Ingen væsentlige forskelle i sygdomstilfælde blandt Grindsted-borgere

Generelt er borgerne i Grindsted ikke mere syge end andre, men der er visse undtagelser. Resultaterne fra undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen er klar.

Forekomsten af sygdomme, fødselsudfald (tidlig fødsel eller dødfødsel), fertilitetsproblemer og dødelighed blandt borgerne i Grindsted er ikke væsentlig forskellig fra borgere i sammenlignelige byer.

Det er den overordnede konklusion i den rapport, der har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen.

Resultaterne er blevet præsenteret onsdag aften på et kombineret presse- og borgermøde af professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været forskningsleder på undersøgelsen.

Men selvom hovedkonklusionen er, at forekomsten af sygdomme ikke er væsentlig forskellig fra sammenlignelige byer, så er der alligevel undtagelser på visse former for sygdomme, hvor sygdomsforekomsten er højere (eller lavere) blandt borgerne i Grindsted.

  • Der ses flere nye tilfælde af prostatakræft og hjertekarsygdomme blandt borgerne i Grindsted - særligt tilbage i tiden. Men i visse perioder er der ikke statistisk sikre forskelle i antallet af nye tilfælde.
  • Der ses markant flere nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft blandt borgerne i Grindsted, om end forskellen ikke er statistisk sikker.
  • Der er færre tilfælde af nyrekræft, ADHD blandt børn og autisme blandt børn i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Men det vides ikke, om regionale forskellige i diagnosticeringen her spiller ind.
  • Der ses en lavere dødelighed og en lidt højere fertilitet blandt borgere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer.
  • Desuden er der i den østlige del af Grindsted en højere forekomst af ALS, Parkinsons sygdom og leukæmi og en lavere forekomst af brystkræft. I områderne omkring fabriksgrunden, afløbsgrøften, Grindsted Å og Engsøen ses en højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft, demens og slagtilfælde.

Fra 1956 til 1973 udledte Grindstedværket store mængder spildevand og kemikalier, og i 2018 konkluderede forskere fra DTU, at forureningen var langt værre, end man først havde troet.

Der er fire forureninger i Grindsted: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted gamle losseplads. Grafik: Lasse Lund hansen
Der er fire forureninger i Grindsted: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted gamle losseplads. Grafik: Lasse Lund hansen

Undersøgelsen af Grindsted-borgernes sundhed blev iværksat i juni 2018, efter flere borgere havde udtrykt bekymring for at bo tæt på de omfattende forureninger i byen.

Det var regionsrådet i Region Syddanmark, der afsatte 900.000 kroner til at få undersøgt, om det er – eller har været – forbundet med en højere sygdomsrisiko at bo i byen.

Og det er en glad regionsrådsformand, der nu kan kigge på resultaterne af undersøgelsen.

- Jeg tror, vi er mange, der har været både spændte og bekymrede for, hvad undersøgelsen ville vise. Derfor er det også en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted, lyder det fra Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Billunds borgmester er glad

Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen fra Venstre, ser positivt på resultaterne af sundhedsundersøgelsen.

- Det er en glæde, at man ikke umiddelbart kan konstatere, at der er flere sygdomstilfælde i Grindsted, end der er i sammenlignelige byer.

Undersøgelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen ændrer dog ikke på det videre arbejde med forureningen, fremhæver Ib Kristensen. 

- Uanset om rapporten viser det ene eller det andet, så har vi stadig en forurening i Grindsted, som vi skal gøre noget ved, siger Ib Kristensen.

Grindstedforureningen kort fortalt:

Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket. I begyndelsen deponerede værket de faste stoffer fra produktionen af lægemidler tæt på fabriksgrunden, mens spildevandet blev ledt direkte ud i Grindsted Å.

På grund af klager over især det lugtende spildevand blev det besluttet i 1957 at køre det giftige spildevand til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet i stedet for.

Fra 1957 til 1973 kørte der i gennemsnit to tankbiler til plantagen hver eneste dag, hvor spildevandet blev dumpet i seks udgravede huller – eller gruber, som de kaldes. Det betød, at der i alt blev dumpet 286 millioner liter giftigt spildevand. Senere analyser har vist, at spildevandet ved Kærgård Klitplantage indeholder 1.200 forskellige stoffer, blandt andet cyanid, kviksølv og benzen.

Siden 1964 har der været badeforbud på stranden ud for Kærgård Klitplantage.