Egtvedpigen er indvandrer
Egtvedpigen var ikke barnefødt i jyske Egtved. Analyser af pigens hår, tænder og negle viser, at hun blev født og voksede op mange hundrede kilometer fra det nuværende Danmark og Egtved, hun er sandsynligvis født i Sydtyskland og kom til Egtved kort før sin død.
Egtvedpigen kom langvejs fra. Det viser undersøgelser af isotopen strontium i Egtvedpigens tænder. Det afslører, at hun blev født og voksede op uden for Danmarks nuværende grænser. Derudover viser strontiumisotopanalyser af Egtvedpigens hår og af en tommelfingernegl, at hun rejste frem og tilbage over store afstande i de sidste to år af sit liv.
Kombinationen af de forskellige proveniensanalyser peger på, at Egtvedpigen, hendes dragt og okseskindet stammer fra Schwarzwald i Sydvesttyskland. Det samme gør de kremerede rester af et cirka seksårigt barn, der blev begravet sammen med hende. Det skete ifølge dateringen af pigens kiste en sommerdag år 1370 f.Kr. i den ældre bronzealder.
Det er Seniorforsker, Ph.d. Cand. Scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har analyseret Egtvedpigens strontiumisotopsignatur. Det er sket i samarbejde med professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Center for GeoGenetik begge ved Københavns Universitet.
- Jeg har undersøgt strontiumisotoperne i emaljen i en af Egtvedpigens kindtænder, som var færdigdannet, allerede da hun var tre eller fire år gammel, og det viser, at hun blev født og levede sine første år i et område, som er geologisk ældre og anderledes end Jylland, siger Karin M. Frei.
Karin M. Frei har også kortlagt Egtveds pigens færden i de sidste to år af hendes liv ved at undersøge strontiumisotoper-signaturerne i Egtvedpigens 23 centimeter lange hår.
Analysen afslører, at hun var på en lang rejse, som endte i Egtved, kort før hun døde, og det er første gang nogensinde, at forskere har kortlagt en så detaljeret rejseaktivitet for et forhistorisk menneske.
Du kan læse mere om Egtvedpigen her.
Fakta om undersøgelsen
Strontium er et sporgrundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde. På den måde virker strontium lidt som en GPS. Ved at analysere strontiumisotoperne i de arkæologiske rester kan man bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede, fordi deres strontiumisotopsignatur vil afspejle den region, de levede i.
