Vejle Boldklub var i slutningen af fodboldens transfervindue tæt på et salg af forsvarstalentet Oliver Provstgaard til italienske Lecce. Sidstnævnte trak sig, til stor frustration for Vejle, dog i sidste minut.
Oliver Provstgaard har sommeren igennem været et varmt salgsemne for 3F Superliga-klubben, hvor udsigten har været en salgspris på et tocifret millionbeløb.
Et salg skulle også have været så godt som på plads, da den italienske klub Lecce skulle være nået til enighed med både Oliver Provstgaard og Vejle Boldklub om betingelserne. Pludselig trak køberne sig dog til sidst og uden forklaring, skriver Tipsbladet.
At Lecce trak sig så sent betød, at hverken spiller eller klub kunne nå at få et andet skifte kørt i stilling. Derudover skulle Oliver Provstgaard have afvist øvrige bejlere til fordel for Lecce.
Forløbet har efterladt vejlenserne i store frustrationer, da en sådan ageren er ganske uhørt på dette niveau og når der er tale om salg af denne størrelse - en størrelse, der ville have slået rekord i VB.
Derfor har Vejle Boldklub ifølge Tipsbladet sat en advokat på sagen.
tvSyd har gennem de seneste uger afdækket den nye regel om tolkeforbud ved køreprøver. En lov, som både kørekortselever og kørelærere har erklæret sig uenige i - nu stemmer tolkene i.
Omtrent 26.000 kroner.
Så meget tjente Kassem Rachid på at være tolk sidste år. Og selvom det måske ikke lyder som en indtægt, der batter, så har den stor betydning for ham.
Han er nemlig førtidspensionist, og de ekstra par tusinde kroner om måneden er med til at give ham et større økonomisk råderum.
Men det er slut nu, for regeringen har netop indført et tolkeforbud til køreprøver.
- Jeg mister en forholdsvis stor del af min indtægt på grund af den nye lovgivning. Jeg overlever uden, men det er noget, jeg allerede nu kan mærke på min økonomi. Derfor har jeg allerede søgt andre tolkejobs.
Kassem Rachid har primært tolket for kørekortselever, men tolker indimellem også for politiet i forbindelse med afhøringer og retssager.
Så meget tjener en førtidspensionist:
En enlig på førtidspension får 253.236 kroner årligt eller 21.103 kroner månedligt før skat.
En førtidspensionist, der er gift eller har en samlever, får 215.256 kroner årligt eller 17.938 kroner månedligt før skat.
Kilde: Ældre Sagen
Skyldes snyd til køreprøverne
Den 1. januar trådte nye kørekortsregler i kraft. En lovgivning på flere punkter, men hvor særligt ét har skabt røre i de syd- og sønderjyske kommuner.
Nemlig tolkeforbuddet.
Et forbud der, ifølge færdselsstyrelsen og transportministeriet, er blevet indført på baggrund af snyd med tolke til køreprøverne. Men omfanget af snyd er ikke blevet kortlagt, og det vides derfor ikke, hvor stort problemet reelt er.
- Jeg køber den ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der har været snyd, men jeg tror ikke, at det er den primære grund til lovgivningens indførelse, fortæller Kassem Rachid og fortsætter:
- Jeg tror tværtimod, at lovgivningen er indført, fordi der er en grundlæggende mistillid til tolkene i Danmark. Det synes jeg er enormt ærgerligt – bare fordi der er et par enkelte tilfælde af snyd, synes jeg ikke, at alle bør straffes, fortæller Kassem Rachid og understreger, at tilfældene af snyd i hans optik er så få, at det drejer sig om ét procent ud af hundrede tolke.
Spørger man Philip Thinggaard, der er formand for Tolkesamfundet, så stiller han ikke spørgsmålstegn til spørgsmålet om snyd, men snarere til, hvordan man vil forhindre den.
- I princippet synes jeg, at lovforslaget giver mening, for det forhindrer jo snyd. Til gengæld forhindrer det også bare alle dem, der ikke snyder, i at tage deres kørekort med tolk. Det synes jeg er ærgerligt, når omfanget af snyd ovenikøbet ikke er kortlagt, lyder det fra ham.
Manglende autorisation
Ifølge Philip Thinggaard kunne den snyd, der har ført til tolkeforbuddet, have været mere eller mindre undgået.
- Vi, som tolke, har intet certificeringsregister i Danmark, og så længe at alle mennesker i princippet kan kalde sig for tolk, så vil man stå i de her situationer igen og igen. Om det drejer sig om den sproglige eller menneskelige kvalitet - eller noget helt tredje, siger han og tilføjer:
- Inden lovgivningen trådte i kraft, mener jeg, at man burde have startet med at kortlægge omfanget af snyd. Uanset omfanget tror jeg, at det kunne være forhindret, hvis man havde sikret kvaliteten af tolkene fra start.
Kassem Rachid mener, at beslutningen i sin helhed er helt forkert. Ikke udelukkende fordi han nu står uden en del af sin indtægt, men også fordi han mener, at det selvmodsigende.
- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Alle er enige om, at det danske sprog er nøglen til det danske samfund, men samtidig er alle også enige om, at den bedste måde at integrere sig, er ved at arbejde – og det kræver ofte kørekort og bil.
