Aldrig i sine 50 år som landmand har han oplevet noget lignende

Video: Frederik Hagedorn-Poulsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste år truede tørken med at ødelægge høsten, men i år er det stik modsat.

Når Jørgen Skovdal Larsen står og kigger ud over marken, er det ikke et normalt syn, som møder ham.

Hvis alt var, som det plejede, ville de være i gang med høste den vinterbyg, som de såede tilbage i efteråret. Men det kan de ikke. For marken er fyldt med vand.

De ekstreme vejrforhold giver landmændene problemer, som de aldrig har oplevet det før. Omkring samme tid sidste år, gav vejrforholdene også sved på panden. Her var det ikke vand, men i stedet tørke der truede høsten.

- Det er udfordringen ved at være landmand. Sådan er det, når man arbejder med naturen.

Jørgen Skovdal Larsen overtog gården fra sin far tilbage i 1974. Han gav selv gården videre til sin søn i 2016. Foto: Frederik Hagedorn, TV SYD

Aldrig set før

Jørgen Skovdal Larsen overtog Jerlevgård ved Vejle efter sin far, som overtog den fra sin far. Nu har han selv givet generationsgården videre til sin søn.

- I mine 50 år som landmand, har jeg aldrig oplevet noget lignende. Der står vand steder, hvor der aldrig før har stået vand, forklarer den 74-årige landmand.

Vandet ligger kun ikke i de riller, som landmandens store maskiner har skabt på marken. Flere steder har regnen samlet sig i søer.

- Normalt forsvinder vandet efter et halvt års tid. Det gør det ikke længere. Nogle af søerne har været her siden januar.

Jorden er mæt, og det er vist forståeligt.

Ifølge DMI er der i gennemsnit faldet 1.307 millimeter nedbør de seneste 12 måneder i de 14 kommuner, der er i TV SYD's sendeområde.

Hvis vinterbyggen står under vand for længe, dør planterne. Forsøger landmændene at høste nu, risikerer de, at de tunge maskiner sidder fast i mudret. Skulle det alligevel lykkedes dem at høste, er kernerne for fugtige. Det vil resultere i, at kornet rådner, når det opbevares.

Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at vente på tørvejr.

Nye afgrøder

Heldigvis er der et par løsninger på vejrproblemet. I hvert fald hvis du spørger Daniel Blichfeldt Olsen, som er produktspecialist med speciale i planteavl hos Danish Agro.

- Vi skal begynde at kigge ind i ikke kun dyrkningsmetoder, men også hvad det er for nogle afgrøder, som der skal dyrkes i det danske landbrug, forklarer han.

- Det kan være vi skal til at tænke i helt nye afgrødstyper, som for eksempel ærter, quinoa, hestebønner og soja. Afgrøder som er mere klimastabile.

Daniel Blichfeldt Olsen mener, at vejret i 2023 og 2024 er lige så slemt som det vejr, landmændene stod overfor i 1987. Her var en masse nedbør også skyld i problematisk høst. Foto: Frederik Hagedorn, TV SYD

Men det betyder ikke, at vi skal til at vinke farvel til hverken byg, majs eller korn. Der forskes nemlig også i at producere mere klimarobuste afgrøder.

- Det er afgrøder, som dem, vi kender dem i dag. Bare mere robuste, fortæller Daniel Blichfeldt Olsen.

Mens der forskes i superafgrøder, har Jørgen Skovdal Larsen også en idé til, hvordan de bedre kan sikre slægtsgårdens marker mod vejrguderne.

- Vi skal have kigget på vores dræn. De har altid været store nok, men nu skal vi have fat i nogle større rør. Med den her mængde vand, bliver det, vi har nu, for småt.

Hvor stor en økonomisk udgift de kigger ind i, tør han ikke gisne om, men lige nu har gården dræn i kilometervis.

Vejret siden efteråret har langt fra været optimalt for vinterbyg. Foto: Frederik Hagedorn, TV SYD

Uret tikker

Alt håb er dog ikke helt ude endnu for vinterbyggen, men tiden er ved at være knap.

- Hvis ikke snart vi får en længere tørvejrsperiode, hvor landmændene kan få sikret deres høst, så er det naturligvis problematisk, understreger Daniel Blichfeldt Olsen.

Selv vurderer landmanden fra Jerlevgård, at de kan vinke farvel til i hvert fald en tredjedel af høsten af vinterbyg, men der skal nu mere til at slå en så erfaren landmand ud.

- Vandet er til gengæld godt for vores græsarealer. Så hvis det er skidt for noget, så er det godt for noget andet, siger han.

