- Vi laver tre stationer, hvor de kører otte minutter på hver station.

Lars Christensen er i gang med at forberede en times crossfit for 7. klasse på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa.

Der skal løbes, laves sit-ups (mavebøjninger) og step-ups ved den første station. To og to skal eleverne skiftes til at træne, mens den anden holder pause.

Imens de sidste vægte lægges på plads, begynder eleverne at indfinde sig på gulvet

- Jeg glæder mig til at se, hvor hårdt, det bliver, siger Knud Green, som synes, at udsigten til måske at få sved på panden lyder interessant.

- Normalt har vi måske noget opvarmning og så noget leg, siger han.

Noget andet end høvdingebold

Det er muligvis ikke en helt retfærdig beskrivelse af idrætstimerne.

Men når idrætslærerne selv skal beskrive undervisningen, så må de indrømme, at de nok lidt for ofte griber til det nemme. Det, de ved, børnene kender.

- Det kan godt hurtigt blive til høvdingebold, kidsvolley og fodboldturneringer, erkender Lotte Ellemann Green, som selv er idrætslærer på Høje Kolstrup Skole – samtidig med at hun er frivillig i den lokale kreds af Dansk Skoleidræt.

Kan motivere eleverne

Faktisk er det på grund af Dansk Skoleidræt Kreds Sønderjylland, at der står crossfit på skemaet i stedet for for eksempel høvdingebold.

- Vi vil gerne have noget mere bredde i faget, så har vi kigget indad. Hvad har vi her i vores forening, som vi selv brænder for og har kendskab til og er interesserede i, og hvor vi har nogle kontakter ind i nogle andre miljøer, som kan hjælpe os videre her, siger Lotte Ellemann Green.

Det blev til dans, crossfit og judo.

Idrætslærerne har fået tilbud om at få en instruktør ud. Dansk Skoleidræt betaler.

Og Nicklas Staugaard er en af dem, der har sagt ja tak.

- Ja, jeg tror, det kan være med til at motivere eleverne. Det, at der kommer én udefra, kan noget. De får en basisviden, og så er det os, der skal arbejde videre med det, siger Nicklas Staugaard.

Er godt for nærmest alting

Undersøgelse efter undersøgelse har dokumenteret, hvor vigtig bevægelse er for skolebørns indlæring og trivsel og for deres helbred på lang sigt.

Det reducerer mobning, øger selvværdet, og bevægelse i skolen betyder, at der rettes op på den sociale skævhed i sundhed.

Det var nogle af grundene, da skolereformen i 2014 gjorde idræt til et eksamensfag, og der blev tilføjet en times idrætsundervisning i de ældste klasser. Samtidig blev der indført et lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen.

”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen”, kan man indtil videre læse i folkeskolelovens §15.

Men den lov bliver nu lavet om.

En politisk aftale om folkeskolen, som blev indgået i foråret, dropper lovkravet. Samtidig bliver der fjernet en times idrætsundervisning, så de ældste elever fremover skal have to i stedet for tre idrætstimer per uge.

Idræt blev for teoretisk

Ifølge Anni Matthiesen, som er både børne- og uddannelsesordfører for Venstre, er målet ikke at nedprioritere bevægelse i folkeskolen.

- Men efter mange år er det nærmest kun halvdelen af alle skoler, der lever op til kravet om 45 minutters bevægelse i undervisningen, og egentlig mener vi heller ikke, vi på Christiansborg skal diktere, hvordan det skal være derude. Nu giver vi i stedet mere lokal frihed til skolerne. De må gerne bevæge sig, men det er ikke os, der skal kontrollere det, siger Anni Matthiesen.

- Når vi fjerner kravet om eksamen og den ekstra idrætstime, så er det fordi, vi mener, at faget er blevet for akademiseret. Der er utroligt meget teori, man skal lære, i stedet for motion, og dermed opfylder det ikke målet om mere bevægelse, siger hun.

Dansk Skoleidræt har derimod udtrykt bekymring over nedskæringen i idrætsundervisningen og over at faget ikke længere skal være et eksamensfag, fordi eksamenskravet ifølge Dansk Skoleidræt ”har været med til at skabe en klar læringsretning for idrætsfaget de senere år.”

En hjælp til pressede lærere

På Høje Kolstrup Skole er eleverne i fuld gang med undervisningen.

Der bliver løbet, klatret over ribber, lavet armbøjninger, løftet bumper plates op i strakt arm over hovedet og klatret i tove.

-  Det er anderledes, end det vi plejer, og meget, meget interessant at prøve noget nyt, siger Signe Raun, som går i 7. klasse på skolen.

Men folkeskoleaftale eller ej, så har idræt længe været et fag, som godt kunne bruge mere opmærksomhed:

- Som lærere bruger vi rigtig meget tid på de store fag: dansk og matematik og engelsk og tysk og også i bund og grund de fag som ultimativt er eksamensfag. Så når vi når ned ad listen, og tiden er knap, så er det ofte her i idrætsfaget, at vi griber til det, som vi nogle gange kender fra tidligere, siger Lotte Ellemann Green.

Mere inspiration på vej

Derfor er hun glad for, at hun gennem Dansk Skoleidræt kan bidrage til at give idrætslærere – som hende selv – ny inspiration til idrætsundervisningen.

- Dansk Skoleidræt Kreds Sønderjylland gør jo det her for at inspirere undervisere i idrætsfaget til at lave anderledes undervisning. Og så gør vi det jo også for at skabe interesse og glæde hos eleverne.

- Det er jo ikke altid, vi oplever, at alle elever er særligt motiveret for idrætsundervisning. Så når vi gør det på denne her måde, så håber vi jo, at der er nogen, der får øjnene op for, at man kan bevæge sig, og at man kan have noget glæde ved at bevæge sig, siger Lotte Ellemann Green.

Og Anni Matthiesen (V) er optimistisk:

I forbindelse med folkeskoleaftalen er der afsat flere penge til Dansk Skoleidræt – så jævnaldrende kan komme ud og inspirere, fortæller hun.

- Det er noget, der fænger, og jeg har da et håb om, at det, at vi nu giver Dansk Skoleidræt flere penge, samtidig med at vi giver mulighed for flere valgfag, at det så kan medføre, at der er endnu flere, der kommer til at dyrke motion, siger Anni Matthiesen.