Sort varevogn skaber utryghed hos børn og forældre efter flere episoder

Det var her ved SuperBrugsen i Give, at flere børn blev antastet af en mand i en sort varevogn. Foto: Skraafoto.dk
Udgivet

Flere børn i Give-området er blevet kontaktet og forfulgt af en mand i en sort varevogn. Flere bekymrede og frustrerede forældre savner handling fra politiet.

En utryghed er begyndt at brede sig blandt forældre og børn i Give.

Det sker efter flere hændelser, hvor børn er blevet antastet af en mand i en sort varevogn.

- Stemningen er rimelig kritisk. Vi er mange, der er begyndt at køre efter vores børn, fortæller Line Ravn, der er mor til en dreng i 5. klasse.

Flere hændelser

Det hele begyndte i slutningen af september, hvor varevognen kørte op på siden af en 11-årig dreng på cykel, der var på vej hjem.

Føreren af bilen råbte til drengen, at han skulle komme ind i bilen, men da den 11-årige satte farten op og forsøgte at flygte fra stedet, kørte manden i den sorte vogn op på cykelstien og forsøgte at påkøre ham.

Samtidig forsøgte føreren, ifølge drengens beretning, at trække ham ind i bilen.

Det er en hændelse, som flere forældre i byen er rystede over. Det fortæller Line Ravn, hvis søn går i klasse med den føromtalte dreng.

- Vi har snakket om, at det er meget ubehageligt, og at det føles superutrygt, siger hun.

Line Ravn og Camilla Liv Haugaard Madsen er to af de bekymrede forældre i Give. Deres sønner går på friskolen i byen. Camilla Liv Haugaard Madsen er mor til den 11-årige, der blev antastet i slutningen af september. Foto: Privatfoto

Det slutter dog ikke her. Torsdag 31. oktober var den gal igen.

Her blev flere børn foran SuperBrugsen i Give antastet af en mand i en sort varevogn, som uden held forsøgte at få dem ind i bilen.

Skrevet ud til forældre

På Firkløverskolen Ikær i Give har viceskolelederen, Ebbe Weng, efter hændelsen ved SuperBrugsen skrevet ud til forældrene på Aula. Beskeden er efterfølgende blevet delt på en lokal Facebookside.

Han fortæller til TV SYD, at man har valgt at skrive ud om det, også fordi der har været en episode tidligere.

- Vi kan høre, at der er talt om det derhjemme, og det er rigtig fint, siger Ebbe Weng.

Beskeden til forældrene på Ikærskolen

Kære forældre

Den 6. oktober lavede jeg et opslag vedr. en elev fra en friskole, der var forsøgt lokket ind i en sort bil.

I dag har jeg fået en henvendelse om en gruppe elever i torsdags (til Halloween), der er forsøgt lokket ind i en sort bil uden for Super Brugsen.

Vil I venligst tale med jeres børn om, hvad de skal gøre, hvis en fremmed henvender sig og vil have dem med?

Vi taler også med jeres børn om det i skolen.

Politiet bliver også underrettet om denne episode.

Mvh. Ebbe

Forældrene i Give har en mistanke om, at det kunne hænge sammen med lignende hændelser i Bramming og Sønder Omme, som flere medier har berettet om.

- Hver gang er det en ældre mand med accent i en sort varevogn, som i alle tilfælde er aggressiv og råber, at børnene skal komme ind i bilen. Jeg synes, det lyder ret tilfældigt, hvis det ikke er den samme mand, siger Line Ravn.

Line Ravn og flere af de andre forældre står med en opfattelse af, at politiet ikke tager sagen alvorligt og ikke vil undersøge nærmere, om der er en kobling til de andre sager fra Bramming og Sønder Omme-området.

Hun håber, at flere forældre nu vil tage en ekstra snak med deres børn om, at man ikke skal gå med fremmede.

- Vi er bare superutrygge, og der er masser af mennesker, der bor heromkring, som ikke har hørt om det her.

Har du set eller hørt noget?