Er du ikke nervøs for, om I kan finde en endelig løsning på vejrproblemet?

- Det er vi nødt til. Hvis vi taber modet så… Det skal nok gå. Det bliver det nødt til.

I 14 år har han følt sig snydt, men nu kan handelsskoledirektør endelig juble

Direktør for Tønder Handelsskole, Carsten Eriksen, jublede, da regeringens finanslovsudspil fredag blev præsenteret. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Handelsskoledirektør Carsten Eriksen kan nu endelig juble efter i 14 år at have kæmpet for at få det samme tilskud som byens almene gymnasium.

I de seneste mange år har de tre gymnasiale uddannelser HTX, HHX og STX ikke været behandlet ens, når det kommer til mængden af støttekroner fra staten til gymnasier i udkantsområderne.

Som reglerne aktuelt er strikket sammen, så kan de almene gymnasier (STX) modtage omkring ti gange så mange penge i udkantstilskud som handelsgymnasierne (HHX) og de tekniske gymnasier (HTX).

Derfor har direktør for Tønder Handelsskole, der er en del af Det Blå Gymnasium i Tønder, Carsten Eriksen i 14 år kæmpet for at få de gymnasiale uddannelser ligestillet, så han kan modtage det samme i udkantstilskud som byens almene gymnasium.

En mission, der fredag endelig så ud til at lykkes, da regeringen fremlagde sit forslag til finansloven for 2025.

- Vi er utroligt glade for, at det med finanslovsudspillet endelig tyder på, at vi bliver sidestillet med de almene gymnasier, så vi kan begynde at få ro på vores basisdrift og kigge lidt mere langsigtet på organisationen, siger Carsten Eriksen.

Har overlevet fra år til år

De seneste år har Det Blå Gymnasium i Tønder modtaget en kompensation fra staten af varierende størrelse for uligheden i udkantstilskuddet.

Alligevel har det været afgørende for Carsten Eriksen at få gymnasierne sidestillet, så en ekstrabevilling fra år til år ikke skal være afgørende for skolens drift.

- Jeg har måttet skaffe mellem fem og syv millioner kroner om året fra fonde og andet, så driften kunne hænge sammen. Den bekymring har de almene gymnasier ikke haft på samme måde, fortæller han.

Det Blå Gymnasium i Tønder, som Tønder Handelsskole er en del af. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Det betyder også, at direktøren i fremtiden kan fokusere sine kræfter endnu mere på at skabe de bedste rammer for skolens elever.

- Det frigiver energi til at udvikle skolen endnu mere og skabe et endnu bedre uddannelsesmiljø med mulighed for flere valgfag og bedre initiativer, der kommer eleverne til gode, siger Carsten Eriksen.

Der er jo indtil videre kun tale om et forslag til en ny finanslov, og dermed er det ikke endeligt vedtaget. Hvor sikker føler du dig på, at pengene er på vej?

- Det har været en del af det regeringsgrundlag som regeringen er bygget på, og den kan alene tælle til 90 mandater, så jeg føler mig ret sikker på, at det nok skal køre igennem, som det er fremlagt.

Den nye finanslov skal være endeligt vedtaget inden udgangen af året.

Mænd med luftgevær truede fodboldbørn på grund af støj

Syd- og Sønderjyllands Politi laver i dag tryghedsopfølgning i Skoleparken Esbjerg, efter at 20-30 børn i aftes blev truet på livet med luftgevær. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

To mænd er sigtet for trusler på livet, efter at de lørdag aften truede legende børn, som ifølge dem larmede.

20-30 børn blev lørdag udsat for trusler på livet, mens de spillede fodbold ved en legeplads i Esbjerg.

Det fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De mange børn spillede fodbold og hyggede sig i det gode vejr lidt efter klokken 21, da to mænd ifølge vagtchefen dukkede op, fordi de mente, at børnene larmede for meget. Den ene havde et luftgevær med.

Det var forældre til to 14-årige børn, som anmeldte episoden til politiet.

Mændene er sigtet for trusler på livet.

Det kan være meget voldsomt at blive udsat for, og derfor har politikredsen besluttet at være til stede i Skoleparken i Esbjerg i tidsrummet 12.30-15.00 søndag for at lave tryghedsopfølgning.

Er man utryg eller vil i øvrigt tale med politiet, er man velkommen til at komme forbi og tage en snak med betjentene, lyder det fra politiet på den sociale platform X.

Specielt de børn og unge, der var involveret i trusselsepisoden, er meget velkomne til at komme forbi, skriver politiet.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com