Velfærdsteknologi kan godt være både lavteknologisk og effektiv.

Det er en af de erfaringer, Vejle Kommune har fået ud af et pilotprojekt, hvor kommunen prøvede skærmbesøg i hjemmeplejen i to af kommunens ti hjemmeplejedistrikter.

Projektet begyndte i 2019 og blev en succes.

Erfaringerne viser, at skærmbesøg hos 40 borgere har frigivet 2.800 timer årligt. Timer, som kommunen kan bruge hos andre borgere.

Hver uge sparede hjemmeplejen i de to distrikter i alt 223 besøg hos de 40 borgere, som skiftede fra besøg i hjemmet til besøg på en skærm.

Dårligt mobilnet står i vejen

I 2021 gik kommunen derfor i gang med at indføre skærmbesøg i hele hjemmeplejen.

Det var dog ikke uden udfordringer.

- For eksempel har det ikke vist sig muligt at tilbyde skærmbesøg til alle de borgere, der var egnet til det - af den simple grund, at mobildækningen er for dårlig til, at borgere kan modtage et skærmopkald over telefonnettet i dele af kommunen, fortæller kommunens seniorchef, Jesper Roskilde.

Til gengæld fandt kommunen ud af, at en helt almindelig telefon også kan erstatte et besøg af hjemmehjælpen.

Mange foretrækker telefon fremfor skærm

- Faktisk er der mange borgere, der foretrækker et helt almindeligt telefonbesøg, fortæller Sabrine Basse Schmidt, som er konstitueret leder af hjemmeplejen i Bredsten.

- Hvis vi kan mærke, at borgeren synes, det er lidt for voldsomt at få installeret en tablet med en skærm i hjemmet, og hellere vil ringes op, så er det det, vi gør, siger hun.

Skærmbesøg kan dog ikke altid erstattes af et telefonopkald.

Hvis hjemme- eller sygeplejen skal instruere borgeren i, hvordan man selv ruller en støttestrømpe på eller tager bestemte former for medicin – eller hvis hjemmeplejen har brug for at se, at en borger faktisk tager sin medicin, så er et skærmbesøg - eller et fysisk besøg hos borgeren den eneste løsning.

Giver tryghed når man er bange for at falde i badet

Men der kan ikke kun spares tid på landevejen ved virtuelle besøg.

Besøgene bliver også kortere, viser erfaringerne.

For eksempel behøver hjemmehjælpen ikke at vente på, at en borger kommer ud af badet. Nu minder de borgeren om det over telefonen. De ved derfor, hvornår borgeren skal i bad, og hvis de ikke hører fra vedkommende, ved de, at der måske er brug for fysisk hjælp på adressen.

Det skaber præcis den tryghed for at hjælpen er lige om hjørnet, som borgere, der føler sig fysisk udsatte, har brug for.

Antallet af +80-årige eksploderer

Det er et stigende antal ældre, der gør udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger presserende. Allerede om syv år vil antallet af +80-årige være knapt 50 procent højere end i dag.

Ser vi for eksempel på SOSU-assistenter og -hjælpere, så kommer vi  - ifølge en analyse lavet af Finansministeriet - til at mangle knap 7.000 SOSU-assistenter og 10.400 SOSU-hjælpere i 2030.

Ifølge aftale om kommunernes økonomi for 2023 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal velfærdsteknologi over en tiårig periode frigøre i alt 10.000 årsværk til ”borgernær velfærd”.

- Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi i højere grad kan bruge teknologi til både at spare  personalemæssige ressourcer, men i virkeligheden også til at være med til at løfte kvaliteten for patienterne, siger indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V).

Skærmteknologier er blot ét af værktøjerne til at nå dén målsætning.

Udfordret allerede nu

Et rundspørge blandt de 14 syd- og sønderjyske kommuner viser, at flere kommuner allerede i dag har rekrutteringsudfordringer.

I Aabenraa Kommune er 19 SOSU-stillinger i dag besat med ufaglærte. I Sønderborg har man for tiden 57 ufaglærte vikarer, der besætter ledige SOSU-stillinger.

I Vejen Kommune melder man om, at det er en udfordring at få social- og sundhedsassistenter til at tage opslåede stillinger i aftenvagter, mens Tønder har 30-40 stillinger besat med ufaglærte.

Også Hedensted Kommune melder om rekrutteringsudfordringer.

Her er nogle af teknologierne

Lige nu eksperimenterer kommuner landet over med en lang række velfærdsteknologiske løsninger, som skal erstatte den manglende menneskelige arbejdskraft.

Mekaniske plejesenge, sensormadrasser, vendelagner, der skal modvirke liggesår, uden af to ansatte skal hjælpe med vendingen, spiserobotter, intelligente bleer, der registrerer om der er noget i bleen, sensorer, der giver alarm hos plejepersonalet, hvis en plejehjemsbeboer, som risikerer at falde, er gået ud af sengen er blot eksempler på teknologier, som kommunerne lige nu eksperimenterer med.

Kunstig intelligens og forebyggende virtuelle træningsindsatser er også på kommunernes palet.

Kommer til at koste

Spørgsmålet er, om teknologi i praksis kan frigøre de 10.000 årsværk.

Kommunernes Landsforening erkender, at 10.000 årsværk er et politisk tal, og at der ikke ligger en klar køreplan for, hvordan man skal nå i mål. De 10.000 årsværk er ikke udtryk for, at man har lavet en analyse af det reelle potentiale i de mange teknologier.

Peter Rahbæk Juel (A), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, tror dog på, at det kan lykkes.

Han peger på, at fremtins ældre vil være mere trygge ved ny teknologi end nutidens +80-årige er, og at det kan give borgerne uafhængighed i hverdagen.

- Men når det handler om teknologi og fremtiden, så er det svært at være helt sikker, siger Peter Rahbæk.