Det ventes, at regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti her i aften indgår en aftale om, hvordan 28,5 milliarder kroner fra togfonden skal bruges. Pengene er kommet ind ved en ændret beskatning af de selskaber, der henter olie op af Nordsøen.
Højhastighedstog vil ikke lokke ret mange flere fra biler til tog, mener forsker.
Den mange-milliard dyre togfond vil kun ændre marginalt ved trængslen på vejene, vurderer trafikforsker. Mandag aften forventes politikerne at blive enige om en tog-aftale.
Men selvom der postes godt 28 milliarder kroner i blandt andet hurtigere togforbindelser mellem landets største byer, vil det ikke flytte mange mennesker fra asfalten til togskinnerne.
Det vurderer trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet Harry Lahrmann.
Hans vurdering bygger på det udkast til en endelig aftale om togfonden, som mandag blev lækket til pressen forud for den efter alt at dømme afgørende forhandling om fonden mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
- Det er en stor aftale, der er tale om her, siger Harry Lahrmann og fortsætter:
- Men den løser jo ikke ret mange trafikproblemer, og det er jo ikke sådan, at trængslen forsvinder nogle steder hen, fordi man laver den.
Det er i hvert fald fuldstændig marginalt. Men de, der rejser med tog i forvejen, de får nogle hurtigere ture.
Han savner mere debat om alternativerne til timemodellen, der mere end noget andet lægger beslag på kronerne i togfondens budget.
- I de her år ser man, at den regionale og kommunale kollektive trafik er under pres, selvom det jo er den, der står for de fleste kollektive trafik-kilometer.
- Og netop i lyset af togfondens omfang kunne man måske godt have haft en diskussion af det, siger Harry Lahrmann.
Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter hæfter sig dog især ved fordelene i at forbinde landets største byer med hurtige togforbindelser.
- Det har været et godt projekt, også før regeringen tog fat i det. Det forbinder de største byer her i landet med hurtige togforbindelser, og det gavner også samfundsøkonomien, påpeger han.
- Men det er jo ikke nok, at der kører tog rundt i høj fart mellem byerne. Man skal relativt hurtigt sørge for at lære af flyselskaberne, hvor billetterne eksempelvis er billigere på afgange, hvor togene ikke er fyldt op, siger Per Homann Jespersen.
Togstation slår revner og har huller - passagerer må tage til takke med lappeløsninger
Perronerne på Horsens Station viser tegn på slidtage med huller og revner i belægningen.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
|
Grafik: Lasse Lund Hansen
Huller, revner og ukrudt der skyder op af asfalten på Horsens Station. De næste fem år må togpassagerer nøjes med lapninger på perronerne.
Selvom Banedanmark allerede i 2019 slog fast, at der kunne ske "sikkerhedskritiske forhold" på Horsens Station, så må togpassagererne se langt efter den helt store overhaling af stationen.
Vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid
Thomas Bruun Jessen, områdechef i planlægning i anlæg, Banedanmark
Men hvorfor skal togpassagererne vente så længe på at få stabil grund under fødderne, når de skal med toget?
Banedanmarks forklaring er, at de vil genere togpassagererne og togtrafikken mindst muligt ved at lægge de forskellige opgaver sammen.
- Når vi laver fornyelser, generer vi jo trafikken, og det er altid en udfordring at køre trafik, samtidig med at vi fornyer og vedligeholder. Så jo mere vi kan lægge projekterne sammen, jo mindre forstyrrer vi trafikken.
Det siger Thomas Bruun Jessen, der er områdechef i planlægning i anlæg hos Banedanmark.
Han er enig i, at Horsens Station, der er opført i 1929, har set bedre dage.
- Horsens Station lader noget tilbage i forhold til den ønskede stand. Æstetisk fremstår betonen relativt slidt, og vi er løbende nødt til at lave ting for at udbedre småskader, siger Thomas Bruun Jessen.
Han forsikrer, at de holder øje med tilstanden på perronerne og reparerer, når de vurderer det nødvendigt.
- Perronerne på Horsens Station er ikke farlige at bruge. Men vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid.
Kan du forstå, hvis der er ældre og blinde, der er trætte af eller bange for, at der er huller og revner?
- Jeg vil gerne holde fast i, at vi mener, at perronen ikke er farlig. Men at folk synes, det ser trist ud, har jeg fuld forståelse for, siger Thomas Bruun Jessen.
Banedanmarks rapport om Horsens Station (2019)
Banedanmark undersøger jævnligt perrontilstanden på landets stationer.
På Horsens Station er perronerne nedslidte, og der er risiko for, at perroner og tilhørende perronforkant inden for en nærmere fremtid tid ikke længere kan opfylde deres funktion.
