Danmarks mest berømte teenager får sit eget museum

Egtvedpigen, som hun måske har set ud. Foto: Nationalmuseet.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmarks kendteste - og ældste - teenager får nu sit helt eget museum. Det blev offentliggjort i dag tirsdag, og det er Egtvedpigen, det handler om.

Egtvedpigen døde for 3.400 år siden, og nu får hun igen sit eget hus, der hvor hun blev begravet. Tirsdag blev vinderprojektet præsenteret.

- Jeg glæder mig sindssygt meget. Hun fortjener meget mere, end vi har givet hende. Gennem hende får vi en personlig tilgang til den tid, (bronzealderen, red.) og det er sjældent, vi har det, fortæller museumschef Flemming Hedegaard Larsen fra Vejlemuseerne.

Museumschef, Flemming Hedegaard Larsen fra Vejlemuseerne, foran det kommende Pigen fra Egtved-museum.

For mere end 3.000 år siden gik en purung pige rundt i de blide bakker ved Egtved. Hun var ny i området. En indvandrer til det, der senere blev Danmark. Hun er sikkert blevet gift med en lokal rigmand og familiesammenført på gåben fra Sydtyskland.

Men turen hertil tog så meget på den stakkels pige, at den endte med at tage livet af hende i år 1370 før vor tidsregning, og hun blev begravet i en gravhøj på egnen.

Først i 1921 blev hun fundet igen. Selvom gravhøjen var noget maltrakteret, var hendes egekiste velbevaret. Af hende selv var der kun meget lidt tilbage, nogle negle, lidt hår og rester af hendes tænder og ja, hjernemasse for nu at gøre det lidt makabert. Til gengæld var hendes gravgaver stadig nogenlunde velbevarede. Så meget, at der var sjatter af øl i den barkspand, hun fik med på sin sidste rejse.

Egtvedpigens kiste, som den så ud, da den blev fundet. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursum, Nationalmuseet

Og i skindet, hun lå på, var der stadig aftryk af hendes krop, som om hun lige har rejst sig.  Den unge pige har fascineret fagfolk og lægfolk, siden hun dukkede op igen i 1921. Og nu får hun sit eget museum.

Barkspanden, som Egtvedpigen fik med. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursum, Nationalmuseet.

Nationalmuseet har lavet en avatar - en digital version af pigen fra bronzealderen. Se den her.

Der er allerede skilte, der viser til Egtvedpigens grav, men når man når frem, er der kun en forvokset grillhytte med nogle plancher og enkelte kopier af tingene fra hendes grav. Det nye museum bliver noget helt andet. Det kommer til at koste 30 millioner kroner alt inklusive og er tegnet af arkitektfirmaet AART architects.

Sådan ser det ud, når man kommer til det nye museum. Grafik: AART architects

- Egtvedpigens Verden bliver et oplevelsesrigt møde med Danmarkshistorien, hvor formidling og iscenesættelsen ikke bliver begrænset til en bygning, men breder sig ud i de historiske landskaber, som Egtvedpigen levede i, fortæller Anne Sofie Buur Okkels fra arkitektfirmaet. 

Meget af det nye museum kommer til at ligge under åben himmel, og der skal være adgang døgnet rundt. Vegetationen omkring skal også bringes tilbage til de arter, der var der på Egtvedpigens tid.

Egtvedpigens Bryg

I 2014 kontaktede Nationalmuseet bryggeriet Skands i Brønshøj ved København. Museet havde analyseret ølresterne i barkspanden i Egtvedpigens kiste og spurgte, om man kunne prøve at genskabe den 3.400 år gamle øl, og det kunne man.

Egtvedpigens Bryg hedder den, og den kan købes i Superbrugsen i Egtved. Bryggeriet oplyser, at det er en hvedeøl med porse, tyttebær og honning. Dengang brugte man porse til at få øllet til at holde længere, men porsen er bitter, tyttebærene sure, så honningen er formodentlig tilsat for af få en rundere smag, oplyser bryggeriet.

Men alle effekterne i det nye museum bliver kopier. Alle de originale tekstiler og artifakter er på Nationalmuseet i København, der har bedre muligheder for at bevare de skrøbelige ting.

-Vi kan noget, som de ikke kan i København. Vi tilbyder formidling i det rigtige landskab, vi fører gæsterne gennem en portal, der er en tidsmaskine, og så må man røre ved tingene, fortæller museumschefen.

Flere interesserede var i dag dukket op til præsentationen af det nye Pigen fra Egtved-museum.

Det nye museum blev i dag præsenteret, og det skal efter planen stå færdig i første halvdel af 2025.

Kirkens fyr skal have den sidste olie

Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2. Foto: Troels Sørensen
Udgivet

Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.

Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.

Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.

Vores præst har haft kolde tæer i kirken

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

9900 tons CO2

Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.

Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.

- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.

App giver varmen

Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.

Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.

Plant en skov

Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.

- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.

Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.

Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.

Børnehave står til at lukke: - Det ender i hat og briller

Udgivet

Småbørnsforældre på Fanø kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, hvis Bakskuld Børnehave lukker.

Bakskuld Børnehave i Sønderho på Fanø er truet af lukning. Den står nemlig som et spareforslag på Fanø Kommunes budgetforslaget for 2025.

Forældre frygter derfor, at børnehaven snart lukker.

- Det hænger ikke sammen. Det ender i hat og briller, siger Karen Segall, der er mor til et barn i Bakskuld Børnehave.

Hun kan ikke få hverdagen på Fanø til at gå op, hvis børnehaven bliver lukket. Og hun er ikke den eneste.

Karen Segall er gymnasielærer og har et barn i Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Heller ikke Frederik Rydahl Brink, der har haft flere børn i Bakskuld Børnehave, har ro i maven over fremtiden.

- Hvis det lukker, vil det betyde, at der vil blive færre legekammerater til vores børn. Det ville blive et mindre sjovt sted at bo både for børn og voksne, hvis legekammeraterne flytter væk. Det vil være trist, siger han.

Han og familien flyttede til Fanø og tilrettelagde deres liv efter, at der var pasningstilbud til børnene.

- Hvis man pludselig fra statens side ændrer vilkårene for at drive kommune på den her måde, så er vilkårene, som vi flyttede på, fundamentalt ændret. Det kan ikke fungere, siger Frederik Rydahl Brink.

Frederik Rydahl Brink og familien flyttede til Fanø på grund af Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Efter at have læst budgetforslaget står Karen Segall tilbage med en underlig følelse.

- Man får følelsen af, at kommunen bare tænker, at det er lige meget med de her mennesker. Det er ligegyldigt. De må bare finde ud af det selv, siger hun.

Torsdag fra klokken 19 til 21 har kommunen inviteret borgerne på Fanø til en orientering om budgettet i Sundhedshuset i Nordby.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com