Et øjebliks uopmærksomhed ændrede alt

På få sekunder blev Ole Meldgaards bil smadret til ukendelighed. Foto: Privatfoto.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En mandag eftermiddag tog køreturen hjem fra arbejde en skæbnesvanger drejning for Ole Meldgaard. Nu advarer han andre om en farlig tendens, der kan ramme alle.

- Jeg når lige at tænke, at det her går galt. Og det gør det så også.

Det var en helt almindelig mandag eftermiddag som så mange andre, da Ole Meldgaard fra Vejle var på vej hjem fra sit arbejde som salgskonsulent en efterårsdag i 2019.

Trafikken var tung, og der var mange lastbiler på motorvejen. Ole Meldgaard passerede en nyere afkørsel, der næsten lige var åbnet. Han kiggede ud mod den gennem højre siderude i det, der føltes som et øjeblik.

Derfor registrerede han ikke, at trafikken holdt bomstille længere foran ham.

Jeg har altid følt, at jeg har styr på det.

Ole Meldgaard

Med 125 kilometer i timen blev 200 meter pludselig til 20 meter, og Ole Meldgaard bragede ind i en stillestående lastbil foran ham. Hans bil blev kastet fra højre spor, forbi venstre spor og helt over i midterrabatten.

- Det føles som om, at lastbilen kommer flyvende ind i mig. Men det er mig, der flyver ind i den, siger han.

Glaskårene fløj rundt i bilen og ramte Oles ansigt. Han lukkede munden.

- Det brag og den larm, der kommer, når du rammer en lastbil med 125 kilometer i timen... Det var skrækkeligt. Og lige pludselig stod det hele stille. Så var der ingenting, fortæller Ole Meldgaard.

Ole Meldgaard fortæller sin historie til skræk og advarsel i håbet om at være med til at forebygge lignende ulykker. Foto: Frank Blauenfeldt

Lettelse og chok

Hans næste tanke var, at han skulle skynde sig ud af bilen. Han væltede ud i rabatten og fik øje på lastbilchaufføren, der var på vej hen til ham.

Lettelsen i lastbilschaufførens ansigt er et billede, Ole aldrig har glemt. Det bekræftede ham i, at den var god nok: Han var i live.

- Jeg havde ondt forskellige steder og blødte fra hovedet og armene, men følte ellers ikke, at der var sket noget.

- Men da jeg ser bilen udefra, så kan jeg godt se, at det var voldsomt. Der bliver jeg virkelig chokeret. Det er nok der, det går op for mig, hvad der er sket. Jeg går i chok, siger Ole Meldgaard.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Kan ske for alle

Til Oles held havde lastbilen en gaffeltruck siddende bagerst på anhængeren, og den truck forhindrede, at hans bil blev kilet ind under lastbilen.

- Havde den ikke haft den gaffeltruck, så var min bil fortsat ind under, og jeg var blevet delt i to. Og så var jeg død, siger han.

Ole Meldgaard er en erfaren bilist, der på daværende tidspunkt kørte omkring 90.000 kilometer om året i sit arbejde som salgskonsulent.

Han fortæller sin historie igen knap fem år senere for at advare andre mod, at det kan ske for alle.

- Jeg har altid følt, at jeg har styr på det. Men jeg var chokeret over, hvor store kræfter, der er på spil, når sådan noget sker. Og hvor galt, det kan gå, når man er uopmærksom i ganske få sekunder, siger han.

- Hvorfor er det, at det går galt?

- Det går galt, fordi jeg er en skovl. Jeg troede, at jeg havde styr på det, men det går galt, fordi jeg kigger ud af min højre siderude i for lang tid.

- Der er en årsag til, at forruden er den største rude i en bil. Det er den, man skal kigge ud af, og ikke alle mulige andre steder.

Det laver syd- og sønderjyderne, når de kører bil

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der er uopmærksomhed eller manglende orientering involveret i seks ud af ti dødsulykker i trafikken.

Fra 6. til 26. maj kører Rådet for Sikker Trafik en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på problemet og opfordre til at køre bil, når man kører bil.

I den forbindelse er de udkommet med en undersøgelse, der viser, at rigtig mange bilister laver alt muligt andet end netop at køre bil, når de kører.

Se listen for, hvad bilister i Region Syddanmark har lavet i bilen herunder:

  • Spist og drukket: 60 %

  • Siddet i egne tanker og mistet fokus fra trafikken: 25 %

  • Ledt efter ting fx i en taske, handskerummet eller lign.: 22 %

  • Brugt håndholdt mobil til at tale eller skrive/taste på: 14 %

  • Deltaget i møder enten via telefon- eller videoopkald: 5 %

  • Trykket på smartwatch for fx at læse eller skrive beskeder: 5 %

  • Taget billeder eller video med mobilen: 4 %

  • Lavet videopkald, Facetimet mv.: 2 %

  • Set film/video på mobilen, tablet eller bilens infoskærm: 1 %

  • Personlig pleje: barberet mig, børstet tænder, lagt makeup, sat hår mv.: 0 %

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Heldet er brugt op

Ole Meldgaard siger, at det lige så vel kunne have været noget andet, der havde distraheret ham - en telefon, et stykke papir eller den touchskærm, som mange biler efterhånden har placeret i midten af bilen med gps, telefon og andet, og som hurtigt kan komme til at stjæle opmærksomheden.

- Jeg har ikke været bedre end alle andre. Men jeg må konstatere, at jeg er blevet bedre nu til at holde fokus og køre bil, når jeg kører bil. For jeg ved, at jeg ikke vil prøve det her igen, og mit held er opbrugt, siger han.

Ole gik forholdsvis uskadt fra ulykken med piskesmæld og hjernerystelse. Men mentalt har ulykken sat spor, der aldrig går væk.

- Det vil altid sidde i mig. Jeg kører stadigvæk tit forbi strækningen, og hver eneste gang sender jeg en venlig tanke til dem, der holdt hånden over mig den dag, siger Ole Meldgaard.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com