En vinterdag i 2021 møder en stædig mand ind på Kolding Sygehus. Han har en aftale med en overlæge på Karkirurgisk Afdeling - og aftalen er Mogens Hedetoft Kristiansens sidste desperate forsøg på at beholde sit ben.

Forinden har han sagt fra over for lægerne på både Rigshospitalet og Holbæk Sygehus, der ellers har lagt op til at hans venstre ben skal amputeres. Det er den eneste måde, man kan redde Mogens fra de blodpropper, der igen og igen opstår i benet. Men nu har han bedt om en second opinion på Kolding Sygehus.

- Jamen, jeg turde ikke lade være. Hvis jeg ikke havde gjort det, så var det gået mig dårligt. Jeg var presset op i en krog. Mit ben føltes, som om jeg stod med bare fødder på en isklump. Det var noget rod, og jeg havde det ikke godt, fortæller Mogens Hedetoft Kristiansen, der bor i Tølløse og om ganske kort tid fylder 80 år.

På Kolding Sygehus mødte Mogens Hedetoft Kristiansen overlæge Dmitriy Shilenok, der er uddannet i Belarus og har boet i Danmark i 20 år og lige så længe været ansat på Kolding Sygehus.

Det første, der skete, var, at Mogens Hedetoft Kristiansen blev scannet. På billederne kunne Dmitriy Shilenok se, at der er nye blodårer på vej, så den besked, Mogens Hedetoft Kristiansen fik, var opmuntrende:

- Han sagde til mig, at det var godt at gå, og jeg sagde til ham, at det bliver den lille hund glad for. Jeg sagde også, at jeg ikke kunne gå ret meget, og så svarede han, at jeg nok skulle blive smertedækket, og at jeg gerne måtte holde pauser, fortæller Mogens Hedetoft Kristiansen.

Dmitriy Shilenok kan godt huske patienten fra Sjælland.

- Jeg kan godt huske, at der kom en patient fra Sjælland. Jeg husker, at han kom med en planlagt amputation. Vi var begge to meget overraskede. Jeg var overrasket over, at benet skulle amputeres, og han var overrasket over, at benet kunne reddes. Til slut var vi begge glade og tilfredse over, at vi havde fundet en løsning på den triste situation, siger han.

Mens Mogens Hedetoft Kristiansen blev undersøgt, sad hans kone Gerda Bjørnebo Kristiansen i forhallen og ventede på at få at vide, om hendes mand kunne undgå at blive amputeret - og om lægerne i Kolding så et andet billede af situationen.

- Jeg var bange for det, meget bange. Men det skulle jo være forsøgt. At det måske ville ende med, at de sagde, ”jamen det er du nødt til at få amputeret det ben”, så var det jo det. Men så havde vi selv gjort noget, siger hun.

En fornyet frist

Hjemme i Tølløse gik Mogens Hedetoft Kristiansen i gang med at kæmpe. Hver dag stod recepten på gåture.

- Den fornyede frist, jeg havde fået, sad så dybt i mig. Så uanset hvordan vejret var, så gik den lille hund og mig tur, og det gjorde ondt, selv om jeg var dopet med morfin. Så gik vi hjem og holdt en pause, og så gik vi igen, fortæller Mogens Hedetoft Kristiansen.

Forud for gåturene og konsultationen på Kolding Sygehus var gået et længere og opslidende forløb.

I januar 2021 var Mogens Hedetoft Kristiansen indlagt på Rigshospitalet. Han havde blodpropper i venstre ben, og på operationsstuen forsøgte lægerne at oprense hans årer med en ballonudvidelse.

Men Mogens Hedetoft Kristiansen blev ved med at danne blodpropper, så personalet var nødt til at stoppe. Til sidst var beskeden, at problemerne kun kunne løses med en amputation, og han blev henvist til opmåling af benet på Bispebjerg Hospital.

Men forinden fik han høj feber. Han havde fået lungebetændelse, og blev indlagt på Holbæk Sygehus. Her begyndte lægerne at interessere sig for hans ben og spørge ind til det, og de var i kontakt med lægerne på Rigshospitalet.

