Nye regler omkring fejringen af nytår passer Annette Laursen godt. Men reglerne må godt blive endnu skrappere, mener hun.
Skiltet med "alt optaget" er for længst fundet frem.
Helt som det plejer at være, har rigtig mange hunde- og katteejere også i år bestilt en enkelt overnatning til deres kæledyr, når nytåret skal skydes ind.
Det gælder også på Springbjerglund Dyrepension i Randbøldal, hvor Annette Laursen gennem 22 år har taget sig godt af hunde og katte, der ikke bryder sig om fyrværkeri.
- De bliver afleveret, fordi deres ejere godt er klar over, at dyrene bliver panisk bange. Men her ude er der fred og ro, fortæller Annette Laursen.
Hundene mærker ikke meget til nytåret langt ude i skoven.
Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Væk fra bulder og brag
Ifølge Annette Laursen ligger hendes dyrepension så langt ude på landet, at kæledyrene udgår de mange brag og lys på himlen.
- Nogle af hundene kan blive fuldstændigt panikslagne, hvis de pludselig hører et brag, mens katte gør lidt ligesom mig, når jeg bliver bange. Så finder de et mørkt sted og gemmer sig, siger Annette Laursen.
Helt forbudt
Med de nye fyrværkeriregler er det fremover kun lovligt at bruge fyrværkeri den 31. december og den 1. januar.
Det er Annette Laursen vældig godt tilfreds med. Men stod det til hende, blev fyrværkeri helt forbudt for private.
- Det er jo ikke kun hunde og katte, der bliver bange. Det er også heste, køer og mange andre dyr, siger hun.
For Annette Laursen vil et total forbud selvfølgelig give færre overnatninger på hendes dyrepension. Men det kan hun også se fordele ved.
- Så kan jeg også holde fri 31. december og 1. januar. Det har jeg ikke prøvet siden 2002, siger Annette Laursen.
Ukrainer efterladt på motorvejen i flere dage - gætter på det skyldes penge
49-årige ukrainske Voit Sergio skulle aflevere gods hos Jysk, da hans lastbil brød sammen. Det ukrainske firma han kører for fortalte, at vejhjælp ville komme fra Tyskland og at han ikke skulle kontakte nogen.
Foto: Martin Riber
I mere end tre døgn opholdt Voit Sergio sig i en lastbilskabine i nødsporet på motorvejen. Her ventede han på hjælp, som han ikke viste om kom, og han måtte ikke kontakte nogen.
Attraktionerne langs E45 Sønderjyske Motorvej består mestendels af skilte og marker. Derfor undrede en TV SYD-bruger sig, da han fredag og de efterfølgende dage, på strækningen mellem Kolding og Christiansfeld, så den samme hvide ukrainske lastbil holde i nødsporet.
Mandag eftermiddag, over tre døgn senere, holdt den der endnu. Blandt susende fra hurtigkørende biler på motorvejen, bevægede en person iklædt refleksgul jakke sig omkring lastbilen.
- Min lastbil brød sammen i fredags, og jeg kan ikke gøre noget selv. Mit firma siger, at jeg skal blive her og ikke ringe til nogen, lød det fra den ukrainske chauffør Voit Sergio.
I mere end tre døgn måtte Voit Sergio opholde sig i denne lastbil og gå på toilet i vejkanten.
Foto: Martin Riber
Voit, der ikke snakker engelsk, var på vej til et Jysk-lager i Uldum, da lastbilen brød sammen. Dér, i nødsporet, havde han opholdt sig siden, uvidende om, hvornår og om hjælpen ville komme.
Den eneste besked han fik om fredagen var, at en slæbebil ville komme fra Tyskland. Hvorfor den skulle komme fra Tyskland, vidste han ikke, men gættede på, at det drejede sig om penge.
- En kollega kom derefter og hentede lasten, og afleverede den hos Jysk, forklarer han gennem en oversættelsesapp.
Voit fortæller, at han ikke havde hørt fra modtageren Jysk, og han undlod at ringe til de numre han kunne finde, fordi fragtfirmaet havde bedt ham om at vente, ligesom han ikke snakker engelsk.
Eneste mulighed var derfor at vente i lastbilskabinen.
- Jeg har set film, men har ikke andet at lave. Jeg går på toilet i vejkanten, for fanden. Jeg har lige præcis mad til disse tre dage, forklarer den ukrainske chauffør.
Politiet kom forbi
Mandag formiddag holdt en politivogn ind i nødsporet og henvendte sig til den 49-årige chauffør.
- Politiet sagde, at de skulle se mine dokumenter og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg forklarede, at jeg var brudt sammen, og at der ville kommehjælp fra Tyskland. De sagde okay, hang minestrimmel på lastbilen og kørte, forklarede Voit Sergio.
