Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB og Vejle deler i medrivende opgør

I en underholdende og medrivende affære, der bød på seks scoringer, endte det 3-3, da AaB søndag aften tog imod Vejle i Superligaen.

Særligt Vejles tre scoringer var alle af fornem karakter.

Dimitrios Emmanouilidis åbnede i første halvleg målscoringen med et elegant løb. I anden halvleg gjorde Damian van Bruggen det til 2-2 med et flot langskud, inden Musa Juwara til sidst udlignede til 3-3 med en fremragende detalje.

Ti minutter inden Juwaras udligning så det ellers ud til, at AaB skulle tage alle tre point, da Bjarne Pudel headede værterne på 3-2 efter et frispark.

Pointdelingen betyder, at Vejle fortsat skraber bunden med fem point. AaB ligger nummer ni med ti point mere.

Rapport afslører omfattende stress, vold, trusler og mobning i kommunal afdeling

En ordentlig behandling af familier kræver et ordentlig arbejdsmiljø, lyder det fra direktøren.

Foto: Sønderborg Kommune

Afspærringen af udsat havnegade forlænges

Afspærringen af Sønder Havnegade i Sønderborg forlænges til tirsdag klokken 8.

Det oplyser Sønderborg Kommune til TV SYD.

Vandet har ikke været højt nok til at ramme husene på gaden, som er udsat for høje vandstande, og som mange gange har været ramt af oversvømmelser.

Men vandet har nået molekanten, og derfor er vejen har vejen altså været lukket.

Foto: Tungvognscenter Nord

Stor motorvejskontrol gav bøde på 158.000 kroner

Der blev i alt givet bøder på 394.000 kroner, da Tungvognsenter Syd, Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen 23. oktober foretog en kontrol på rastepladsen ved Øster Løgum V på E45 Sønderjyske Motorvej.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det handlede om manglende betaling om vejbenyttelsesafgift, hvilket i et tilfælde førte til en bøde på 158.500 kroner på grund af på grund af gentagelse af forseelsen.

En udenlandsk lastbil havde fået manipuleret med softwaren, så den forurenede langt mere end tilladt, hvilket udløste en bøde på 45.000 kroner.

I en anden sag stemte et læs affald på godt 25 ton, ikke overens med følgedokumenterne, ligesom der heller ikke var søgt om tilladelse til eksport.

Desuden blev der uddelt en bøde på 35.000 kroner til en dansk virksomhed, der kørte godskørsel for fremmed regning, selvom deres tilladelser var inddraget. 

Om Tungvognscenter

Tungvogncenter Syd er et af tre tungvognscentre i Danmark, de varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.
 
Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.