Bag valgplakaterne står en hel ungdomshær klar
Ungdomspartierne har været på gaden for at hjælpe folketingskandidaterne med at hænge deres valgplakater op.
Det har de i hvert fald været i både DSU Kolding og VU Vejle.
Men for de unge politikere er der ikke kun valgkampen og politik, der betyder noget. En stor del af glæden ved at være en del af partierne er det store fællesskab, der følger med.
- Det er fællesskabet, der fanger mig og driver mig. Jeg har venner fra Aalborg til København på grund af sammenholdet i VU, siger Bastian Kensmark, der er formand for VU Vejle.