Ask Lauritzen med sin mor Ida Lauritzen. Ask Lauritzen var så heldig at få en sodavandsis med i hånden efter han havde fået to sting i knæet.
Foto: Pia Thordsen
Nu hvor det gode forårsvejr endelig har meldt sin ankomst, så oplever skadestuerne ny travlhed.
De har travlt på skadestuen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Her vælter det i øjeblikket ind med Syd- og Sønderjyder, der har været en tur i haven. Havearbejde kan være en farlig folkesport, da forårssolen og påskefri lokker os ud i haven, og det kan ende galt.
Det gjorde det i dag for seks årige Ask Lauritzen fra Ravsted, der kom galt afsted med en økse, da han skulle hente brænde med sin far.
- Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete. Øksen smuttede bare og så ramte den mit knæ, så nu bløder det, siger Ask Lauritzen.
Det betyder selvsagt et besøg på skadestuen i Aabenraa. En ny flænge på et prøvet drengeknæ skal lukkes. Valget står derfor mellem to stik med bedøvelse eller en sutur med to sting.
To sting uden bedøvelse, et skrig, et klap på skulderende og så rosende ord fra mor.
- Du er så sej Ask. Det er rigtig godt gået, siger Sanne Ryttergaard.
Højtid for haveskader
Ask Lauritzen er langt fra den eneste, der i påsken møder på skadestuen.
- Vi oplever, at folk fx kommer ind med håndskader, fordi de har skåret sig i forbindelse med rengøringen af deres haveredskaber, siger Sanne Ryttergaard, sygeplejerske på skadestuen i Aabenraa.
Omkring 8.500 danskere kommer hvert år ind på skadestuerne med haverelaterede skader fra fx haveredskaber, fysisk arbejde eller leg i haven, viser tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand. De hyppigste gæster er samtidig mænd i alderen 50 til 64 år.
Sanne Ryttergaard er sygeplejerske på skadestuen i Aabenraa. Her tilser hun mange patienter med forskellige skader.
Foto: Pia Thordsen
Udover håndskaderne, oplever Sanne Ryttergaard også mange, der kommer ind på skadestuen med en forstuvet ankel efter en rask gåtur i det friske forårsvejr.
- Børnene har fundet deres cykler frem, derfor kommer der også nogen ind som er faldet og har slået sig, siger Sanne Ryttergaard.
Nåleskræk
Med tårerene trillende ned ad kinderne, kan Ask Lauritzen nu kigge ned på det lappede sår, der forhåbentlig bliver til et sejt ar. Han klarede den.
- Nu kan man jo næsten slet ikke se det mere, siger en bedrøvet Ask Lauritzen.
Og med et plaster over stingene, vender han og mor Ida Lauritzen snuden hjemad. Nu med to sting, en is og en oplevelse han aldrig glemmer med i bagagen.
Skadestuen i Aabenraa.
Foto: Pia Thordsen
Sort varevogn skaber utryghed hos børn og forældre efter flere episoder
Det var her ved SuperBrugsen i Give, at flere børn blev antastet af en mand i en sort varevogn.
Foto: Skraafoto.dk
Flere børn i Give-området er blevet kontaktet og forfulgt af en mand i en sort varevogn. Flere bekymrede og frustrerede forældre savner handling fra politiet.
En utryghed er begyndt at brede sig blandt forældre og børn i Give.
Det sker efter flere hændelser, hvor børn er blevet antastet af en mand i en sort varevogn.
- Stemningen er rimelig kritisk. Vi er mange, der er begyndt at køre efter vores børn, fortæller Line Ravn, der er mor til en dreng i 5. klasse.
Flere hændelser
Det hele begyndte i slutningen af september, hvor varevognen kørte op på siden af en 11-årig dreng på cykel, der var på vej hjem.
Føreren af bilen råbte til drengen, at han skulle komme ind i bilen, men da den 11-årige satte farten op og forsøgte at flygte fra stedet, kørte manden i den sorte vogn op på cykelstien og forsøgte at påkøre ham.
Samtidig forsøgte føreren, ifølge drengens beretning, at trække ham ind i bilen.
Det er en hændelse, som flere forældre i byen er rystede over. Det fortæller Line Ravn, hvis søn går i klasse med den føromtalte dreng.
- Vi har snakket om, at det er meget ubehageligt, og at det føles superutrygt, siger hun.
Line Ravn og Camilla Liv Haugaard Madsen er to af de bekymrede forældre i Give. Deres sønner går på friskolen i byen. Camilla Liv Haugaard Madsen er mor til den 11-årige, der blev antastet i slutningen af september.
Foto: Privatfoto
Det slutter dog ikke her. Torsdag 31. oktober var den gal igen.
Her blev flere børn foran SuperBrugsen i Give antastet af en mand i en sort varevogn, som uden held forsøgte at få dem ind i bilen.
Skrevet ud til forældre
På Firkløverskolen Ikær i Give har viceskolelederen, Ebbe Weng, efter hændelsen ved SuperBrugsen skrevet ud til forældrene på Aula. Beskeden er efterfølgende blevet delt på en lokal Facebookside.
