Oversigt: Her er de største arkæologiske fund nogensinde i Syd- og Sønderjylland

Fundet af et kilo guldsmykker ved Jelling er lige så spektakulært som fundet af guldhornene ved Møgeltønder i 17-1800-tallet. Foto: Grafik: Benjamin Rene Klint Nielsen
Af Peter Elgaard
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra Guldhornene i 1800-tallet til et af danmarkshistoriens største fund i form af store guldsmykker fra 500-tallet ved Jelling. Se listen over de 19 største arkæologiske fund i landsdelen gennem tiden.

Drømmefund, en ren 12’er, det kan sammenlignes med fundet af guldhornene.

Rigets fremmeste arkæologer finder de store ord frem, når de skal beskrive fundet af knap et kilo guldskatte fra oldtiden på en mark ved Vindelev nord for Jelling. 

22 guldgenstande fra 500-tallet er for nylig fundet i udkanten af en kornmark og vurderes at være på højde med fundet af guldhornene nær Møgeltønder i 1700- og 1800-tallet.

- Det nye fund er helt i top. Man kan roligt sammenligne med fundet af guldhornene, mener Flemming Kaul, museumsinspektør og arkæolog ved Nationalmuseet.

Det er ikke første gang i danmarkshistorien, der er gjort vigtige oldtidsfund i det syd- og sønderjyske.

- Inden for hver periode er der helt fantastiske fund i Syd- og Sønderjylland, som siger spar to til alting, fortæller Flemming Kaul.

Læs også
Fandt enorm guldskat ved et tilfælde: - Lignede låget på en dåse surstrømning

Oversigt arkæologiske fund

Med hjælp fra Nationalmuseet har TV SYD sammensat en liste over de mest betydningsfulde arkæologiske fund i landsdelen gennem tiden.

Fundene er inddelt efter den tid, de stammer fra. Nemlig bronzealderen, yngre og ældre jernalder samt vikingetiden.

Disse 19 steder er der gennem tiden fundet fantastiske arkæologiske fund. Foto: Grafik: Benjamin Rene Klint Nielsen

Bronzealderen

(år 1.700 f.Kr. - 500 f.Kr)

Skrydstruppigen

En velbevaret egekistegrav fra bronzealderen (ca. 1300 f.Kr.) blev fundet i en gravhøj ved Skrydstrup i 1935.

Den døde kvinde blev cirka 18 år og var temmelig høj i forhold til sine samtidige, cirka 170 cm. Hendes hår var opsat i en særlig frisure. Hun havde også fået et hårnet af hestehår med i graven. Ved begge ører lå store, snoede guldringe.

Ligesom Egtvedpigen kan hun i dag ses på Nationalmuseet i København.

Egtvedpigen stammer fra bronzealderen og var 16-18 år, da hun døde. Foto: Nationalmuseet

Egtvedpigen

Egtvedpigen blev i 1921 fundet i en gravhøj - såkaldte Storehøj - nord for Egtved. Hun er et af de mest kendte fund fra oldtiden. 

En sommerdag i 1370 f.kr. blev hun begravet i en egekiste, og der skulle gå næsten 3.500 år, før man gravede hende ud.

Hun stammer fra bronzealderen. Hun var 16-18 år, da hun døde. På hende fandt man forskellige bronzesmykker. Ved siden af hende lå også en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn.

Udbetalt danefægodtgørelse

  • 2020: 8,06 mio. kr
  • 2019: 4,95 mio. kr
  • 2018: 7,68 mio. kr
  • 2017: 3,16 mio. kr
  • 2016: 3,66 mio. kr
  • 2015: 4,23 mio. kr
  • 2014: 3,0 mio. kr
  • 2013: 1,2 mio. kr
  • 2012: 0,9 mio. kr


(Kilde: Nationalmuseet)

Hvad er danefæ?

  • Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. 


  • Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.


  • Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer denne lov, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer. Hvis du har fundet et danefæ, kan du læse om indlevering af danefæ.


(KIlde: Nationalmuseet)

Ældre jernalder

(500 f.Kr. - 400 e.Kr.)

Hjortspringbåden, Als

Den store Hjortspringbåd og våbenofferfund. Hjortspringbåden (350 f.Kr.) er Nordens ældste plankebyggede skib, og fundet ved Guderup på Als er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj. En let krigskano næsten 20 meter lang. 

Det hurtige og spændstige fartøj vejede 530 kilo og kunne bære 24 mand med våben og andet grej. Kan opleves på Nationalmuseet i København.

Nydambåden, Sundeved

Nydambåden (320 e.Kr.) fundet ved Sundeved ved Sønderborg er en tre ton, 23 meter lang og 3,5 meter bred klinkbygget egetræsbåd, der i 1863 blev fundet i Nydam Mose ved Øster Sottrup vest for Sønderborg. 

Båden var et krigsfartøj med en besætning på 45 mand, deraf var 36 roere. Den er i dag udstillet på Gottorp Slot i Slesvig by. Det var samtidig også et kæmpestort våbenofferfund.

125 romerske sølvmønter, Haderslev Næs

I slutningen af marts 2021 fandt en amatørarkæolog mere eller mindre tilfældigt 54 romerske sølvmønter ved Haderslev Næs.

Og i november 2021 undersøgte arkæologerne fra Museum Sønderjylland så området nærmere, og her fandt de yderligere 71 mønter på stedet, så der i alt er fundet 125 sølvmønter.

Mønterne havde formentlig ligget i jorden i godt 2000 år siden yngre romersk jernalder. Dengang blev de romerske sølvmønter anvendt som standardmønt i den antikke verden.

