Et lykketræf. Så simpelt kan fundet af næsten et kilo guld på en mark i Vindelev beskrives. 

Men selvom der var tale om rent og skært held, da Ole Schytz og Jørgen Antonsen i 2020 fandt en af danmarkshistoriens største skatte i form af Vindelevskatten, så er de faktisk ikke alene om det. 

Guldhornene og Fæstedskatten, der ligeledes er fundet her i vores landsdel, er yderligere eksempler på, at det ofte er helt almindelige mennesker, der gør de største arkæologiske fund. Og de mennesker vil Nationalmuseet nu hylde med udstillingen ”Jagten på danmarkshistorien”.

- Jeg er meget glad for at kunne bidrage til danmarkshistorien. Jeg er blevet fortalt, at Vindelevskatten er den eneste originale skriftlige kilde, man har fra den her tidsalder, siden guldhornene blev smeltet om, siger Ole Schytz, der er en af de amatørarkæologer, man kan lære mere om i Nationalmuseets nye udstilling.

Troede guldskat var låget fra en dåse surströmming

Ole Schytz har ingen særlig viden eller interesse for oldtidshistorie, men efter at have set programserien Metaldetektiverne blev hans interesse for amatørarkæologi vækket. Så da han fyldte 60 år, havde Ole Schytz' svigerfar købt en metaldetektor i gave til ham.

Herefter ringede han til sin gamle folkeskolekammerat Jørgen Antonsen, som han vidste ejer nogle marker i hjembyen Vindelev ved Jelling.

- Jeg sagde ja, fordi jeg syntes det kunne være hyggeligt, men også fordi jeg er 7. generation på familiens gård. Jeg tænkte, at hvis vi nu faktisk fandt en gammel mønt eller en vielsesring, så kunne jeg nok datere det tilbage til mine forfædre, men jeg havde slet ikke forventet, at vi fandt andet en gamle hestesko og den slags.

Derfor gik det heller ikke op for dem med det samme, at det var en guldskat, de stod med, da metaldetektoren efter bare 30 minutter på marken gav udslag. Efter lidt gravearbejde dukkede et lille stykke bøjet metal frem af mulden.

- Den var fyldt med smadder og mudder. Jeg havde jo ingen forstand på det, så det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var, at det lignede låget på en dåse surströmming, fortæller Ole Schytz.

Det var først ved deres tredje fund - en romersk medaljon, der var så hel og glat, at leret bare gled af - at det gik op for de to kammerater, at det var en helt unik guldskat, de stod med i hænderne. 

- Min familiehistorie går så langt tilbage, at min tiptiptipoldefar er døbt i Vindelev Kirke, så det var en fantastisk følelse at have en af guldmønterne i hånden og række den over imod kirken, hvor de alle sammen ligger, så de kunne se, hvad vi nu havde fundet her på vores jord, siger Jørgen Antonsen. 

Private skattejægere er unikt i Danmark

Ole Schytz lægger på ingen måde skjul på, at han er landets heldigste detektorfører, da han ikke engang havde været ude med sin metaldetektor til gange, inden han fandt en stor guldskat. 

- Der findes jo folk, der har brugt 30 år på at gå op og ned ad marker med deres metaldetektor, og jeg kan godt forstå, at de synes, det er uretfærdigt, at det lige er mig, der finder sådan en stor skat på en af mine første ture, erkender Ole Schytz. 

Og selvom han godt er klar over, at han aldrig finder en skat på størrelse med Vindelevskatten igen, så afholder det ham ikke fra fortsat at gå med sin metaldetektor cirka en gang om ugen.

Det er ifølge Nationalmuseet helt unikt for Danmark, at almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske artefakter, da det er forbudt i de fleste lande. Og museets direktør er glad for samarbejdet med de mange amatørarkæologer. 

- Det er helt almindelige mennesker, som har indleveret nogle af de mest betydningsfulde genstande, vi har her på museet. På den måde har borgere fra tidernes morgen skabt det her museum sammen med arkæologer, historikere og andre museumsfolk, siger Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet.

Og de heldige amatørarkæologer fra Vindelev er da også glade for, at lovgivningen tillader dem og andre at gå på skattejagt. 

- Frygten i andre lande er, at folk vil misbruge muligheden til egen vinding, men det er min fornemmelse, at der kun er ganske få - hvis nogen overhovedet - brodne kar her i Danmark, så jeg synes, vi beviser, at det sagtens kan lade sig gøre, siger Ole Schytz.