Play

Trods faldende besøgstal fastholder museumschef entrépris

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der har i gennemsnit været ti procent færre gæster på museet Kongernes Jelling, siden de indførte entrépris i maj.

Det har altid været gratis at blive klogere på, hvem Harald Blåtand og Thyra Danebod var på museet Kongernes Jelling. Siden maj i år har gæsterne dog skullet finde pungen frem.

En billet koster 120 kroner for en voksen i perioden fra den 1. maj til den 31. oktober. De resterende måneder falder prisen til 60 kroner.

En nødvendighed, mener museumschef og leder Morten Teilmann-Jørgensen.

- Vi kan bare se, hvis vi kigger på andre museer omkring os, at vi ikke på samme måde har haft midler til at markedsføre og forny os i samme grad, som vi ønsker, siger Morten Teilmann-Jørgensen, og understreger samtidig, at det er gratis at komme ind for folk under 18 år.

På den nuværende udstilling bruger museet blandt andet en del projektører, som koster omkring 50.000 at erstatte, når de går i stykker.

Der er generelt to hovedårsager til, at der kræves betaling for at besøge Kongernes Jelling.

Den ene er at få turisterne til at betale for det slid, de er skyld i rundt om monumentområdet. Den anden er at få råd til at reparere Kongernes Jelling og opbygge nye og bedre udstillinger.

- Jeg har syntes, at det var ærgerligt, at folk besøgte os gratis og slider lidt på kulturarven, for så at køre videre til den næste by og lægge nogle penge, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Det skønnes, at der vil være entréindtægter på 3-4 millioner kroner årligt.

Gæsterne forsvinder

Der har været ti procent færre besøgende denne juli sammenlignet med gennemsnittet af besøgstallene for de sidste fem somre.

- Vi kan ikke entydigt sige, at det er på grund af entreprisen, at vores besøgstal i juli er lavere i år. Det kan der jo være forskellige årsager til, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Museumschef, Morten Teilmann-Jørgensen har længe været fortaler for at indfører entrépris.

Museumschefen er heller ikke bekymret for de ti procent færre gæster.

- Efter cirka tre år har vi en forventning om, at antallet af besøgende er tilbage på det samme niveau og måske endda højere, da vi jo fornyer museet og laver en ny udstilling, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Den nye udstilling:

Pengene Kongernes Jelling tjener på entreindtægter investeret i en ny udstilling, som åbner i 2026.

Forventningen er, at museet skal bruge 20 millioner kroner til den nye udstilling, hvoraf halvdelen kommer fra entreindtægterne, og de sidste ti millioner fås igennem fondsmidler.

Den nye udstilling giver museet 900 kvadratmeter at boltre sig på. Blandt andet skal proprietærgård Anesminde renoveres og gøres til en del af Kongernes Jelling.

Derudover er ambitionen at gøre den nye udstilling mere interaktiv, så gæsterne kan røre og interagere mere med udstillingen.

Entréindtægterne på 3-4 millioner kroner er af et forsigtighedsgrundlag regnet ud fra et antal gæster, der er en tredjedel lavere end nu, og at 60 procent af gæsterne er under 18 år.

- Jeg er glad for, at vi har indført en entrépris. Det betyder meget for os, at vi kan lave museet om til en større oplevelse, end det er i dag, siger Morten Teilmann-Jørgensen og fortsætter:

- Og så synes jeg også, at vi stadigvæk er billigere end mange andre museer.

I 2023 lagde 218.145 gæster vejen forbi Kongernes Jelling. I 2022 var antallet af gæster ifølge dørtælleren cirka 188.000.

Fri adgang til kulturarv

Det står helt specifikt i samarbejdsaftalen med Nationalmuseet og Vejle Kommune om driften af Kongernes Jelling, at der skal være gratis adgang til kulturarven:

”Det anførte driftstilskud bevilges under forudsætning af, at der ikke bliver opkrævet adgangsentré.”

Et princip formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K), har stået fast på.

