Flugtbilist blev ikke fængslet

Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dommer i Sønderborg afviser politiets ønske om at varetægtsfængsle flugtbilist, der dræbte fodgænger.

En dommer i Sønderborg har onsdag afvist at sende en flugtbilist, der dræbte en fodgænger i Aabenraa, bag tremmer.

Der er ikke grundlag for varetægtsfængsling, har dommeren ifølge jv.dk slået fast.

Den 25-årige mand sigtes af politiet for at være påvirket af enten narkotika eller medicin, da han tirsdag aften påkørte en 55-årig fodgænger på Tøndervej i Aabenraa.

Bilisten stak af, men politiet fik anholdt ham ved grænsen ved Padborg.

Politiet valgte at sigte bilisten for at køre i påvirket tilstand, fordi han tidligere er blevet afsløret.

Derfor er der udtaget en blodprøve, som der senere foreligger resultatet af, har vicepolitiinspektør Knud Reinholdt oplyst.

En anklager har onsdag eftermiddag i grundlovsforhøret bedt om fængsling, men dommeren mener ifølge jv.dk, at der ikke er risiko for, at manden ikke vil møde op til den forestående retssag.

Derfor er grundlaget ikke til stede for at frihedsberøve bilisten, der bor i Tyskland.

Anklager vil have 25-årig spærret inde på ubestemt tid

Udgivet

25-årige Simon Kofoed Larsen blev fredag formiddag kendt skyldig i blandt andet voldtægter af børn under 15 år.

Han er umoden, selvusikker og bagatelliserer problemer.

Det er nogle af ordene i en udtalelse fra Retslægerådet, som anklagemyndigheden fredag fremlagde i retten.

Tidligere på dagen blev 25-årige Simon Kofoed Larsen kendt skyldig i blandt andet fire voldtægter, tre voldtægtsforsøg, blufærdighedskrænkelser, trusler og besiddelse af seksuelle billeder og videoer af piger under 15 år.

Efterfølgende skulle anklager Mathilde Teilvang procedere for, hvilken straf hun mener, Simon Kofoed Larsen skal idømmes.

-  Jeg er ikke i tvivl om, at han er farlig. Den allerhøjeste faglige instans, Retslægerådet, har udtalt sig fuldstændig klart om, at han er farlig, og det retter anklagemyndigheden sig efter. Derfor er der mulighed for at idømme forvaring i den her sag, lød det blandt andet.

Retslægerådet har i sin udtalelse skrevet, at ”Det må antages, at han frembryder så væsentlig en fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at det må påkræves, at han idømmes forvaring."

Derudover er han blevet mentalundersøgt, og det kom blandt andet frem, at han har en IQ på 73, hvilket ifølge undersøgelsen er svarende til sinkeområdet.

Forsvarer: Et spinkelt grundlag

Den 25-åriges forsvarer Brian Werner Lassen overtog talepulten efterfølgende, og han var langt fra enig i, at sagen skal koste hans klient forvaring.

- Retslægerådet har blandt andet skrevet, at Simon ikke er blevet psykologisk eller psykiatrisk undersøgt forud for sagen. Man har heller ikke tilbudt ham en psykologisk undersøgelse i de mere end to år, han har siddet varetægtsfængslet, så jeg mener, at det er på et spinkelt grundlag, at man taler om forvaring, sagde han i sin sanktionsprocedure.

Han mener, at hans klient skal straffes med seks et halvt til syv års fængsel.

Den 25-årige mand er kendt skyldig i 62 af de 65 forhold, han var tiltalt for. Han har typisk kontaktet pigerne på Snapchat og har udgivet sig for at være jævnaldrende med dem, selv om han i nogle tilfælde var ti år ældre.

En forvaringsdom er en tidsubestemt foranstaltning, som kun sjældent bliver brugt og kun bliver brugt i forbindelse med alvorlig kriminalitet som for eksempel drab, røveri og voldtægt.

Hvis ikke retten mener, at den 25-årige skal idømmes forvaring, mener anklager Mathilde Teilvang, at den 25-årige skal 10 år i fængsel.

Der bliver afsagt endelig dom i sagen tirsdag den 2. juli klokken 13.

Byen lignede en slagmark efter gårsdagens skybrud

Udgivet

I Fole var borgerne hårdt ramt af det kraftige vejr, der torsdag aften gav oversvømmelse på veje og i huse. Fredag lignede byen en slagmark.

Der bliver gjort rent, tørret op og luftet ud i flere huse i Fole. Skybruddet der ramte torsdag, skabte ikke kun oversvømmelser på veje og græsplaner, men også indendørs i stuer og kældre.

Den tidligere formand for landsbyrådet, Asger Kristensen er ved at være træt af oversvømmelserne.

- Det var vildt i går, og folks huse stod under vand. I dag ligner byen en slagmark. Jeg har kørt lidt rundt i Fole, og jeg tænker, at jeg godt kan forstå, at folk er bekymret og kede af det. Den her gang gik det ud over langt flere huse, og det koster tid, energi, penge og ressourcer, siger han.

Han er desuden stadig medlem af byrådet i Fole og har en interesse i at afhjælpe de gentagende oversvømmelserne i byen.

Ifølge Asger Kristensen faldt der ti millimeter regn på ti minutter torsdag, og det skabte hurtigt store problemer, da Fole Bæk gik over sine breder. På kort tid gik vandet op til folks lår, hvis de begav sig ud på gaderne.

Det er dog langt fra første gang, at byens borgere oplever, at Fole bliver oversvømmet, men det er et nyere fænomen, at det strømmer ind med vand i husene, når der har været skybrud.

Sådan så det ud i Fole torsdag, mens skybruddet stod på. Borgerne havde vand helt op til lårene. Foto: Foto: Privatfoto

Asger Kristensen er vokset op i byen og fortæller, at regnen har været et problem så længe han kunne huske. Men aldrig har det stået så slemt til, som det er begyndt at gøre de seneste år. I 2021 begyndte vandet at finde vej ind i folks hjem.

Selvom byens borgere var forberedt på, at skybruddet kunne ramme byen hårdt torsdag, havde de ikke en chance for at forberede sig på det, der skete.

- De fleste har sandsække fra sidste gang, men i går gik det så stærkt, at folk bare kigger hjælpeløst. Ligegyldigt hvad du gør, så hjælper det ikke noget, siger han.

Asger Kristensen kontaktede Haderslev Kommune fredag morgen, da byen havde brug for hjælp til at rydde op efter hændelserne. Kommunen har i samarbejde med borgerne gjort byen ren og klar til lørdag, hvor Danmarks største knallerttræf vil finde sted.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com