Silvan-personale i chok efter dødsulykke

Det var ved denne Silvan i Vejle, at en mand blev klemt ihjel af en lastbil. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
/2
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Personalet var så berørte, at Silvan lukkede et par timer og nyt personale blev tilkaldt, da en mand blev klemt ihjel ved byggemarkedet.

En 31-årig mand kom torsdag i klemme mellem en bakkende lastbil og en læsserampe ved Silvan i Vejle. Personalet forsøgte genoplivning af manden, men uden held.

- Personalet er selvfølgelig dybt berørte, så alle fik efterfølgende psykologhjælp på stedet.

Benny Christensen, regionschef, Region Syddanmark og Fyn, Silvan

- Personalet er selvfølgelig dybt berørt, så alle fik efterfølgende psykologhjælp på stedet, siger Silvans regionschef Benny Christensen, Region Syddanmark og Fyn.

Personalet var ikke stand til at arbejde, så butikken lukkede i tre timer efter ulykken, og personale fra andre butikker blev tilkaldt.

- Alle ansatte er sendt hjem, og når vi mødes i morgen, holder vi morgenmøde, hvor ulykken igen bliver snakket igennem, fortæller Silvans regionschef Benny Christensen, Region Syddanmark og Fyn.

Ifølge poliltiet kom manden i klemme mellem lastbilen og læsserampen, da han befandt sig med ryggen til lastbilen og hverken så eller hørte den. Manden var 31 år, fra Litauen og var selv lastbilchauffør.

Ulykken betød, at bilinspektøren rykkede ud for at klarlægge forløbet nærmere, og også færdselspolitiet blev rutinemæssigt tilkaldt for at lave undersøgelser af lastbilen.

Beredskabet anbefaler: Tjek dit bål for dyr

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Udgivet

Når der i aften tændes bål over hele landet, er det vigtigt at have styr på anbefalingerne, lyder det fra brandvæsnet.

- Man skal sørge for at bygge bålet stabilt og ordentligt op, så det står sikkert og ikke vælter. Når man så tænder op, skal man være sikker på, at der ikke er nogen dyr inde i bålet, siger Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør for Trekantområdets Brandvæsen.

Hvis et bål har været længe undervejs, kan man risikere, at nogle af skovens beboere er flyttet ind.

I Maugstrup begyndte bålbyggeriet i torsdags. Du kan læse mere om sankthansaften i Maugstrup og Beredskabsstyrelsens anbefalinger i artiklen nedenfor.

350 år gammelt bindingsværkshus overraskede med en hemmelighed

Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Udgivet

Nye opdagelser viser, at Danmarks ældste kendte bindingsværkshus ligger i Ribe. Det er næsten 50 år ældre end det tidligere ældste kendte hus.

Hvis man besøger Ribe, bliver man hurtigt opmærksom på, at den vestjyske by rummer en vis historie.

Byen er som bekendt Danmark ældste af sin slags, og det blev for nyligt understreget endnu en gang.

Nye opdagelser viser nemlig, at Danmarks ældste kendte bindingsværkshus er beliggende i byen. Huset går under navnet Terpagers Gård og er en af byens mange fredede købmandsgårde.

Udenpå bindingsværkshusets facade står der 1671, og det var – ikke så mærkeligt - i mange år den gængse opfattelse, at huset var opført i dette år. Men man kan tage fejl.

Det viser sig nemlig, at huset er omkring 230 år ældre end først antaget.

Bygningen bliver løbende vedligeholdt. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD

I forbindelse med en nuværende istandsættelse, som Museum VEST er inde over grundet husets fredning, står det nemlig klart, at huset har været skilt ad i 1600-tallet, men at det er blevet samlet igen med de gamle dele.

- Det er de dele, som vi har fået dateret nu, og de viser, at den forreste del blev bygget i 1442, mens den bagerste del først blev bygget i 1457, siger Morten Søvsø, chef for Arkæologi på Museum VEST.

Funkler som aldrig før

Opdagelsen kom som en overraskelse for husets nuværende ejere.

- Jeg fik tåre i øjnene og gåsehud. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, da min mand og jeg fik overbragt nyheden. Jeg blev utrolig ydmyg over at være ejer af Danmarks ældste bindingsværkshus, siger Charlotte Bladt-Hansen.

Charlotte Bladt-Hansen er bygningen sammen med sin mand Ole. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD

Parret, der ejer den historiske bygning, købte den tilbage i 2016 og har lige siden renoveret med respekt for bygningens historie. I deres øjne var huset unikt, men efter de er blevet opmærksomme på, at det er endnu ældre, end de første havde regnet med, funkler huset endnu mere i deres øjne.

- Det giver noget til byen og hele Danmark. Det er en gave, som vi alle sammen har fået, og jeg er så heldig, at jeg kan bo her, siger Charlotte Bladt-Hansen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com