Det mener landmanden, borgmesteren og venstremanden om skelsættende aftale

Udgivet

Borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V) har noget på spil i forhold til den nye grønne aftale på flere måder.

Han er en del af det erhverv, som skal bære en ny afgift og står til at miste 1.000 arbejdspladser.

Samtidig er han borgmester i en kommune, som har en af de fjorde, der er hårdest ramt af iltsvind.

Endelig er han medlem af et regeringsparti, og derfor skal han forsvare og forklare aftalen overfor vælgerne.

Jens Ejner Christensen (V) har god grund til at nærlæse den nye grønne aftale, som regeringen har indgået med en række organisationer, for den påvirker ham på flere forskellige måder.

TV SYD har derfor stillet Jens Ejner Christensen en række spørgsmål om den nye grønne aftale - set fra tre forskellige perspektiver.

Landmanden: Svært at vide, hvad fremtiden bringer

Danmark skal reducere sin CO2-udledning markant, og det lader sig kun vanskeligt gøre uden at rammet landbruget, da erhvervet står for en stor del af udledningen.

Jens Ejner Christensen har drevet landbrug i Jelling siden 1995. Han har omkring 110 hektar land, hvor han driver planteavl.

- Jeg synes, det er en fin aftale. Det er en aftale, som skaber stabilitet, og reducerer CO2-udledningen, men som også giver noget klarhed i forhold til kvælstof på sigt, siger han.

Her er hovedpunkterne i den grønne aftale

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 og potentiale for op mod 2,6 millioner ton i 2035.

  • En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.

  • Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som støtte til erhvervets grønne omstilling.

  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.

  • Rejsning af 250.000 hektar skov.

  • Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde.

  • Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Kilde: Ritzau.

Han synes at kravene til landbruget i aftalen er ambitiøse, men fornuftige ikke mindst, når man tager den tid, som landbruget har til at omstille sig i betragtning.

Danmark vil være det første land, der indfører CO2-afgift på landbrug. Vil det ikke være konkurrenceforvridende for danske landmænd i forhold til andre lande?

- Det er jo svært at sige, hvad fremtiden bringer. Der kan være to sider af den mønt. Hvis vi kommer til at evne at være dem, der kommer til at knække nøden i forhold til for alvor at nedbringe CO2-udslippet fra erhvervet, så kan det være godt.

Ville du turde anbefale din børn at gå ind i landbruget set i lyset af, at der nu kommer en CO2-afgift?

- Ja, det ville jeg da selvfølgelig.

Han tilføjer, at han altid ville anbefale sine børn at følge deres interesser. Der er i øvrigt ikke nogen af hans børn, som er beskæftiget indenfor landbruget.

Dele af landbruget har været særdeles kritiske overfor idéen om at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Kan du godt forsvare det her overfor de landmænd, som er bekymrede?

- Jeg hæfter mig ved, at vi har fået en lang aftale med mange partier og parter bag. Den stabilitet, der ligger i det, og det at der nogen, det påtager sig et ansvar i politik, det sætter jeg utroligt stor pris på, siger han.

Borgmesteren: Løser ikke problemerne på 10 år

I mange fjorde og indre farvande lider havmiljøet på grund af af for meget kvælstof. Det gælder ikke mindst i Vejle Fjord, hvor 90 procent af ålegræsset er forsvundet.

En rapport fra SDU har vist, at omkring 80 procent af kvælstoffet i Vejle Fjord stammer fra landbruget.

Jens Ejner Christensen har selv som borgmester i Vejle Kommune stået i spidsen for, at kommunen har opkøbt lavbundet landbrugsjord for at tage den ud af drift, så mindre kvælstof ender i fjorden.

Han er derfor tilfreds med, at der bliver afsat 40 milliarder kroner til en fond, som blandt andet skal opkøbe lavbundet landbrugsjord og rejse skove.

- Det ser ud til, at der er sat ret meget økonomi af til at hjælpe kommunerne med de ting, som vi allerede gør i forvejen, og det hilser jeg meget velkomment, siger han.

Der er ifølge Danmarks Statistik omkring 2,6 millioner hektar landbrugsjord i Danmark. Med de mange milliarder vil staten tage omkring 140.000 hektar lavbundet landbrugsjord ud af drift.

Det er omkring fem procent af landbrugsjorden, som skal tages ud. Er det ambitiøst nok?

- Vi løser ikke problemerne i Vejle Fjord på fem eller ti år. Det har taget de sidste hundrede år at skabe den tilstand, som der er i øjeblikket i fjorden, og det vil nok tage mange år at få rettet op på det, men alle skridt i retning imod at løse det, er rigtige skridt.

Venstremanden: Sådan er politik

Endelig er Jens Ejner Christensen også medlem af Venstre, som er et af de tre partier, der sidder i regeringen. Derfor skal han også selv forsvare aftalen overfor vælgerne herunder de landmænd, som måske føler sig truet af den.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi som parti er lykkes med at lave en aftale med andre partier, der rækker langt ind i fremtiden, siger han.

- I Venstre vil vi gerne søge indflydelse. Det er derfor, at vi sidder i en regering, der til tider er udskældt, siger han.

Aftalen reducerer ifølge regerings beregninger CO2-udledningen med 1,8 millioner tons CO2 om året.

Det er jo en politisk aftale. Så det er det, man kunne blive enige om.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle Kommune.

Det er mindre end alle forslagene i den såkaldte Svarer Kommission, der med den tideligere overvismand i spidsen kom med forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kunne skrues sammen.

Set i det lys, er det så en tilfredsstillende aftale?

- Det er jo en politisk aftale. Så det er det, man kunne blive enige om. Sådan er politik jo. Det er en aftale, der tilgodeser alle de parter, der har været med til at forhandle aftalen. Det, synes jeg, er yderst fornuftigt.

Aftalen vil ifølge Fødevareminister Jacob Jensen (V) koste erhvervet omkring 1.000 arbejdspladser. Det fremgik ellers af regeringsgrundlaget, at det ikke måtte koste arbejdspladser.

Er det tilfredsstillende at aftalen alligevel ender med at koste arbejdspladser?

- Nej, det er jo aldrig tilfredstillende, hvis det ender med at koste arbejdspladser, men det med arbejdspladser, der kommer og går, det er jo noget, vi ser i hele arbejdsmarkedet.

- Jeg tror heldigvis, vi er i den situation i Danmark, at hvis der er nogle, der ikke længere skal arbejde i fødevareerhvervet, så er der rig mulighed for at få arbejde i andre sektorer, siger han.

Ferie til vands er favorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. I 2023 år var der godt og vel én million overnatninger i de danske lystbådehavne. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne. Selvom antallet et faldet lidt igen siden, så ligger det stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

De største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lystbådehavn, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var tallet steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båden i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og torvene klaprer mod masterne på sejlbådene af vinden, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, noget andet er udgifter til en bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com