Kirken kan spille en større rolle i den grønne omstilling

Højen Menighedsråd har bortforpagtet halvdelen af sin jord til konventionelt landbrug. Foto: Alex Syrik
Udgivet

Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.

Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der en pæn chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd

Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.

Mindretal endt i bitter strid med amerikansk vinmærke

Lørdag blev der holdt møde FUEN / FUEF, der er en rådgivende organisation over de Europæiske mindretals kulturer. Foto: Sebastian Iwersen / Flensborg Avis
Udgivet

De har tænkt sig at tage den hele vejen til EU, så mindretalssprog ikke kan bruges i en kommerciel sammenhæng.

Der er langt fra vinproducenten Öömrang i Washington State i USA og den lille ø Amrum i Vadehavet ud for Tyskland.

Men nu er friserne, der bebor øen, godt trætte af, at vinproducenten cirka 7.000 kilometer derfra har sikret sig varemærkerettighederne til ordet "Öömrang".

Og på et delegeretmøde i Husumhus i Husum syd for grænsen lørdag, fik friserne opbakning fra de andre europæiske mindretal, og de har i fællesskab sendt en opfordring til EU.

Det skriver Flensborg Avis.

Baggrunden er, at man på øen Amrum bruger det frisiske ord "Öömrang" til at betegne øens sprog, og indbyggerne mener, at mindretallenes sprog skal beskyttes mod, at virksomheder kan lægge beslag på dem.

Mødet blev holdt under paraplyorganisationen FUEN/FUEF (Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper), der rådgiver EU om bevarelse og fremme af de europæiske mindretals identitet, sprog, kultur, rettigheder og traditioner.

- Det kan ikke være rigtigt, at de mennesker på Amrum, der taler Öömrang, ikke længere kan bruge dette udtryk, udtalte Ingwer Nommensen fra Friserrådet under forsamlingen ifølge Flensborg Avis.

Under forsamlingen besluttede FUEN/FUEF også at opfordre EU til at lade regional- og mindretalssprog ind under varemærke-retten, da der ifølge Flensborg Avis har været flere eksempler på, at mindretalssprogene har været truet af virksomheder, der har forsøgt at anvende mindretalssprog i en kommerciel sammenhæng.

I februar 2018 besluttede EU-parlamentet netop at opfordre medlemsstaterne til at sikre mindretalssprogene for at beskyttelse den sproglige mangfoldighed.

Plejehjemmenes medicinsvind ender på Christiansborg

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Problemet med medicin, der er forsvundet fra flere plejehjem, bliver nu taget videre til Christiansborg.

Løsningen på, at stærk medicin forsvinder fra landets plejehjem bliver i første omgang nogle gode råd, som sendes rundt til kommunerne.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Folketingets Sundhedsudvalg, skriver TV2 Østjylland.

- I tillæg til de eksisterende vejledninger har jeg bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at udarbejde et kortfattet materiale med gode råd for undgåelse af medicinsvind, som man i hjemmeplejen og på bosteder kan støtte sig op imod, skriver ministeren ifølge TV2 Østjylland.

Materialet skulle være klar i løbet af oktober eller november.

TV2 Østjylland afdækkede i august, at der i løbet af et år var forsvundet medicin fra plejehjem i mindst 38 kommuner i Danmark. Nederst kan du se tallene for Syd- og Sønderjylland.

Ofte har der været tale om eksempelvis opioider. Og i 18 kommuner har det ført til én eller flere politianmeldelser.

På baggrund af TV2 Østjyllands afsløringer rejste sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, flere spørgsmål om medicinsvind for sundhedsministeren.

Og Kirsten Normann Andersen vil ikke afvise, at mere kan være på vej.

- Jeg har tænkt mig at tage spørgsmålene videre i forhandlinger, siger Kirsten Norman Andersen, der henviser til, at regeringen onsdag præsenterede dens udspil til en kommende sundhedsreform, og at Folketingets øvrige partier snart bliver indbudt til forhandlinger om en endelig aftale.

I udspillet lægger regeringen blandt andet op til at gentænke opgavefordelingen mellem eksempelvis kommuner og regioner.

Herunder kan du se, hvor meget medicin, der er forsvundet fra de syd- og sønderjyske plejehjem.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com