Han blev tapet fast til en stol, mens en strøm af ord fløj imod ham fra de klassekammerater, der havde sørget for at holde ham fastlåst.

’Bøsserøv’, ’tæppegnasker’, ’feminine fyr’.

I hjørnet af klassen stod 13-årige John Brandt tilbagetrukket og skrækslagen, mens han kiggede på. Den eneste tanke, han tænkte, var: godt det ikke er mig.

- I dag skammer jeg mig over, at det var min eneste tanke, men dengang var jeg lettet over, at de ikke mistænkte mig, for så havde jeg siddet i stolen, siger han.

Selvom det aldrig var ord, der var rettet direkte mod John Brandt, havde de alligevel store konsekvenser for ham.

Ordene gjorde, at han skjulte sin identitet, som blev hans største hemmelighed. Han var overbevist om, at det ville ødelægge hans liv, hvis den kom ud i det åbne rum.

For hans hemmelighed blev brugt som et skældsord. Bøsse.

Hans ihærdige forsøg på at holde sin seksualitet hemmelig gjorde, at verden så småt begyndte at se mere og mere grå ud gennem John Brandts øjne.

De kommentarer, der blev brugt om homoseksuelle, begyndte John Brandt at spejle sig i.

Homoseksuel i Sønderjylland

John Brandt er vokset op i provinsen. Hans opvækst i Nordborg var præget af en tid, hvor han lagde låg på sig selv.

Håndleddene skulle ikke være for løse. Der skulle ikke være for mange esser på endelserne, når han snakkede, og så legede han med biler og pistoler, selvom dukkerne i virkeligheden var det, som han synes, var spændende.

Det var hverdagskost, at homoseksuelle blev omtalt på en fordømmelig måde. Tonen var den helt samme i folkeskolen, som den var på gymnasiet og hjemme i stuen hos familien, hvor der kunne falde diskriminerende udtryk om homoseksuelle.

John Brandt er langt fra den eneste LGBT+ person, der har kæmpet en kamp med sin seksualitet.

En undersøgelse fra VIVE viser, at trivslen er lav blandt unge LGBT+-personer i alderen 15 til 17 år landet over.

Det står især slemt til blandt unge sydjyske LGBT+-personer. Her udviser 40 procent af de unge LGBT+-personer lav livstilfredshed, mens det samme gælder for 18 procent af unge ikke LGBT+-personer.

Til sammenligning er gruppen af unge LGBT+-personer med lav livstilfredshed 29 procent i København.

Ifølge Joan Lysholdt, der er sexolog- og socialrådgiver i Sønderborg Kommune, er der en forklaring på, hvorfor livstilfredsheden blandt unge LGBT+-personer er lavere i Syd- og Sønderjylland.

- Det kan være sværere at leve åbent og ærligt i en lille provins, fordi de mindre byer bare er mere konservative og traditionelle, når det gælder holdninger til både seksualitet og identitet, siger hun og fortsætter:

- Man vækker ikke på samme måde opsigt, når man går ned ad strøget i København, som man ville ved at gå ned ad gågaden i Sønderborg.

Sexolog- og socialrådgiveren fortæller også, at hun oplever, at unge mennesker i Sønderborg bliver udsat for både stigmatisering, fordomme og diskrimination, og det gør, at de kan føle sig ensomme og have svært ved at acceptere sig selv.

'Det gør for ondt at leve'

Længe havde John Brandt været så bevidst, om hvert et åndedrag eller skridt han foretog sig i frygt for, at det kunne afsløre hans seksualitet.

I sine teenageår gik han til motorcross, selvom han gerne ville gå til ridning.

- Andre drenge gik til motorcross, så det skulle jeg også, men i bund og grund hadede jeg det, fordi man slog sig og blev beskidt. Jeg kunne aldrig lide det, siger han.

I flere år havde han forsøgt at holde sin identitet og seksualitet skjult. I starten af hans tyvere kulminerede det hele i en depression.

Han gik med tanker om at tage sit eget liv, og det endte med at få ham indlagt på psykiatrisk afdeling i Augustenborg.   

- Jeg kom til et punkt, hvor jeg følte, det var nemmere, hvis jeg ikke var her, fordi det gjorde for ondt at leve det her liv. Jeg tænkte, at ingen kunne eller ville komme til at acceptere mig, siger han. 

John Brandt er langt fra den eneste. Der er 57 procent LGBT+-unge i Sydjylland, der udviser tegn på moderat eller svær angst og depression, mens andelen for ikke LGBT+-personer er 38 procent.

Sexolog- og Socialrådgiver Joan Lysholdt fortæller, at den dårlige trivsel blandt LGBT+-personer både kan vise sig ved en række fysiske symptomer som hoved – og mavepine, men at det også kan komme til udtryk gennem alvorlige mentale belastninger, som depression, angst, selvskade, selvmordstanker- og forsøg.