Lå søvnløs

Tanken om amputation fik Mogens Hedetoft Kristiansen til at ligge søvnløs og gruble.

- Jeg var bange for at miste mit hus og komme på plejehjem eller ende på kirkegården, fortæller han.

Mens han lå søvnløs, huskede han pludselig, at han for år tilbage havde læst en artikel i et blad i et venteværelse et sted. Artiklen var skrevet af en karkirurg på Kolding Sygehus.

- Der stod, at der er alt for mange amputationer i Danmark. Og da jeg kom i tanke om den artikel, så tog jeg en beslutning, fortæller han.

Om morgenen bad Mogens Hedetoft Kristiansen personalet på afdelingen om at blive udskrevet. Han slog på, at der er frit sygehusvalg og ville henvises til Kolding Sygehus. Ordvekslingen mellem ham og lægen er skarp, men Mogens Hedetoft Kristiansen holder på sit.

Da han var hjemme, ringede han til Kolding Sygehus med det samme.

- Sådan i korte træk spillede jeg nok grammofonpladen og fortalte min nød der og spurgte, om de kunne hjælpe. Samme dag fik jeg i e-Boks en indkaldelse. Alt i alt tre dage efter, jeg kom ud i Holbæk, så havde jeg en tid i Kolding, fortæller han.

Meget insisterende

Mogens' hustru, Gerda Bjørnebo Kristiansen, er ikke overrasket:

- Jeg synes, at det er fantastisk, sådan en energi han har. Han har også fået at vide, at han er meget insisterende. Det står i nogen af hans papirer. Han giver ikke sådan lige op, siger hun.

Tre dage efter mødte han overlæge Dmitriy Shilenok på Kolding Sygehus. I dag, halvandet år efter, beskriver Mogens Hedetoft Kristiansen, at Dmitriy var den første læge, der lyttede og viste empati.

- Man bliver altid glad for at få roser. Men dét, der ligger bag, er, at vi har en meget dygtig specialafdeling til den slags patienter som Mogens. Det blev grundlagt for 15 år siden, da vi havde en cheflæge, der hed Jørn Jepsen, han lagde en strategi for at nedbringe amputationer ikke blot i Syddanmark, men han ville også udbrede den strategi til resten af landet. Mogens er et resultat af det lange, historiske arbejde med den strategi, og den udvikling, som vi har videreført på vores afdeling, også med vores nye cheflæge, fortæller Dmitriy Shilenok.

Tre måneder efter det den første konsultation på Kolding Sygehus var Mogens Hedetoft Kristiansen tilbage til opfølgning på Kolding Sygehus. Varmen i foden var tilbage.

- Jeg kunne mærke, at der var sket noget. Smerterne var væk, så det var jo positivt, fortæller han.

Og lægen, Dmitriy Shilenok, var meget tilfreds med sin patients motivation for at gå og dermed genoptræne benet.

- Jeg er meget optimistisk omkring behandling med gangtræning af patienter. Og der er mange tilfælde af patienter, der har fået rigtig god, overraskende behandling. Sandsynligvis er der ikke 100 procent garanti for succes, men den er høj. Det er en stor, meget optimistisk chance for at forbedre kredsløbet i benene, fortæller han.

Mogens Hedetoft Kristiansen blev efterfølgende telefonisk fulgt af Dmitriy Shilenok, og i dag, halvandet år efter, er han i fuld vigør både i hus og have og på golfbanen sammen med vennerne i Holbæk Golfklub, hvor han har været aktiv i over 30 år. Blandt andet har han været stifter af legehuset og været med i en række udvalg. I dag er han fast med i seniorklubben "Gofferne", der mødes om fredagen.

En rapport fra Danske Regioner fra 8. august har netop vist, at regionerne i Danmark har en vidt forskellig tilgang til amputationer af ben, og der skal nu et arbejde i gang, så regionerne får en ensartet tilgang til amputation og karkirurgiske indgreb.

