Ny bydel skal tiltrække oversvømmelser

Ny Rosborg bliver bygget på seks holme og breder sig over 80 hektar. Foto: Vejle Kommune
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny Rosborg er tænkt som fremtidens boligområde i Vejle. Udfordringer med oversvømmelse, grundvand og mere nedbør skal være en ressource i stedet for et problem.

Lige nu er det kun et stort bart område, hvor lastbil efter lastbil gennem lang tid har afleveret tonsvis af jord.

Men snart kommer der gang i byggeriet på Nordholmen, som er en ud af seks holme, der skal udgøre den nye bydel Ny Rosborg. Med sin placering i ådalslandskabet er meningen, at folk skal blive glade, når det regner.

- Vi ved jo, at vandet kommer, så hvorfor ikke gøre det synligt og få vandet til at give hele det nye boligområde et kvalitetsløft, fortæller Jakob Østergaard, der er projektleder ved Vejle Kommune.

Jakob Østergaard har arbejdet i flere år med den nye bydel. Foto: Ole Møller, TV SYD

Vandet skal styres

Ny Rosborg skal efter planen bygges på seks holme mellem Vejle Ådal og Vejle midtby, og byggeriet skal tage højde for, at Vejle er en af de 14 byer i Danmark, der er udpeget til at være truet af oversvømmelse.

- Vandet er jo et problem, hvis man ikke håndterer det. Men med den her nye bydel, prøver vi at tænke det ind i hele området fra starten af. På den måde kan vi styre vandet, og få det til at løbe derhen, hvor vi gerne vil have det, fortæller Jakob Østergaard.

Det første byggeri, der starter til foråret på Nordholmen, bliver en ny daginstitution. Herefter skal der bygges både private og almene boliger. 

Sådan er det planen, at Nordholmen skal bebygges i de kommende år. Foto: Vejle Kommune

En ressource - ikke et problem

Fælles for alle byggerier på det 80 hektar store område er, at der bliver bygget på en måde, så der ikke kommer oversvømmelser de forkerte steder.

I stedet bliver vandet ledet hen til grønne områder, som beboerne kan bruge til rekreative formål.

- Vi vil gerne synliggøre, at når det regner, så ændrer landskabet sig. Vi vil se, at regnen løber ned af nogle render. Vi vil se, at nogle områder bliver oversvømmet. Men så må folk bare vælge nogle andre stier i området. På den måde kan man også se de klimaforandringer, der sker, siger Jakob Østergaard.

Vandet skal være med til at skabe rekreative områder i bydelen. Foto: Vejle Kommune

Rejsen værd

Ny Rosborg har allerede været under udvikling i flere år. Startskuddet lød i 2013, hvor Vejle, som den eneste by i Norden, blev en del af et verdensomspændende netværk af byer under titlen 100 Resilient Cities.

Her fik daværende viceborgmester Søren Peschardt en million dollars med hjem fra et besøg hos Rockefeller Foundation i New York. Pengene skulle bruges til at udvikle et projekt, der er med til at sikre byen mod oversvømmelser.

Hvad betyder resilient

  • Det engelske ord resilient kan oversættes til modstandsdygtig eller robust.

  • Det betyder, at man kan håndtere en kritisk eller truende situation og komme uskadt eller styrket igennem den.

Kilde: Den Danske Ordbog

Den nye daginstitution på Nordholmen bliver det første byggeri på Ny Rosborg. Foto: Vejle Kommune

100-års hændelse

I dag kan Søren Peschardt se, at det var rejsen værd, når den nye bydel  bliver en realitet og giver plads til op mod 5.000 nye beboere i Vejle.

For går alt som planlagt, skal de ikke skal bekymre sig om højt grundvand, oversvømmelser og nedbør.

- Vi vurderer, at det her område er klar til det, der hedder en 100-års hændelse. Vi har udlagt et areal, der er så stort, at det også kan håndtere, de vandmængder, der kommer fra de omkringliggende områder, siger Søren Peschardt (A), der er formand for kommunens Klima-, Natur- og Miljøudvalg.

Men de nye boliger skal bygges på holme, og der skal bruges en hel masse jord og dermed en masse penge. Er det de udgifter værd ?

- Vi tror på, at det regnestykke hænger sammen. Det koster penge at bygge bynært, men her har vi en juvel, som vi nu har mulighed for at udvikle i fællesskab, siger han.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com