Sønderjyske storsejrer på udebane
Håndboldkvinderne fra Sønderjyske hentede en storsejr i søndagens opgør på udebane mod TMS Ringsted i ottendedelsfinalerne af pokalturneringen.
Allerede tidligt i kampen grundlagde sønderjyderne sejren ved at bringe sig foran med ti mål inden pausen.
I anden halvleg fulgtes de to hold bedre ad, men sejren kom aldrig rigtig i fare for Sønderjyske, der ender med at vinde kampen med 40-24.
Sejren betyder at Sønderjyske er videre til kvartfinalerne, hvor modstanderen endnu ikke er fastlagt.