At lastbilen kunne få lov at holde i nødsporet i flere dage skyldes ifølge politiet, at ingen har anmeldt det.
- Vi står som uoplyste, hvis ingen henvender sig. Vi er afhængige af, at der kommer anmeldelser. Ellers står den der indtil den fjernes eller opdages.
- Normalt vil en lastbil ikke kunne holde ugeneret i nødsporet i tre dage, tilføjer vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund.
Han forklarer videre, at køretøjer ellers skal fjernes hurtigst muligt fra nødsporet. Faktisk har politiet fokus på især lastbiler placeret der.
- Nødsporet er ikke egnet til parkering, hvorfor vi også har en indsats, der går på at få lastbiler, der holder ulovligt i nødsporene væk. Dem holder vi øje med og giver bøder, fortæller vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi Jesper Engelund.
Den ukrainske chauffør havde ikke mere plads end dette at være på i lastbilen.
Foto: Martin Riber
Ifølge Jesper Engelund er proceduren normalt sådan, at Vejdirektoratet kommer ind over fjernelse af anmeldte køretøjer ved motorvejene, hvis ikke de er fjernet inden for 24 timer. Inden da er det en sag mellem den havarerede og autohjælp, der koordinerer med vagtcentralen.
Derudover siger vicepolitiinspektøren, at Vejdirektoratet har videoovervågning langs vejene, som normalt kan opfange situationer som denne.
tvSyd afventer svar fra Vejdirektoratet omkring, hvad de kender til hændelsen.
Voit er videre
Tirsdag morgen kunne tvSyd konstatere, at lastvognen var væk. Voit Sergio svarer ikke længere på beskeder, hvorfor det er uvist, hvor han befinder sig.
- Hvis ikke de kommer og hjælper mig i dag (red. mandag), så ringer jeg nok til jeres politi og fortæller dem om situationen, fortalte han mandag eftermiddag.
Fra Jysk, som skulle modtage varerne, er meldingen, at man vil tage fat i chaufførens fragtfirma, LLC Accord Platinum, og følge op på sagen samt sikre, at det ikke sker igen. Mere ønskede Jysk ikke at sige.
Det siger Jysk om sagen
tvSyd ville gerne stille Jysk spørgsmål om sagen og deres krav til de transportfirmaer, de anvender. Følgende skriftlige svar er, hvad Jysk ønskede at give:
- Vi er kede af at høre om chaufførens oplevelse. Da det er en ekstern leverandør, kender vi ikke detaljerne i den pågældende situation, men generelt skal alle vores leverandører leve op til vores code of conduct, hvor de skriver under på, at de overholder reglerne for anstændige arbejdsforhold for både deres ansatte og deres underleverandører. Vi følger op med den ansvarlige leverandør, så vi kan arbejde for at undgå lignende situationer i fremtiden.
tvSyd har stillet en række spørgsmål tilbage, som ikke er blevet besvaret.
Det har ikke været muligt for tvSyd at komme i kontakt med LLC Accord Platinum trods flere forsøg.
Har investeret millioner i at fjerne kloakvand fra bæk – men forureningen fortsætter
Vådservietter og toiletpapir er løbet med opblandet regn- og spildevand ud i naturen ved bækken i Horne, og det fortsætter, selvom et nyt kloaksystem står klart.
Foto: Pia Thordsen
Hver sjette husstand i Horne ved Varde har overtrådt et kommunalt påbud om at tilslutte sig et nyt separeret kloaksystem inden den 1. maj i år. Derfor er byens nye kloak ikke taget i brug. En af de skyldige er kommunen selv.
Rester af toiletpapir og vådservietter hænger i græsset på skrænten langs det kommunale spildevandsoverløb i udkanten af landsbyen Horne ved Varde.
50 meter længere fremme løber det antracitgrå vand i kanalen fra overløbet sammen med en lille bæk.
- Når det regner, så er det meget mere vand, der kommer ud af røret derhenne, siger Niels Tradsborg og peger ned mod det cementrør, der kommer fra overløbsbygværket.
Han er en af de mange grundejere i byen, der har separeret regnvand fra spildevand på egen grund inden tidsfristen udløb den 1. maj i år.
Derfor undrer han sig over, at spildevand fra byens kloak stadig løber ud i bækken, når det regner kraftigt.
Det opblandede kloak- og regnvand fra overløbsbygværket løber sammen med en lille bæk.
Foto: Pia Thordsen
Hvorfor får de lov?
Niels Tradsborg er produktionsmedarbejder og tidligere landmand, og hans utilfredshed udspringer dels af frustration over, at bækken fortsat lider under tilførslen af næringsstoffer, kemikalier m.v. fra byens kloak – dels af følelsen af, at det er uretfærdigt, at landbruget ikke må udlede næringsstoffer til vandmiljøet, mens kommuner tilsyneladende godt må.
