Dansk dommer giver rødt kort i vild kamp
I opgøret mellem Sverige og Tyskland blev Tysklands stjernespiller Juri Knorr vist ud for et slag.
Det var det danske dommerpar med Mads Hansen fra Vejle og Jesper Madsen, der traf beslutningen, efter de måtte kigge videomaterialet igennem.
Inden udvisningen var det allerede gået vildt for sig mellem de tyske og svenske spillere. Efter 23 minutter førte Tyskland 9-8. Til sammenligning med de 17 scoringer havde målmændene Andreas Palicka og Andreas Wolff storspillet og tilsammen lavet 14 redninger.
Trods det røde kort kunne de tyske spillere gå derfra med en sejr på 30-27.