Landmand gør noget ulovligt, hver gang han vander sine afgrøder
Det kræver særlige tilladelser at vande marker under tørken, hvis der er behov for ekstraordinært meget vand. Men sagsbehandlingen er lang, og landmand Sven Mogensen Hansen er nødt til at vande baseret på en mundtlig tilladelse.
Sven Mogensen Hansens vandingsanlæg kører på højtryk for at give markerne væske at vokse på midt i tørken.
Men faktisk har han slet ikke tilladelse fra Aabenraa Kommune til at bruge den store mængde vand på sine marker.
- Bliver vi udtaget til kontrol, så får jeg en straf. For hver gang jeg flytter den (vandingsanlægget, red.), så begår jeg lovbrud, siger Sven Mogensen Hansen.
Det kræver nemlig en ekstraordinær tilladelse at vande marken med ekstra vand, og det kan tage op til 14 dage, før den tørketilladelse lander fra kommunen.
Den oprindelige tilladelse søgte landmanden i 2014, og den er endnu ikke behandlet af kommunen. I mandags søgte han om korttidstilladelsen, for uden vanding bliver der ikke nogen avl og dermed ikke noget overskud, han kan leve af.
- Den her raps er vi ved at vande for fjerde gang, og den står hæderligt, men der er over en måned til høst. Så får jeg ikke den tilladelse, får vi et problem, siger Sven Mogensen Hansen, der har en mundtlig tilladelse fra kommunen, men altså ikke noget på papir.
Og det er et problem.
14 dage i tørke
Sven Mogensen Hansen bor i Aabenraa Kommune, og han er ikke den eneste, der mangler en tilladelse.
På et tidspunkt kommer regnen igen, og så har politikerne glemt alt om det
Jørgen Olesen, professor
I kommunen har ansøgninger til diverse tilladelser nemlig hobet sig op og efterladt flere år gamle sager i skuffen. Derfor har kommunen mundtligt givet tilsagn til landmænd som Sven Mogensen Hansen, så han kan vande sine marker, før tilladelsen lander.
- Vi gør alt, hvad vi kan, men vurderinger af, hvordan naturen bliver påvirket af vanding, skal vi stadig lave. Det skal komme fra national side, hvis vi kan give tilladelser uden den slags undersøgelser. Og det giver sagsbehandlingstid, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, der er direktør for Plan, Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune.
Hvad er markvanding?
Markvanding svarer til at vande i ens egen køkkenhave. Planter har brug for næring og vand for at vokse, og hvis der er en længere periode uden regn, kan det især på sandede jorder, der holder dårligt på vandet, blive nødvendigt.
Landmanden må kun pumpe vand op til markvanding, hvis han eller hun på forhånd har en tilladelse til det. Der gives kun tilladelse til markvanding, hvis forholdene er sådan, at det kan ske uden væsentlig påvirkning af miljøet.
I nogle åer og vandløb kommer vandet fra grundvand. Når man søger om lov til at vande på marken, så bliver det vurderet, om vandingen vil påvirke sådanne ”grundvandsfødte” åer og vandløb.
Kilde: lf.dk
Etablering af ny markvandingsboring kræver tilladelse, og sådan en tilladelse udløber. Derfor skal man søge om fornyelse, og det er den tilladelse, som mange landmænd går og venter på lige nu.
Men i tørkeperioder kan der gives korttidstilladelser til markvanding, som sikrer en hurtigere sagsbehandling. Det kræver ikke tidligere tilladelser fra kommunen at få behandlet ansøgninger til markvanding under tørke, men det er også korttidstilladelsen, som flere landmænd derfor venter på nu.
Der er en ramme på 14 dage til at lave de nødvendige undersøgelser i forbindelse med korttidstilladelser.
- Vi har ikke anden ramme end at sagsbehandle så hurtigt, som vi kan. Man kan ikke være ligeglad med natur og miljø på national plan, også selvom det er en ekstraordinær situation, siger Ditte Lundgaard Jakobsen.
Hun forstår, at Sven føler sig i klemme, når han kun har den mundtlige tilladelse.
- Han skal ikke frygte noget, fastslår hun og garanterer, at den mundtlige tilladelse er gyldig.
Tørkeplan med opfordring
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) præsenterede torsdag en tørkeplan.
Heri lå der en opfordring til kommunerne om at give hurtigere tilladelse til vanding.
Men det peger tilbage på regeringen selv, mener Jørgen Ejvind Olesen, der er professor, klimaforsker og institutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Han forklarer, at vandingstilladelserne er baseret på et grundlag, der er 30 til 40 år gammelt, og at der er sket meget på klimaområdet siden da. Han foreslår derfor, at der bliver taget hånd om, hvordan klimaændringer og vandingstilladelser spiller sammen og at der kan være større vandressourcer fra nedbør ét sted i landet, som kan benyttes andre steder.
- Kommunerne kan ikke løse det her, for der er ikke nok mandskabsmæssig kapacitet til både at lave undersøgelse og nedbringe antallet af ansøgninger. Ellers skulle man lave en mere smidig sagsgang, og det skal komme fra centrale myndigheder, siger Jørgen Olesen og tilføjer:
- På et tidspunkt kommer regnen igen, og så har politikerne glemt alt om det. Så det ville være godt med handling nu.
Problem for mange
Hos Sven Mogensen Hansen kører vandingsanlægget endnu.
Flere hundrede landmænd i Aabenraa står med samme problem, så jeg håber virkelig, at kommunen snart får styr på de sagsbehandlinger
Sven Mogensen Hansen, landmand
På trods af garanti fra kommunen om, at han ikke skal frygte bøder, så giver det ham en ubehagelig følelse at kigge på markerne.
- Jeg har det ikke godt med, at jeg skal gøre noget, der er ulovligt. Også selvom kommunen skulle have min ryg, men jeg regner ikke med, at den betaler en mulig bøde, siger han og tilføjer:
- Desuden er jeg jo ikke den eneste. Flere hundrede landmænd i Aabenraa står med samme problem, så jeg håber virkelig, at kommunen snart får styr på de sagsbehandlinger.
Ifølge Jørgen Olesen, kan det få stor konsekvens for de mange landmænd.
- Det går ud over afgrøderne. Så man må opføre sig ulovligt og vande uden tilladelse. Jeg vil ikke opfordre til lovløse tilstande, men der er ikke rigtigt nogen gode muligheder for landmændene her.
Det står klart, hvad Sven Mogensen Hansen håber på nu:
- At der snart dumper to tilladelser ned i postkassen.
