Vejle-bokser vinder guld ved European Games
Bokseren Nikolai Terteryan fra Vejle vandt søndag eftermiddag guld ved European Games, efter at han slog serbiske Vakhid Abbasov i finalen i under 71 kilo-klassen .
Nikolai Terteryan var undervejs i kampen, som varede tre omgange, den mest aggressive, og han så aldrig ud til at være i tvivl om, hvor det bar henad.
Fire af de fem dommere kaldte Nikolai Terteryan som vinder.
Vejlenseren havde allerede sikret Danmark en plads ved OL i Paris i 2024, efter at han onsdag vandt i kvartfinalen.
Søndag aften skal han desuden bære fanen, når der afholdes afslutningsceremoni i Krakow.
- Jeg glæder mig så meget. Min mor er kommet, og min storebror er kommet. Hele familien er her. Det kunne ikke være bedre, siger Nikolai Terteryan.