Men synes du ikke, at det er rimeligt nok, at det er blevet et krav at kunne dansk eller som minimum engelsk for at få et kørekort i Danmark?
- Nej, det synes jeg ikke. Det første man som immigrant får at vide, når man kommer til Danmark er, at man skal gå ud og finde et arbejde. Og får man mulighed for at arbejde, skal man tage det – også selvom man endnu ikke kan dansk, fortæller Kassem Rachid.
- For mig er det en primitiv tankegang, der har ført til den her lovgivning. Har færdselsstyrelsen og regeringen ikke tænkt over, hvordan samfundet fungerer? I Folketinget snakker de hele tiden integration i arbejdsmarkedet og rigtig mange arbejdspladser i dag kræver bare et kørekort.
Jørgen fik glasskår i munden - Nu kommer han med en opfordring til lastbilchauffører
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
AfMarcus Parsberg Overbye
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland
Is fra en lastbil splintrede Jørgen Mikkelsens bils forrude, da han kørte på motorvejen.
Turen hjem fra arbejdet i Aarhus tog fredag en uventet drejning for Jørgen Mikkelsen.
På motorvej E45 midt i vejarbejdet nær afkørslen til Horsens Syd fik han pludselig øje på noget fra oven.
- Så siger det alvorligt bang, siger Jørgen Mikkelsen til TV2 Østjylland her nogle dage derpå.
Det var to store stykker is, der pludselig fløj af taget på en lastbil, der kørte parallelt med ham i højre spor. Jørgen Mikkelsen kørte selv i overhalingsbanen.
- Jeg nåede at tænke tusinde tanker. Jeg var jo i choktilstand, siger han.
Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted
Morten Lindbo, pressechef, Danske Vognmænd
Glasskår i munden
Hans forrude splintrede i mange tusinde stykker, hvoraf mange af splinterne havnede i fører- og passagersædet.
- Jeg fik glasskår i munden. Ruden splintrer jo i rigtig mange stumper, og det var ud over det hele, siger Jørgen Mikkelsen.
Glasskår fra bilruden lå rundt ved fører- og passagersæde. Foto: Privatfoto
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
Han drejede ud i nødsporet, hvor han fik samlet sine tanker. Ingen andre holdt ind.
Det eneste, der nu fyldte for Jørgen Mikkelsen, var, at han skulle væk fra vejarbejdets snævre kørebaner, og han fik derfor trillet bilen op på en parkeringsplads ved én af motorvejens afkørsler.
Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød
Jørgen Mikkelsen, Løsning
Gik til tasterne
Da nerverne fra fredagens hændelse havde lagt sig om lørdagen, gik Jørgen Mikkelsen til tasterne på det sociale medie LinkedIn, hvor han beskriver forløbet på E45.
- Jeg ville lave et pænt opråb, hvor jeg ikke klandrer nogen eller hænger nogen ud, for at gøre opmærksom på området, forklarer Jørgen Mikkelsen.
Han nåede ikke at bemærke nogen detaljer fra lastbilen, hvorfra isen kom flyvende, og opslaget er derfor henvendt generelt til vognmændene på de danske veje.
Jørgen Mikkelsens bil var noget medtaget oven på ulykken. Foto: Privatfoto
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
Opråbet har fået i underkanten af 3000 reaktioner og hundredvis af kommentarer fra nær og fjern af folk, som overvejende udviser sympati for Jørgen Mikkelsen, der håber, at opfordringen kan være med til at gøre en forskel.
- Det vil være fedt, hvis der kom fokus på det. Også for den stakkels chauffør, der ikke fik fjernet isen, inden han tog afsted, siger Jørgen Mikkelsen.
Kunne du have gjort noget anderledes, når du nu nåede at registrere, at der kom is flyvende?
- Jeg ved jo ikke, hvad der ville ske, hvis jeg havde klodset bremserne i. Det er svært at vide. Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød, siger Jørgen Mikkelsen.
Chauffører på glat is
Selvom der findes mange løsninger til at fjerne isen, er det ikke altid ligetil for chaufførerne, som skal bringe varer fra det ene sted til det andet.
Sådan lyder det fra Morten Lindbo, der er pressechef i brancheorganisationen Danske Vognmænd.
- Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted, siger han.
- Når det er sagt, så er der forskel på, om chaufføren er hjemme hos vognmanden eller ude, når personen henter sit gods. For der er ikke snebroer over det hele, siger Morten Lindbo.
Hvad er en snebro?
En snebro er en platform, hvorfra det er muligt at skrabe is og sne fra taget et stort køretøj uden risiko fra at glide eller falde ned fra højde.
Der er i dag 43 snebroer rundt om i Danmark. Syv af dem er til at finde i Østjylland.
Der findes altså ingen fast procedure for, hvordan man som chauffør eller vognmand skal fjerne isen fra toppen af traileren, lyder det.
Det er dog chaufførens ansvar, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen.
Falder der is og sne fra taget af traileren, så det får konsekvenser for andre, vil straffen oftest være en bøde på mellem 1000 og 3000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af retsinformation.dk.
Jørgen Mikkelsen fortæller til TV2 Østjylland, at han også siden ulykken har været vidne til en lastbil, som tabte is fra taget af sin trailer. Det skete, da han sammen med en Falck-medarbejder mandag skulle køre sin bil på værksted.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.