- Den aftale er omkring 14 år gammel. Vi revurderer jo hele tiden om de aftaler giver mening, og i tilfældet med Kongernes Jelling, så gav den aftale ikke mening længere, siger Dan Arnløv Jørgensen, og fortsætter:

- Jeg mener stadig, at kultur skal være gratis, men Kongernes Jelling er en særlig case, da folk nærmest har stået klar med pungen for at betale entré, og så er jeg så meget jyde, at så skal de da have lov til det.

Museet Kongernes Jelling får hvert år 3,3 millioner kroner af Vejle Kommune til at drive museet.

Det er netop det, Morten Teilmann-Jørgensen har oplevet.

- Jeg har godt kunnet lide at stå i entréen og fortælle folk, som har taget pungen frem, at de ikke skal betale, for virkeligheden er, at mange af dem som besøger os, forventer, at det koster noget at komme ind.

- Specielt i højsæsonen er størstedelen af gæsterne fra udlandet, faktisk omkring 60 procent, og jeg synes det er fair, at de ligger en skilling for at blive klogere på den danske kulturarv, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Samtidig forventer museumschefen, at gæsterne bliver længere, når de åbner for den nye udstilling og museet udvides, og at gæsterne dermed får mere for pengene.

"Tosset" tolkeforbud kan ende på ministerens bord igen

Elever, som har betalt for teoriprøver, kan nu ikke gå til køreprøve, hvis de har brug for tolke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kørelærere og elever rammes af nye regler, som blokerer for køreprøver. Folketingsmedlemmer vil have ændret reglerne.

Det her er tosset. Det siger Danmarksdemokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen, om nye regler, der forbyder udenlandske borgere at gå til køreprøve med en tolk.

Reglerne betyder blandt andet, at en række elever ikke kan få kørekort, efter de allerede har bestået teoriprøven og betalt.

- Jeg overvejer at trække transportministeren i samråd. Der er stort behov for udenlandsk arbejdskraft, så ukrainere, rumænere og andre kan jo få job i morgen, hvis de har et kørekort. Så det er virkelig ringe, at man ikke bare har løst det her, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Engelsk og fagter

Han undrer sig over forløbet.

- Færdselsstyrelsen burde have inddraget kørelærerne langt mere. Man kan bare lave digitale teoriprøver, hvor folk får prøven på deres eget sprog, og så klare køreprøven med lidt engelsk og fagter. Og man skulle i det mindste have en overgangsperiode, så dem, som har bestået teoriprøven, kan tage køreprøven med tolk, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Tavs minister

Også den radikale transportordfører, Stinus Lindgreen, er kritisk. Forbuddet er begrundet med, at der har været snyd med køreprøver.

- Jeg har spurgt ministeren og har ikke fået gode argumenter for, hvorfor man tager dette drastiske middel i brug. Det er helt ude af proportioner. Det rammer mange mennesker, som ikke har gjort noget forkert, og som prøver at få deres liv til at hænge sammen og passe deres arbejde, sagde han i forrige uge til tvSyd.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har ikke ønsket at udtale sig til tvSyd.

Tema

Tolkeforbud til køreprøver

På et splitsekund gik Henriks øje i sort

Henrik Uhrenholts nærsynethed blev opdaget som 12-årig. Foto: Malthe Noes
Udgivet

Mange år uden øjenbehandling fik pludselig konsekvenser for Henrik Uhrenholt. Nu skal et forskningsprojekt sørge for, at andre ikke risikerer det samme.

- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.

Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.

- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.

De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.

Brillerne til højre er Henrik Uhrenholts gamle. De har minus 10 i brillestyrke. Foto: Malthe Noes

44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Hjælp patienter som Henrik Uhrenholt via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på https://www.tvsyd.dk/ess.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

Hvad er nethindeløsning?

Nethinden er en tynd hinde, som ligger på øjets inderside bagtil. Den indeholder øjets lysfølsomme sanseceller.

Nethindeløsning betyder, at nethinden har løsnet sig fra sit underlag.

Tilstanden medfører udfald i synsfeltet. Man kan i yderste konsekvens blive blind af det.

Kilde: Sundhed.dk

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Marianne Juul-Dam vil især undersøge nærarbejde og lysfølsomhed ved de deltagende skolebørn. Foto: Malthe Noes

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Det er børn som 11-årige Niels Pedersen, der skal undersøges i projektet. Foto: Malthe Noes

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com