morten Ballisager er ejer, direktør og bestyrelsesformand hos Ballisager. Foto: Ballisager

Hos konsulentfirmaet Ballisager har man længe haft fokus på seniorer på arbejdsmarkedet. Morten Ballisager, der er direktør i konsulentfirmaet Ballisager, giver i listen herunder en række gode råd til, hvad man som senior skal være opmærksom på, når man skriver en jobansøgning.

- Når vi taler om det, taler vi enormt generelt. Der er selvfølgelig mange store afvigelser inden for gruppen, men der er nogle røde tråde, siger han.

Tre gode råd til seniorers jobansøgning

1

Fokusér på din motivation for jobbet fremfor din erfaring

- De kan være meget fokuserede på at spille den trumf, der hedder erfaringer. Det forstår jeg godt, for som senior er det jo en af de trumfer man har, og så spiller man den hårdt.

- Problemet med erfaringer er, at det kan ret hurtigt glide over i at lyde som tilstrækkelig klog. Når det glider over i de nuancer, så synes arbejdsgiver, at det matcher dårligt med deres ønske om, at man er optaget af at udvikle sig, siger Morten Ballisager, der påpeger, at man også bør vise, at man er optaget af at udvikle sig.

2

Brug de sociale medier

- Seniorerne er nok lidt fastlåste i en jobsøgningsproces, som ligner noget, vi mest gjorde i nullerne. Altså det her med at respondere på opslag, som er på Jobindex, og måske ikke kravle så meget uden om den proces. I virkeligheden sker der i dag meget på LinkedIn og mange andre steder, og der er seniorerne lidt mindre med på den nye jobsøgningsstil. Så i virkeligheden skal jobstrategien opgraderes en smule, siger Morten Ballisager.

3

Vær fleksibel med lønnen

- Seniorer har ry for at være løntunge. Vi har et system, der lønmæssigt belønner for de år, man har på bagen. Man stiger stille og roligt i løn, når man er ude på arbejdspladserne. Så kommer der et punkt, hvor lønnen er blevet på et niveau, hvor erfaringerne ikke svarer til lønforventningerne. Derfor får seniorerne prædikatet om, at de er lidt løntunge og mere løntunge end arbejdsgiverne vil betale for, siger Morten Ballisager, der har en opfordring til seniorerne:

- Prøv, at være fleksibel omkring de lønønsker, I har, så I ikke bliver puttet ned i en kasse om, at I nok har oparbejdet løn som arbejdsgiveren ikke rigtig kan leve op til.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com