Niels Tradsborg gravede selv ned til kloakken med håndkraft for gøre kloaksepareringen billigere. Han var færdig til tiden, og undrer sig over, at forureningen af bækken fortsætter.
Foto: Pia Thordsen
Når vandmiljøet nu er så belastet af næringsstoffer, hvorfor er det så, at kommunen tøver?
Niels Tradsborg, husejer, Horne
Det er ifølge data fra Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet kun mellem en og to procent af kvælstofudledningerne, der kommer fra spildevandsoverløb, mens udledningerne fra landbruget bidrager med knapt 70 procent af det kvælstof, der lukkes ud i vandmiljøet.
Men hvorfor lade et helt nyt kloaksystem stå ubrugt hen, når det kunne spare vandmiljøet for kvælstof, fosfor og fæces samt andet organisk materiale, der bruger ilt, når det nedbrydes?
- Når vandmiljøet nu er så belastet af næringsstoffer, hvorfor er det så, at kommunen tøver, spørger han?
32 grundejere overholder ikke påbud
Der er et kort og et langt svar på dét spørgsmål.
Det korte svar er, at 32 ud af godt 200 grundejere endnu ikke har fulgt påbuddet om at separere kloakken på egen grund og koble sig på det nye kloaksystem, selvom de har vidst i fire år, at de skulle separere kloakkerne på deres egen grund.
Så lang tid i forvejen ved grundejere, hvornår de skal være færdige med at skille regn- og kloakvand fra hinanden på deres egen grund:
Boligejerne bliver første gang informeret af DIN Forsyning minimum tre år før opstart af anlægsarbejder i vejen (dvs. fire år før boligejerne skal have separeret vandet på egen grund).
DIN Forsyning sender yderligere et informationsbrev, når anlægsarbejder nærmer sig og inviterer til informationsmøde.
Når DIN Forsyning har afsluttet anlægsarbejdet, og boligejerne har mulighed for at tilslutte sig det nye system, sender Varde Kommune et varsel om påbud om separatkloakering på egen grund.
Efter varselsfristen på ca. 1 måned fremsender Varde Kommune det endelige påbud, som giver boligerne ca. 1 år til at få udført separatkloakeringen på egen grund.
Boligejerne får sammen med deres kloakmester udført separatkloakeringen på egen grund og fremsender færdigmelding og tegning til Varde Kommune.
Efter påbudsfristen går Varde Kommune i dialog med de enkelte boligejere, som endnu ikke har fået deres kloakmester til at færdigmelde separatkloakeringen på deres grund. Dette sker ved telefoniskhenvendelser og ved rykkerbreve.Kilde:
Varde Kommune
Det betyder ifølge centerleder for Teknik og Miljø i Varde Kommune, Klaus Bertram Fries, at man ikke kan tage det nye system i brug.
- Hvis vi tog det nye kloaksystem i brug, ville regnvandet fra de 32 matrikler, hvor ejerne ikke er færdige med at separere kloakken på deres egen grund, løbe ned i det nye kloakrør, som ikke er beregnet til at rumme regnvand, da regnvandet jo skal løbe i et andet rør. Kloakrøret er simpelthen ikke stort nok til, at vi kan åbne det, når 32 matrikler mangler, forklarer Klaus Bertram Fries.
Kloakrøret er simpelthen ikke stort nok til, at vi kan åbne det, når 32 matrikler mangler.
Klaus Bertram Fries, centerleder for Teknik og Miljø, Varde Kommune
Politianmeldelse gør det ikke bedre
Det er kommunens ansvar at sikre, at grundejere følger påbuddet om at separere kloakken.
Kloakmestrene har travlt, og mange grundejere er blevet forsinkede, fordi det har regnet så meget, at det har hævet grundvandsstanden.
Klaus Bertram Fries, centerleder, Teknik og Miljø, Varde Kommune
Og her kommer den anden forklaring på, hvorfor det nye kloaksystem ikke er taget i brug: Selvom de 32 grundejere har overskredet fristen for at separere kloakken med mere end et halvt år, har kommunen endnu ikke skruet bissen på overfor grundejerne.
- Vi er i kontakt med langt de fleste grundejere, og mange af dem er stort set færdige. Men kloakmestrene har travlt, og mange grundejere er blevet forsinkede, fordi det har regnet så meget, at det har hævet grundvandsstanden. Det betyder, at man ikke har kunnet komme i jorden, fortæller Klaus Bertram Fries.
Klaus Bertram Fries, centerleder for Teknik og Miljø i Varde Kommune, forklarer de to utilfredse naboer, hvorfor det separerede kloaksystem endnu ikke er taget i brug.
Foto: Pia Thordsen
Han mener ikke, en politianmeldelse er en fornuftig vej at gå:
- Vores mulighed for at skubbe på og få problemet løst, bliver ikke bedre af, at en sag ender i retten. Tværtimod, mener han.