- Det er rigtig godt, at vi nu får den her grundlæggende analyse af, hvordan det her område det er organiseret rundt i landet. Der er store forskelle. I forhold til Mogens, så tror jeg, at en ting, der er kommet frem i analysen er, at det måske kan gøre en forskel, hvis man har karkirurgerne i huset, eller man kun har ortopædkirurger i huset, siger Kim Christian Houlind, der er professor og cheflæge på Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus.

- Ortopædkirurgerne er rigtig gode til at udføre amputationerne, men sommetider har man brug for den specialistvurdering, som karkirurgerne kan lave, for eksempel af blodforsyningen. Er det som her, hvor vi har en karkirurgisk operation, som er lukket igen, efter man har gjort det. Betyder det så, at benet er akut truet, eller er det noget, man kan leve med? Og den form for meget specialiserede vurderinger, tror jeg mange patienter kunne have glæde af,

- Det handler om, hvordan får vi organiseret os, sådan at der er kort vej til at få en karkirurg indover, når en ortopædkirurg tænker, at vi skal amputere, siger Kim Christian Houlind, der har stået i spidsen for undersøgelsen om benamputationer i Region Midtjylland og efterfølgende bidraget til den undersøgelse fra Danske Regioner, der førte til afdækningen af, at der er store regionale forskelle på antallet af amputationer, og nu sidder med i det arbejde, der skal højne kvaliteten og ensrette tilbuddene i hele Danmark.

Så i Mogens Hedetoft Kristiansens tilfælde var der ikke blot tale om held, når han beholdt sit ben. Han mødte også en anden tilgang til amputationer.

- Det er i hvert fald sådan, at selv om man har en karkirurgisk ballonudvidelse, der lukker igen, så man ikke har optimal blodforsyning til benet, så viser det sig sommetider hos nogen patienter, at det er noget, man kan leve med.

- Man skal måske tage en lille smule smertestillende, men det skal jo opvejes mod problemerne med at miste benet. Så her kan man sige, at han var heldig, at det ikke var noget, der var værre, end at han kunne leve med det. Så hvis man kan leve med smerten nogle måneder, så har man også muligheden for at udvikle nye blodårer ved at træne dem benhårdt, siger Kim Christian Houlind, der ligesom sin kollega Dmitriy Shilenok er imponeret over Mogens Hedetoft Kristiansen:

- Jeg synes godt, man kan tage Mogens frem, som et rigtig godt eksempel på, hvor meget man kan gøre for at forbedre blodomløbet i sit ben. På den måde er han jo lidt en helt. Han er gået gennem al slags vejr og har taget de smerter i benet, der skulle til. Og sådan nogle ting har faktisk en effekt. Hvis man sætter folk i gang med et effektivt gangtræningsforløb på 12 uger, så vil de typisk have fordoblet eller tredoblet den distance de kan gå, inden de får ondt i benene. Så man kan godt træne sig ud af det. Specielt hvis man stopper med at ryge, siger han.

Mogens Hedetoft Kristiansen håber, at alle læger i Danmark vil tænke over, at alle muligheder for at kigge på alternativer til amputation skal have en chance, før man beslutter sig for et indgreb.

- Jeg har ingen kritik af dem, der er ikke nogen, der har gjort noget og haft en holdning og mening med det formål at ville skade mig, tværtimod de har gjort deres bedste. Men det jeg angriber er, at man har forskellige holdninger til det. At jeg kan komme til Kolding, og så siger de, ”hov, lad os se, om kroppen kan danne nogle nye årer”, siger han.

Det ville jeg ikke være med til

At Mogens Hedetoft Kristiansen på den måde tog sagen i egen hånd og sagde fra, mener han, har reddet hans liv.

- Jeg havde ikke nogen anden mulighed. De har ikke gjort noget for at skade mig på nogen som helst måde. Men det er bare en anden verden, og jeg var nødsaget til at sige, at det her ville jeg ikke være med til, siger Mogens Hedetoft Kristiansen.