Hun understreger også, at det ikke er fordi, at LGBT+ personer er mere psykisk sårbare end andre.

- Det handler alene om, at man er en del af et samfund, som har svært ved at acceptere og respektere diversiteten og mangfoldigheden, og det gør det svært for dem, der tilhører en minoritetsgruppe, siger Joan Lysholdt.

John Brandt var indlagt i to måneder. Han blev han mødt af en ansat, der lige så stille fik ham til at åbne op for den hemmelighed, han havde båret rundt på i flere år.

Da hun en dag spurgte, hvorfor han gik rundt og var så ked af det, kom svaret.

- Når jeg drømmer om fremtiden, så drømmer jeg om en mand ved siden af mig og ikke en kvinde, fortalte John Brandt til den ansatte.

- Nå, var det bare det?, svarede hun.

Hendes reaktion kom til at være et positivt vendepunkt i John Brandts liv.

- Den eneste måde jeg kunne lære at elske mig selv, var ved at være åben om, hvem jeg er og så sige det højt. Det opdagede jeg her, fortæller han.

Kærligheden venter et sted

Da John Brandt havde lirket op for sin hemmelighed, begyndte han langt om længe at udforske kærligheden. Men der var bare et problem. Der var nærmest ingen at date i Sønderborg.

- Da jeg gik på en online datingside for homoseksuelle, var der omkring 12 mænd at vælge imellem, det er jo helt vanvittigt få, siger han.

Her stod det klart for John Brandt, at miljøet for LGBT+-personer ikke er særlig velrepræsenteret i Sønderjylland, og at han måtte udvide sin søgning til især storbyer som Århus, Odense og København for at finde sig en potentiel partner.

Sexolog- og socialrådgiver Joan Lysholdt bekræfter, at det kan være svært at date i Syd- og Sønderjylland, når man tilhører LGBT+-gruppen, og at der kan være flere grunde til det.

- Den ene årsag er, at mange LGBT+-personer vælger at skjule eller hemmeligholde hvem de er, fordi de har en frygt for at opleve diskrimination og minoritetsstress. Den anden årsag er, at andre vælger at søge mod en storby, fordi man bedre kan leve åbent og ærligt der, siger hun. 

John Brandt havde selv overvejet, om han skulle tage skridtet og flytte til en storby i et forsøg på at finde kærligheden, men noget fik ham alligevel til at blive i Sønderjylland.

Han ønskede at gøre en forskel for andre unge, der står i den samme situation, som han gjorde.

Hans lyst til at gøre en forskel vejede i sidste ende tungere end valget om at flytte til en storby.

- Der er så meget mistrivsel blandt unge LGBT+-personer, så for mig er det er en vigtig kamp at kæmpe. Mit største ønske er, at andre ikke skal gå igennem det samme som mig, siger han.

Stadig lang vej

I et forsøg på at bekæmpe de fordomme LGBT+-miljøet stadig bliver mødt af, tager John Brandt ud på folkeskoler og holder foredrag om sin personlige historie og LGBT+-personers vilkår i dag.  

Blandt udskolingselever på en folkeskole i Sønderborg Kommune lagde John Brandt mistrivslens hjerte på et sølvfad. Her fortalte han, at nogle LGBT+-personer tager deres eget liv, fordi de bliver mødt af fordomme, som er svære at håndtere.

Ifølge John Brandt råbte en folkeskoleelev: Jamen det kan de da også bare gøre, så fylder de mindre.

- Det er skræmmende, at det er den tone, der stadig er derude. Der er lang vej endnu, siger han.

Udover at holde foredrag på forskellige folkeskoler har John Brandt også været med til at starte foreningen LGBTQ+ Sønderborg op.

Kort efter blev han mødt af trusler fra fremmede mennesker i hans private Facebook indbakke. Det lød blandt andet, at han skulle køres ned, at han ikke fortjener at være til, at han er klam, pervers og pædofil.

Truslerne prikkede til alle de blå mærker, som kommentarer om homoseksuelle havde givet ham gennem hans liv, og han vidste ikke, om det var for farligt at fortsætte sin indsats.

Bekymringshatten lagde han på hylden og skiftede den ud med en kampgejstshat.

- Jeg vælger at sige, at det er mennesker, der ikke ved, hvad de taler om, så derfor er det netop vigtigt, at vi fortsætter med at fortælle, hvad LGBT+ er, siger John Brandt.

Han vil kæmpe for, at trivslen blandt unge LGBT+-personer bliver bedre, og det tror han kun, kan lade sig gøre, hvis samfundet ændrer den måde, man snakker om minoritetsgruppen på.

I dag er John Brandt stadig en del af bestyrelsen i LGBTQ+ Sønderborg.