Da de begyndte at grave her, væltede vandet ned ad vejen, da de kom tilbage efter en pause.
Søren Dahl, husejer, Horne
Grundvand sejler ned ad gaden, når de graver
At højtstående grundvand er et problem, har en anden grundejer i Horne, Søren Dahl, selv erfaret, da han separerede sin kloak:
- Da de begyndte at grave her, væltede vandet ned ad vejen, da de kom tilbage efter en pause, fortæller Søren Dahl.
Han måtte selv grave i højsommeren, fordi tilslutningerne til kloakken fra hans grund lå langt nede, og grundvandet stod for højt i vinter- og forårsmånederne.
- Især i den lave ende af byen er grundvand nærmest væltet op af jorden, og de har været meget langt nede, siger Søren Dahl.
Søren Dahl undrer sig over, at kommunen ikke selv har overholdt sit eget påbud.
Foto: Pia Thordsen
Grundvand giver store ekstra-regninger
En af de kloakmestre, der har separeret kloakker for omkring 80 grundejere i den lille by, som har 475 indbyggere, er Christian Gram, som ejer Sdr. Malle Maskinstation.
Mange af hans kunder er blandt dem, der har overtrådt påbuddet.
- Der har været en del forsinkelser og ændringer undervejs, da Din Forsyning skulle separere de kommunale kloakker, og det betød, at vores tidsplaner i mange tilfælde skred, fortæller Christian Gram.
Det kan nemt koste 20.000 kroner at starte en sugespids op, og vi havde planlagt at grave, når forsyningen alligevel var i gang med at sænke grundvandstanden, så grundejerne slap for den ekstraregning.
Christian Gram, entreprenør, Varde
Det høje grundvand i Horne betyder, at der venter grundejerne ekstraregninger til at suge vand, når de private kloakrør skal lægges og tilkobles – ofte i flere meters dybde:
- Det kan nemt koste 20.000 kroner at starte en sugespids op, og vi havde planlagt at grave, når forsyningen alligevel var i gang med at sænke grundvandstanden, så grundejerne slap for den ekstraregning, fortæller Christian Gram, og fortsætter:
- Det er jo en stor investering at separere kloakkerne, så derfor betyder 20.000 kroner ekstra meget for mange, siger han.
Separatkloakeringen tog længere tid end beregnet - blandt andet på grund af højtstående grundvand.
Foto: Pia Thordsen
På grund af forsinkelser mislykkedes planen, og for at hjælpe sine kunder valgte Christian Gram at foreslå, at der skulle graves i sommermånederne, og da påbuddet udløb 1. maj, betød det flere forsinkelser.
Med en sommer, der bød på usædvanligt store regnmængder, blev problemet ikke mindre. Derfor er mange først lige blevet færdige.
Overrasket over at kommunen er blandt de skyldige
Men det er ikke kun private grundejere, der er årsag til at kloakvand stadig løber ud i bækken i Horne.
Når man går ind på Google Earth, kan man se skolen i Horne ovenfra.
Som på de fleste skoler er der masser af befæstede arealer på skolens grund: tage, skolegård, gangarealer og parkeringsplads, hvor regn ikke kan synke i jorden, og derfor løber i kloakkerne.
Det kan da ikke passe, at os almindelige grundejere skal overholde en frist, når kommunen, som selv står for at skille kloakkerne ad, ikke har deres egen sti ren.
Søren Dahl, husejer, Horne
Først i starten af december – mere end et halvt år efter at påbuddet om at separere kloakken skulle være opfyldt, er kommunen – som ejer skolen – gået i gang med at separere regnvand og kloakvand på dens egen grund.
Klaus Bertram Fries kan ikke forklare, hvorfor det ikke er sket tidligere.
Men Niels Tradsborg og Søren Dahl er overraskede over, at kommunen er blandt de grundejere, der blokerer for, at begge kloakrør kan åbnes, så spildevands-strømmen til bækken standser:
- Det kom godt nok som en stor overraskelse for mig, fordi lige netop skolen er en af kommunens egne bygninger. Det synes jeg skræmmende. Det kan da ikke passe, at os almindelige grundejere skal overholde en frist, når kommunen, som selv står for at skille kloakkerne ad, ikke har deres egen sti ren, siger Søren Dahl.
Niels Tradsborg er enig:
- Vi har jo alle sammen vidst, at vi skulle kobles til, og kommunen har selv sat et en deadline. Så jeg synes det er lidt manglende respekt over for dem, som er tilsluttet, siger han.
Varde Kommune kan endnu ikke sige, hvornår arbejdet er færdigt. Men nu er kommunen – med godt og vel syv måneders forsinkelse – i gang med at separere kloakken på skolen i Horne.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.