Han fortæller til TV SYD, at man har valgt at skrive ud om det, også fordi der har været en episode tidligere.
- Vi kan høre, at der er talt om det derhjemme, og det er rigtig fint, siger Ebbe Weng.
Beskeden til forældrene på Ikærskolen
Kære forældre
Den 6. oktober lavede jeg et opslag vedr. en elev fra en friskole, der var forsøgt lokket ind i en sort bil.
I dag har jeg fået en henvendelse om en gruppe elever i torsdags (til Halloween), der er forsøgt lokket ind i en sort bil uden for Super Brugsen.
Vil I venligst tale med jeres børn om, hvad de skal gøre, hvis en fremmed henvender sig og vil have dem med?
Vi taler også med jeres børn om det i skolen.
Politiet bliver også underrettet om denne episode.
Mvh. Ebbe
Forældrene i Give har en mistanke om, at det kunne hænge sammen med lignende hændelser i Bramming og Sønder Omme, som flere medier har berettet om.
- Hver gang er det en ældre mand med accent i en sort varevogn, som i alle tilfælde er aggressiv og råber, at børnene skal komme ind i bilen. Jeg synes, det lyder ret tilfældigt, hvis det ikke er den samme mand, siger Line Ravn.
Line Ravn og flere af de andre forældre står med en opfattelse af, at politiet ikke tager sagen alvorligt og ikke vil undersøge nærmere, om der er en kobling til de andre sager fra Bramming og Sønder Omme-området.
Hun håber, at flere forældre nu vil tage en ekstra snak med deres børn om, at man ikke skal gå med fremmede.
- Vi er bare superutrygge, og der er masser af mennesker, der bor heromkring, som ikke har hørt om det her.
Har du set eller hørt noget?
Har du også haft en oplevelse med den sorte varevogn, så hører vi gerne fra dig på tvsyd@tvsyd.dk
Flere forældre i Give frygter, hvad der kan ske og håber, at der snart sker noget, så man igen kan bevæge sig trygt rundt i byen.
- Bevares. Der er jo ikke sket noget endnu, men skal vi vente med at fortælle om det, til der er nogen, der er blevet kidnappet eller det, der er værre. Det synes vi ikke er i orden. Vi kan som forældre tage vores forhåndsregler, men det kræver, at vi er informerede, siger hun og glæder sig over, at det er lykkedes børnene at løbe væk i de to sager fra Give.
Politi undersøger sagen
Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen fortæller, at man er opmærksom på hændelserne.
- Vi er bekendt med begge hændelser, og det er også noget, vi undersøger. Det er vi i fuld gang med, siger han.
Stig Simonsen er vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.
Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Flere af forældrene føler, at de ikke er blevet taget seriøst af politiet, og at der ikke sker noget i sagen. Hvad tænker du om det?
- Jeg kan kun fortælle, at vi undersøger det på den måde, vi gør det på, og så har jeg ikke så meget mere at sige til det for nuværende. Jeg håber, at udkommet er, at der ikke er noget i det, og er der noget i det, så finder vi ud af det, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.
Johnny Madsen-malerier blomstrer op på DBA efter kunstnerens død
Et eksempel på Johnny Madsens kunst.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Johnny Madsens malerier er i høj grad blevet at finde i salgsannoncer på den online salgsplatform DBA. Her er der blevet oprettet 12 salgsannoncer siden kunstneren afgik.
Siden kunstnerens død den fjerde november, er salgsannoncer med Madsens malerier blomstret op på DBA. Torsdag eftermiddag kan der tælles 12 salgsannoncer, som er slået op siden Johnny Madsen afgik ved døden.
Til sammenligning eksisterer der fire salgsannoncer med kunstnerens malerier, slået op mellem start september til den tredje november. Den stigende mængde salgsannoncer ser ud til at have noget med dødsfaldet at gøre.
- Nu har det hængt på væggen, og jeg kunne se, at andre havde dem til salg til ret meget mere end tidligere, fortæller Kristian Konradsen, der er en af sælgerne, om årsagen til at sætte maleriet til salg efter Johnny Madsens død.
Han har endnu ikke oplevet stor interesse om annoncen, men blev opmærksom på salgsmuligheden, da han fik notifikationer fra DBA, der fortalte, at mængden af annoncer steg.
Også brugeren Kasper L forklarer til TV SYD, at kunstnerens død blev anledning til at sætte sit maleri til salg.
- Ja, det er fordi, at jeg vil se, om jeg kan tjene lidt penge på det. Jeg havde egentlig ikke intentionen om at sælge, men nu ser jeg om det sker, fortæller han. Omvendt har Kasper L oplevet en del interesse fra potentielle købere.
- Nu var der en anledning og en god pris. Vi købte det i 2010, men det har heller ikke været det maleri, som vi har været mest vilde med, så jeg tænkte, at der måske var mulighed nu, lyder det.
Erik G fortæller, at flere interesserede har henvendt sig.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.