Her er løsningen på Vejles oversvømmelser - men der er én udfordring
Vedelsgade, Vesterbrogade og Stalsgårdsgade var igen igen ramt af voldsomme oversvømmelser, da et kraftigt regnvejr fredag ramte Vejle.
Det betød, at mange beboere fik vandskader i kælderen og på deres ejendomme.
Det har fået Vejle Kommune til at sætte flere tiltag i gang, men her har stadig flere løsningsmuligheder i kikkerten, som kan løse de store vandudfordringer i midtbyen.
Et af dem er at få parkeret store mængder vand omkring Grejs, inden det pibler ned i Vejle og giver oversvømmelser.
Der er dog bare én udfordring.
Området er en del af Natura 2000, som er EU-beskyttet.
170.000 kubikmeter vand
Søren Peschardt (S), der er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune fortæller, at man i flere år har diskuteret, om man ikke kunne få bragt det i spil. Forud for næste møde i det politiske udvalg har de fået en ekspert til at kigge ind i, hvorvidt det har gang på jord at få lov til at oversvømme arealet en gang i mellem.
- Er man nu også sikker på fra EU’s side, at det her område vil lide skade, hvis det bliver oversvømmet, lyder det spørgende fra Søren Peschardt.
Han fortæller, at man ved at lade området oversvømme kan lede 170.000 kubikmeter vand derind.
Dermed kan det være en stor hjælp i forhold til at undgå oversvømmelser i Vejle.
Det man gerne vil lave ved Natura 2000-området er inspireret af en allerede eksisterende løsning, som man har lidt længere nordpå ved Fløjstrup Bæk.
Her har man fået lavet vandparkering, som kan tage op til 20.000 kubikmeter vand. Ved fredagens kraftige nedbør var karret fyldt til bristepunktet.
EU-direktiver
Søren Peschardt håber, at en lignende løsning kan blive en realitet ved Natura 2000-området.
- Mange af forholdene derude er givet fra naturens hånd. Det er et naturkar, så der skal laves et jorddige med en sluseport - ligesom et skodde - der via en fjernbetjening kan gå op og ned, så man kan lede vandet tilbage i åen, når der er plads i åsystemet, siger han.
Det er dog ikke helt ligetil at få ændret EU-direktiver, men i Europa-parlamentet er Asger Christensen (V) opmærksom på udfordringen.
- Det vi bør i hvert fald kigge på, om de her Natura 2000-arealerne kan bruges til andet end det, de var tiltænkt. I det her tilfælde er det vandopbevaring i en kortere eller længere periode, siger han.
Det betyder et Natura 2000-område:
at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.
Se kort over Natura 2000-områder: Miljøgis (mim.dk)
Kilde: Miljøstyrelsen
Asger Christensen peger på, at verden har ændret sig meget, siden man indførte direktivet. Derfor vil han nu tage arbejdshandskerne på og se, hvad der er af muligheder på området.
- Jeg vil gå ind kigge på, hvordan vi kan få løsnet op på Natura 2000-direktivet i forhold til den virkelighed, der er nu - men der skal drikkes en kop kaffe eller to, for at det kan lykkes, siger han.
En af de andre muligheder, som Søren Peschardt og resten af Klima-, Natur- og Miljøudvalget kigger på, er at få flere lodsejere i Grejs til at lægge mark og enge til. Det er dog ikke alle lodsejere i det område, som vil være med, fortæller formanden.
