Aldrig i sine 50 år som landmand har han oplevet noget lignende
Sidste år truede tørken med at ødelægge høsten, men i år er det stik modsat.
Når Jørgen Skovdal Larsen står og kigger ud over marken, er det ikke et normalt syn, som møder ham.
Hvis alt var, som det plejede, ville de være i gang med høste den vinterbyg, som de såede tilbage i efteråret. Men det kan de ikke. For marken er fyldt med vand.
De ekstreme vejrforhold giver landmændene problemer, som de aldrig har oplevet det før. Omkring samme tid sidste år, gav vejrforholdene også sved på panden. Her var det ikke vand, men i stedet tørke der truede høsten.
- Det er udfordringen ved at være landmand. Sådan er det, når man arbejder med naturen.
Aldrig set før
Jørgen Skovdal Larsen overtog Jerlevgård ved Vejle efter sin far, som overtog den fra sin far. Nu har han selv givet generationsgården videre til sin søn.
- I mine 50 år som landmand, har jeg aldrig oplevet noget lignende. Der står vand steder, hvor der aldrig før har stået vand, forklarer den 74-årige landmand.
Vandet ligger kun ikke i de riller, som landmandens store maskiner har skabt på marken. Flere steder har regnen samlet sig i søer.
- Normalt forsvinder vandet efter et halvt års tid. Det gør det ikke længere. Nogle af søerne har været her siden januar.
Jorden er mæt, og det er vist forståeligt.
Ifølge DMI er der i gennemsnit faldet 1.307 millimeter nedbør de seneste 12 måneder i de 14 kommuner, der er i TV SYD's sendeområde.
Hvis vinterbyggen står under vand for længe, dør planterne. Forsøger landmændene at høste nu, risikerer de, at de tunge maskiner sidder fast i mudret. Skulle det alligevel lykkedes dem at høste, er kernerne for fugtige. Det vil resultere i, at kornet rådner, når det opbevares.
Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at vente på tørvejr.
Nye afgrøder
Heldigvis er der et par løsninger på vejrproblemet. I hvert fald hvis du spørger Daniel Blichfeldt Olsen, som er produktspecialist med speciale i planteavl hos Danish Agro.
- Vi skal begynde at kigge ind i ikke kun dyrkningsmetoder, men også hvad det er for nogle afgrøder, som der skal dyrkes i det danske landbrug, forklarer han.
- Det kan være vi skal til at tænke i helt nye afgrødstyper, som for eksempel ærter, quinoa, hestebønner og soja. Afgrøder som er mere klimastabile.
Men det betyder ikke, at vi skal til at vinke farvel til hverken byg, majs eller korn. Der forskes nemlig også i at producere mere klimarobuste afgrøder.
- Det er afgrøder, som dem, vi kender dem i dag. Bare mere robuste, fortæller Daniel Blichfeldt Olsen.
Mens der forskes i superafgrøder, har Jørgen Skovdal Larsen også en idé til, hvordan de bedre kan sikre slægtsgårdens marker mod vejrguderne.
- Vi skal have kigget på vores dræn. De har altid været store nok, men nu skal vi have fat i nogle større rør. Med den her mængde vand, bliver det, vi har nu, for småt.
Hvor stor en økonomisk udgift de kigger ind i, tør han ikke gisne om, men lige nu har gården dræn i kilometervis.
Uret tikker
Alt håb er dog ikke helt ude endnu for vinterbyggen, men tiden er ved at være knap.
- Hvis ikke snart vi får en længere tørvejrsperiode, hvor landmændene kan få sikret deres høst, så er det naturligvis problematisk, understreger Daniel Blichfeldt Olsen.
Selv vurderer landmanden fra Jerlevgård, at de kan vinke farvel til i hvert fald en tredjedel af høsten af vinterbyg, men der skal nu mere til at slå en så erfaren landmand ud.
- Vandet er til gengæld godt for vores græsarealer. Så hvis det er skidt for noget, så er det godt for noget andet, siger han.
Er du ikke nervøs for, om I kan finde en endelig løsning på vejrproblemet?
- Det er vi nødt til. Hvis vi taber modet så… Det skal nok gå. Det bliver det nødt til.
