28 SOSUer får fire-årig uddannelse - med fuld løn

Heidi Søndergård arbejder på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg. Hun glæder sig til at blive sygeplejerske - endda på fuld løn. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

28 social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien begynder i dag tirsdag på en sygeplejerskeuddannelse, som varer 4 1/2 år - en kombination mellem studie og arbejde. Regionen betaler, for der er mangel på sygeplejersker

Mette Hauritz Holt gør det. Og glæder sig. Heidi Søndergaard gør det også. Og synes, at det er fantastisk.

Begge arbejder de som SOSU-assistenter i psykiatrien, men om fire et halvt år kan de skifte titlen ud med sygeplejerske.

I dag begynder deres uddannelse. På UCL i Vejle.

- Jeg elsker udfordringer, så jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Heidi Søndergaard.

Mette Hauritz Holt på skolebænken igen. Hun har "sommerfugle i maven", men glæder sig over de gode fremtidsmuligheder. Foto: Finn Grahndin

Nerver

Både hun og Mette Hauritz Holt har lidt sommerfugle i maven og spændte på, hvad der kommer på skolebordet.

- Jeg synes selv, jeg har et godt hoved, men jeg kender da folk, som er dumpet til nogle af de eksaminer, vi skal til, så det giver da lidt nerver, siger Mette Hauritz Holt.

Hun er ansat som SOSU-assistent i voksenpsykiatrien på Aabenraa Sygehus. 36 år og SOSU i 13 år.

Heidi Søndergaard, 35 år, arbejder også i voksenpsykiatrien, men på Psykiatrisk afdeling i Esbjerg (tidligere kendt som Spangsbjerg).

Hun er garanteret, at hun kan komme tilbage til sit job. Hendes arbejde som SOSU-assistent bliver blot konverteret til et job som sygeplejerske. Foto: Finn Grahndin

Fuld løn

Begge er de noget benovede over, at de kan få uddannelsen på fuld løn.

- Jeg havde overvejet det. Med en SOSU-assistentuddannelse kan man gøre det på to år, men det er selvfølgelig sin sag at leve på en SU-løn, når man har hus og bil og så videre, så det her en en gylden mulighed, siger Heidi Søndergaard.

- Jeg har altid gerne villet det, men det økonomiske har bremset mig. Jeg har hus og mand og to børn og kan ikke se mig ud af et liv baseret på en SU-indkomst. Så jeg sagde ja til uddannelse lige med det samme, da jeg hørte, at det var med fuld løn, siger Mette Hauritz Holt.

På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har de indrettet sygehusstuer, hvor dukker gør det ud for patienter, som de studerende øver sig på. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Lille forskel

De siger begge, at der i det daglige ikke er den store forskel på det de lavet som SOSU-assistenter, og det sygeplejerskerne laver i psykiatrien.

- Forskellen er nok meget større på de somatiske sygehuse, siger Heidi Søndergaard.

Men de glæder sig alligevel begge til at blive opgraderet i deres viden.

- Jeg glæder mig til at kunne blive bedre til at vide mere om patienter, der kommer til os fra det somatiske sygehus og patienter med komplekse forløb, siger Mette Hauritz Holt.

- Nu har jeg set nogle PowerPoints, og må indrømme, at det er længe siden, jeg lærte noget om kredsløbssystemet og om insulin, men det skal nu nok gå, griner Heidi Søndergaard.

Åbne arme

De fortsætter med at have en fast tilknytning til deres nuværende arbejdsplads under uddannelsen. De kommer nemlig til at arbejde to dage om ugen på deres afdeling.

Uddannelsen, der er specielt tilrettelagt til social- og sundhedsassistenter, foregår på UCL i Vejle.

- Vi er meget glade for dette samarbejde med UCL. Det vil ikke blot hjælpe vores dedikerede social- og sundhedsassistenter med at udvide deres kompetencer, men det vil også give dem mulighed for at avancere i deres karriere inden for psykiatrien, forklarer sygeplejefaglig direktør, Anne Mette Vind.

Efter uddannelsen står deres arbejdsplads ledig. Ja, ikke bare det. De vil faktisk blive modtaget med åbne arme og sikkert også en stor krammer. For meningen er netop, at de skal vende tilbage til deres job i psykiatrien. Nu med mere viden. Nu som sygeplejersker. For dem er der mangel på i psykiatrien.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Politiet advarer: Tricktyveri i Aabenraa

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Udgivet

Der er sket flere tilfælde af tricktyveri i Aabenraa, derfor efterlyser politiet en gerningsmand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Ældre borgere får lokket Dankort og kode fra sig i Aabenraa.

Hvis man bliver kontaktet af sin bank, så skal man sikre sig, at det rent faktisk er banken, man er i kontakt med.

Man kan derfor med fordel lave et kontrolopkald til sin bank for at tjekke.

I forbindelse med tricktyverierne efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi gerningspersonen på billederne.

Politiet opfordrer til at ringe 114, hvis man kan genkende manden eller ved noget.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com