Det betyder, at der med tiden vil kunne opstå flere lokale sikkerhedskritiske forhold på de eksisterende perroner, som vil kræve en akut udbedring.
Tommy Odderskjær Jensen er redaktør på magasinet Jernbanen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i IDA Rail, som er et fagligt fællesskab inden for jernbanebranchen.
Han har indgående kendskab til jernbanenettet og togdriften i Danmark.
- Horsens Station har det slet ikke godt. Den kalder på at blive sat i stand. Det burde være gjort nogle år før, men det er de vilkår, der er lige nu. Der er flere faktorer i det, siger han og fortsætter:
- Man vil have skiftet signalsystemet ud, og det ville kræve en lukning af banen mellem Vejle og Skanderborg. Når man får det nye signalsystem, som har nogle flere muligheder, så kan man godt dele arbejdet sådan, at man kan køre igennem på ét spor og så arbejde med perronerne i et andet spor, siger han.
Han siger, at der ikke er mange stationer i Danmark, der er i samme forfatning som Horsens Station. Men han har også forståelse for, at man ikke går i gang med den store renovering med det samme.
- Jeg kan fint følge Banedanmarks argument om at vente til 2030, men det er også lidt trist, at det først sker nu. Men det er jo de vilkår, vi arbejder under lige nu. Hvis man skulle bygge Horsens Station om i dag, så ville det formentlig betyde, at en del af togtrafikken skulle indstilles i længere perioder, og det er strækningen simpelthen for vigtig til, siger Tommy Odderskjær Jensen.
Han fortæller, at Banedanmark må gøre nogle "benhårde prioriteringer", fordi de har et stort efterslæb på vedligehold. Og de penge går først og fremmest til at vedligeholde spor, siger han.
Banedanmark har et budget på otte millioner kroner om året til vedligehold af 140 togstationer.
Banedanmark har Horsens Station i kikkerten
Tommy Odderskjær Jensen, redaktør, magasinet Jernbanen
Kan først stå færdig i 2030 - måske
Banedanmark vil først renovere perronerne på Horsens Station i forbindelse med, at perronerne skal forlænges, så de alle bliver 320 meter lange.
Perronerne skal nemlig være klar til at tage imod de nye - og længere - elektriske IC5-tog, der efter planen skal sættes i drift fra 2027.
Nye IC5-tog
Leveres af franske togproducent Alstom
DSB forventer at købe cirka 150 el-togsæt i alt
Skal efter planen leveres medio 2027
Tophastighed på 200 km/t.
7.950 hestekræfter (IC3: 1870. Øresundstog 3200)
Coradia Stream er i drift i Italien og er bestilt til Holland
Desuden skal der laves skinnearbejde mellem Fredericia og Aarhus og dermed også i Horsens.
De nye perroner kan først stå færdige i 2030, siger Thomas Bruun Jessen fra Banedanmark.
Perronerne hæves, så de kommer til at være i niveau med gulvet i toget, hvilket vil lette indstigningen for eksempelvis ældre og gangbesværede.
Tommy Odderskjær Jensen føler sig dog ikke sikker på, at en moderniseret Horsens Station står klar i 2030, som Banedanmark siger.
- Måske ikke lige i 2030, men i hvert fald i starten af trediverne. Så skal den nok stå tiptop og strammet op. Det er jeg overbevist om, for Banedanmark har Horsens Station i kikkerten, siger Tommy Odderskjær Jensen.
Sogn modtager svinere: - Så skal jeg fandme slukke jeres lys!
Tønder Sogn modtog den 10. januar denne mail efter sognet har fjernet LED-lys på kirkegården.
Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
Tønder Sogn og Kirke skrev i slutningen af december, at man ikke må sætte LED-lys på kirkegårdens grave. Nu modtager de svinere i indbakken.
- I skulle fandme skamme.
Sådan lyder det i en mail til Tønder Sogn den 10. januar.
- Det er ubehageligt, og det er utroligt, at nogen kan få sig selv til at skrive sådan noget, siger Emma Louise Jensen, der er kirkegårdsleder ved Tønder Sogn og Kirke.
Mailen kommer efter Tønder Kirkegård den 27. december skrev på Facebook, at LED-lys ikke er velkomne på kirkegården. Her har reaktionerne været voldsomme ifølge kirkegårdslederen.
- Jeg har læst kommentarerne på Facebook og er blevet nødt til at slette en del, fortæller hun.
Og kommentarerne og svinerne i indbakken skaber utryghed.
- Jeg ville ikke have lyst til at møde personen fra mailen. Jeg passer jo bare mit arbejde, siger Emma Louise Jensen.
Formanden for Menighedsrådet i Tønder er opmærksom på de mange reaktioner.
- Alle, der skriver, får et sagligt svar om, at vi tager deres holdning med i drøftelsen på næste møde, siger Torben Frederiksen, der er formand.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.