Familie hyrede privat rådgiver og så fik deres psykisk syge datter hjælp

Sofies mor, Lene Jensen, er glad for, at det endelig er lykkedes familien at få et permanent botilbud til Sofie, men hun er ærgerlig over, at det krævede en privat socialrådgiver.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I halvandet år forsøgte Lene Jensen at få hjælp til sin psykisk syge datter uden held. Da en privat socialrådgiver gik ind i sagen, lykkedes det på fire måneder.

De står standby døgnet rundt, de henter hende, når hun stikker af fra psykiatrisk afdeling, og de frygter jævnligt, at hun tager sit eget liv. 

Oveni føler Lene Jensen og hendes mand, at de har skullet kæmpe med Aabenraa Kommune om et permanent botilbud til deres psykisk syge datter. Derfor valgte de i december at hyre en privat socialrådgiver. 

- Vi var som familie slidt op, vi var desperate, og vi var simpelthen bange for, at vores datter ikke ville overleve på sigt, hvis hjælpen ikke kom, fortæller Lene Jensen, der er mor til Sofie.

Jeg synes, det er en falliterklæring for velfærdsstaten, at private socialrådgivere og advokater lever af at sørge for, at folk får det, som de rent faktisk er berettiget til

Karin B. Nissen, privat socialrådgiver

Sofie er 26 år og lider blandt andet af paranoid skizofreni. Det betyder, at hun ofte hører stemmer, der for eksempel fortæller hende, at hun ikke skal tage sin medicin, eller at hun skal gøre skade på sig selv, og hun har flere gange forsøgt at begå selvmord, når diagnoserne blev for meget. 

Sofie har adskillige tatoveringer, der hver har betydning for hende. Blandt andet har hun fået sin bedstefars underskrift foreviget, og så har hun fået en hjerterytme tatoveret på håndleddet til påmindelse om, at hun stadig er i live.

Sofie har brug for hjælp døgnet rundt, og derfor har hun de seneste fire år boet på et midlertidigt bosted i Aabenraa. 

I løbet af de fire år har Sofie været indlagt på psykiatrisk afdeling over 20 gange, og der var stor udskiftning i personalet. Derfor ønskede hun selv og familien hende flyttet, men de følte, at det var svært at trænge igennem til kommunen.

- Jeg følte, at det var fordi, jeg ikke kendte Sofies rettigheder og muligheder, så når jeg ikke vidste, at hun for eksempel havde mulighed for at søge et længerevarende botilbud, så blev jeg bare spist af med, at man arbejdede på at gøre Sofie klar til at bo i egen lejlighed, siger Lene Jensen.

Hjælp på fire måneder

Lene Jensen har siden 2021 flere gange gjort opmærksom på, at hun ikke mener, Sofie skal bo for sig selv. Men det var først, da hun hyrede en privat socialrådgiver i slutningen af december sidste år, at det lykkedes familien at få bevilliget et andet botilbud til Sofie i slutningen af marts. 

- Jeg var i stand til at sige, det er et paragraf 108-tilbud, vi beder om, men det er jo egentligt, det samme familien har bedt om. De har bedt om et alternativ til det, der ikke fungerer, og det er de ikke blevet hørt i, lyder det fra Karin B. Nissen, der er familiens private socialrådgiver.

Det siger Aabenraa Kommune til kritikken

TV SYD har talt med Karen Storgaard Larsen, direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune, og foreholdt hende kritikken. Sofie har givet tilladelse til, at hun udtaler sig om hendes sag, så vi bad hende blandt andet svare på, hvorfor familien kom i en situation, hvor de følte sig presset til at sige ja til, at Sofie skulle i egen bolig:

- Helt grundlæggende er det sådan, at vi kan ikke presse Sofie, tage imod støtte på en bestemt måde, som hun ikke ønsker at tage imod, og derfor var det heller ikke endt med, at hun var presset til en løsning, som hun ikke var interesseret i.

Hvordan kommer I som kommune frem til, at Sofie skal prøve at bo i egen bolig, når hun har det her massive behov for hjælp?

- Når vi har med en borger at gøre, som er alvorligt psykisk syg og alvorligt plagede af de gener, som den sygdom giver, så har jeg ikke lyst til at udtale mig om vores vurderinger af sygdommen og hendes støttebehov. Vi har brug for at kunne have en dialog med borgeren, og det forestiller jeg mig simpelthen ikke kan blive værdigt, at vi skal gøre i medierne.

- I den her sag tænker jeg ikke, at det har haft afgørende indflydelse, at der har været en privat sagsbehandler på, for vi sagsbehandler den ansøgning, som vi får. Vi bevilliger det ansøgte, og på den måde får borgeren fuldstændig medhold i det, som hun søger om.

Men følelsen i den her sag er, at fordi familien ikke lige kunne sætte den rigtige paragraf på, så blev man heller ikke peget i retning af, at det var det her tilbud, de skulle søge, og derfor hjalp det at få en privat socialrådgiver indover.

- Jeg tænker sådan set ikke, at de drøftelser, vi har haft med Sofie og hendes familie undervejs, har handlet om at putte paragraffer på eller ej. Det har handlet om at få et fornuftigt samarbejde op at stå, og hvis det er sådan, at det samarbejde kunne have været bedre, så tager vi gerne ved lære af det.

Udover det nye botilbud lykkedes det Karin B. Nissen at få tilkendt Sofie et tilskud til medicin, som hun allerede selv havde søgt om og fået afslag på. Dermed fik hun pengene med tilbagevirkende kraft. 

Hvad tænker du om det?

- Jeg synes, det er en falliterklæring for velfærdsstaten, at private socialrådgivere lever af at sørge for, at folk får det, som de rent faktisk er berettiget til.

Det tog socialrådgiver Karin B. Nissen fire måneder at få et permanent boltilbud til Sofie.

Lene Jensen og hendes mand har indtil videre brugt 45.000 kroner på at få hjælp til deres datter. De er glade for, at Sofie nu er på et permanent bosted, men de ærgrer sig over, at der skulle penge til at få hul igennem.

- Jeg synes, det er en skævvridning af samfundet. Det er ikke, fordi vi lige havde pengene liggende, men vi fandt dem og valgte at bruge dem på det her. Det er ikke alle, der har den mulighed, og så får de måske ikke hjælp. Det, synes jeg, er meget forkert, siger Lene Jensen.

Sofie har ofte svært ved at falde i søvn, fordi hun hører stemmer. Hun har hængt to drømmefangere op ved sin seng, så de måske kan hjælpe hende ind i søvnen.

Hun, Sofie og Karin B. Nissen holdt i sidste uge møde med Michael Christensen (SF), der er formand for Social- og Seniorudvalget og Karen Storgaard Larsen, der er direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune. Familien ville gerne fortælle dem om deres oplevelser med kommunen og den sagsbehandling, de har været igennem.

- Det berører mig altid, når nogen ikke synes, de føler sig godt behandlet, og jeg mødes gerne med borgere og hører deres side af sagen, men jeg har ikke den faglige ekspertise til at vurdere sagerne, siger Michael Christensen.

- Det er ingen hemmelighed, at alle kommuner er pressede på socialområdet, men det er ikke politisk bestemt, hvilket bosted en borger skal på. Udgangspunktet er ifølge loven altid, at man skal finde det bedste og billigste tilbud, der fungerer, siger han.

LIVSLINIEN

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. Har du tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Se mere på www.livslinien.dk

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com