Det har været muligt at datere nogle af mønterne tilbage til tiden under kejser Nero (54-68 e.kr.) og senere kejsere som Hadrian (117-138 e.kr.), Faustina (138-141 e.kr.) og Antonius Pius (138-161 e.kr.).

Læs også
Mand med metaldetektor finder romersk skat på fremmed mands mark

Krigsbytteoffer, Ejsbøl

I løbet af jernalderen blev der i perioden fra år 0 til det femte århundrede e.Kr. foretaget flere våbenofringer i søen nær Ejsbøl ved Haderslev. Gennem flere udgravninger er der fundet mere end 3.000 våben, smykker, guld, bådnagler og personlige ejendele. 

Læs også
Historien om perlen: Ribe var et perlemekka

Yngre jernalder

(ca. år 400-800 e.Kr.)

Guldhornene: Det lange horn blev fundet 1639 ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Foto: Nationalmuseet

Guldhornene

Det lange horn blev fundet 1639 ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Få meter borte fandt man i 1734 det korte horn. Guldhornene blev lavet omkring år 400 efter kristi fødsel. De var udsmykket med både romerske og nordiske motiver.

I 1802 blev begge guldhorn stjålet og omsmeltet, så deres udseende kendes udelukkende fra billeder fra 1600- og 1700-tallet. Kopier produceret i 1970’erne hænger i dag på Nationalmuseet i København.

Skodborg, Skattefund

Pragtfibula af guld. Rigt udsmykket. Og med guldbrakteater, også med runeindskriften ”aujaalawin”.

Darum, Ribe

Skattefund med guldbrakteater og sværdskedebeslag. Også runeindskrift på guldbrakteater blandt andet "ALU".

Maltstenen, Askov

Stor runesten med mystisk runeindskrift. Hører til blandt de meget sjældne runesten, som er hugget før 800 e.Kr.

Vindelevskatten består af knap et kilo guld fra 500-tallet. Foto: Konserveringscenter Vejle

Guldskatten, Jelling

Der er i 2021 på en mark nord for Jelling fundet knap ét kilo guld-medaljoner, hvoraf de største er på størrelse med underkopper. 

Helt nøjagtigt blev der fundet 935 gram guld. Det gør fundet til det næststørste i danmarkshistorien - kun overgået af fundet ved Fæsted øst for Ribe i 2016. 

Skatten af flere store guldsmykker har ligget gemt i mulden i 1.500 år.

Læs også
Kæmpe guldskat fundet nær Jelling: - Medaljoner på størrelse med underkopper

14 kilo mønter, Bredebro

På en mark ved Sønder Vollum ved Bredebro har man først i 1985 og siden i 2000 og 2020 fundet godt 14 kilo, mere end 500 mønter fra Middelalderen, fra flere end 52 byer og lande - nogle så langt væk fra som Mexico.

Det første fund på marken blev gjort i 1985 af en karl, der fandt to store sølvmønter. Senere fandt museumsfolk, karlen og gårdejeren tilsammen 329 mønter. 

Så i 2020 gik de to detektorførere i foråret 2020 ud for at lede videre, og i løbet af få dage fandt de så mange flere mønter, at der nu er tale om det største møntfund fra den tid.

Læs også
Kæmpe møntfund i Sønderjylland

2.000 mønter, Vejle

Danmarks næststørste møntfund på omkring 2.000 mønter fra 1400-tallet blev med nogle års mellemrum fundet i jorden ved Uhrhøj i Vejle - senest i 2019.

Der er tale om fortrinsvis sølvmønter, men under det seneste fund dukkede et par guldmønter også op.

Guldskatten, Hjarnø

På øen Hjarnø i Horsens Fjord afslørede en udgravning i 2019 en guldskat på 32 stykker fra jernalderen i 500-tallet. 

Skatten fra Hjarnø rummer blandt andet guldperler, hængesmykker, en guldnål og små guldklip, der i jernalderen blev brugt som betalingsmiddel. 

Der blev fundet 27 guldstykker og fem sølv og bronzestykker.

Vikingetiden

(år 800-1050)

Vester Vedsted-skatten

Blandt vikingetidens største guldskatte. Den blev fundet tæt ved Ribe i 1859 og indeholder to halsringe og fem armringe, et spænde, to hængesmykker, en kæde, stangformede barrer og sølvperler samt knækkede og klippede stykker af sølv.

Guldskatte fra Fæstedudgravningen ved Ribe.

Fæsted-skatten, Ribe

På en mark ved Fæsted øst for Ribe i 2016 fandt tre amatørarkæologer danmarkshistoriens største guldfund fra vikingetiden.

I alt fandt de halvandet kilo rent guld, herunder seks armbånd, og en række smykker og mønter. 

Fundet udløste en belønning på 1.066.000 kroner, hvilket var kraftigt medvirkende til at fordoble Nationalmuseets samlede udbetalingen af danefægodtgørelse i 2018. Det er den næststørste findeløn for danefæ i danmarkshistorien.

Hornelund, Varde

To pragtfulde store runde dragtnåle. Dækket med det fineste filigranarbejde.

Indkommet til danefævurdering

  • 2020:

981 sager med 9.149 genstande

  • 2019:

926 sager med 8.537 genstande

  • 2018:

2.463 sager med 17.385 genstande

  • 2017:

2.194 sager med 14.364 genstande

  • 2016:

2047 sager med 17.055 genstande

  • 2015:

1.137 sager med 9.756 genstande

  • 2014:

1.034 sager med 7.176 genstande

  • 2013:

782 sager med 5.556 genstande


Kilde: Nationalmuseet

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Af Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Af Alberte Stæhr
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Læs også
Ministre åbner ny skole - den skal støtte den grønne omstilling

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com