Har du også haft en oplevelse med den sorte varevogn, så hører vi gerne fra dig på tvsyd@tvsyd.dk

Flere forældre i Give frygter, hvad der kan ske og håber, at der snart sker noget, så man igen kan bevæge sig trygt rundt i byen.

- Bevares. Der er jo ikke sket noget endnu, men skal vi vente med at fortælle om det, til der er nogen, der er blevet kidnappet eller det, der er værre. Det synes vi ikke er i orden. Vi kan som forældre tage vores forhåndsregler, men det kræver, at vi er informerede, siger hun og glæder sig over, at det er lykkedes børnene at løbe væk i de to sager fra Give.

Politi undersøger sagen

Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen fortæller, at man er opmærksom på hændelserne.

- Vi er bekendt med begge hændelser, og det er også noget, vi undersøger. Det er vi i fuld gang med, siger han.

Stig Simonsen er vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Flere af forældrene føler, at de ikke er blevet taget seriøst af politiet, og at der ikke sker noget i sagen. Hvad tænker du om det?

- Jeg kan kun fortælle, at vi undersøger det på den måde, vi gør det på, og så har jeg ikke så meget mere at sige til det for nuværende. Jeg håber, at udkommet er, at der ikke er noget i det, og er der noget i det, så finder vi ud af det, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

64-årig fundet død i å

Foto: Local Eyes Agency
Udgivet

En 64-årig mand er fundet druknet i en å ved Rødekro.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Politiet oplyser, at der er intet der tyder på, at der er sket noget kriminelt. De mener, alt tyder på en drukneulykke.

De pårørende er underrettet.

Foto: Local Eyes Agency

Få overblikket her: Finansloven sender millioner til vikinger og nyt museum

Jels Vikingespil, Museum Wegner i Tønder og Folkehjem i Aabenraa er blandt de steder, der er kommet på finansloven. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Finansloven for 2025 sender millioner ned over flere syd- og sønderjyske projekter. Vi har samlet et overblik til dig i listen herunder.

Regeringen, Radikale Venstre og SF står bag den nye finanslov, der blandt andet indeholder håndværkerfradrag og en forsøgsordning med skolemad.

Derudover er der også en række konkrete punkter med museer, kulturhuse og andre organisationer, der kan se frem til penge fra staten. Dem har vi samlet i listen herunder.

Sådan fordeler pengene sig i Syd- og Sønderjylland

1

Møbeldesigners museum i Tønder

Foto: Tomas Bertelsen/Ritzau Scanpix

I 2025 får Museum Wegner et projekttilskud på 5,5 millioner kroner til etableringen af museet i Tønder. Idéen til museet opstod helt tilbage i 1995 og er nu kommet et skridt nærmere på at blive virkelighed.

Møbeldesigneren Hans J. Wegner er født i Tønder og tog også sin snedkeruddannelse i byen.

2

En campusløsning ved det tyske gymnasium i Tønder

Foto: Skraafoto.dk

Das Deutsche Gymnasium für Nordschleswig får i 2025 et projekttilskud på fem millioner kroner.

Pengene skal bruges til en udvidelse af gymnasiet, der skal have nye undervisningslokaler.

3

Udstillingsmateriale på Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren

Foto: Ole Møller TVSYD

Museet for Danmarks Veteraner i Frøslevlejren kan i 2025 se frem til et tilskud på 300.000 kroner til produktion og fremvisning af udstillingsmaterialer.

Museet blev stiftet i 1990 og holder til i barak 46 i Frøslevlejren. På museet kan man blive klogere på de danske udsendte soldaters indsats i verden.

4

Forundersøgelse forud for modernisering af forsamlings- og kulturhuset ”Folkehjem” i Aabenraa

Den selvejende institution Folkehjem i Aabenraa får 300.000 kroner til at sætte gang i et projekt med modernisering af Folkehjem i Aabenraa.

5

Millioner på vej til vikingerne

Foto: Jels Vikingespil

Der er også millioner på vej til vikingerne i Jels. Nærmere bestemt 2,5 millioner kroner, som Jels Vikingespil til næste år får til fornyelse af Jels Friluftsteater.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com