Viceborgmester vil drøfte sag om 9-årigs jagtrejse med forvaltning

Morten Thorøe (V) vil have forvaltningen i kommunen til at se på, om man kan skelne i tilgangen til de underretninger, man modtager i sager om børnemishandling. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag var et forældrepar kaldt til samtale ved Vejen Kommune, efter at den havde modtaget en anonym underretning fra en borger, der var bekymret for forældrenes 9-årige søn, der havde skudt en impala på deres rejse til Sydafrika.

- Jeg vil gerne have forvaltningen til at reflektere over, hvordan de henvender sig til vores borgere, og så vil jeg gerne hav dem til at overveje, om de kan være en lille smule mere fleksible i tilgangen, ud fra hvor graverende henvendelsen er. For eksempel om det kunne have været nok med en telefonopringning eller en besked i e-boks.

Sådan lyder det fra 2. viceborgmester i Vejen Kommune, Morten Thorøe (Venstre), efter at forældrene til en nu 10-årig dreng har været noget rystede over at blive anonymt anmeldt og indkaldt til møde med kommunen, efter at deres dreng skød en impala på en rejse til Sydafrika. 

Den anonyme underretning til kommunen kom efter, at drengens far, Jacob Strunge, havde lagt et billede på Facebook af sin søn og det trofæ, han havde med hjem fra Sydafrika. 

Pernille og Jacob Strunges søn med sit impala-trofæ. Foto: Privatfoto

Ordlyden i underretningen til kommunen gik på, at den på det daværende tidspunkt ni-årige dreng ikke er gammel nok til at skyde et dyr.

- Aldersgrænsen i Danmark er fastsat til 16 år for jagttegn af en årsag, og en syv år yngre dreng er på ingen måde kognitivt og mentalt udviklet til at forholde sig rationelt til at dræbe, stod der blandt andet i underretningen. 

Ifølge loven skal kommunen reagere indenfor 24 timer på en sådan underretning, hvis den hører under servicelovens paragraf 153, 153a eller 154.

Familien forklarer, at naturoplevelser som disse er en del af DNA'et i familien, og de kritiserer både underretningen, men også, at kommunen torsdag havde familien til en samtale om sønnen og episoden, som de mener er baseret på et tyndt grundlag. 

Mødet ende også med, at kommunen ikke ville gå videre med sagen. Men nu skal man kigge på håndteringen af sagen, lyder det fra viceborgmesteren i Vejen Kommune.

Vil måske løfte sagen nationalt

Jacob Strunge og familien ville gerne have været sagen foruden, men ærgrer sig nu særligt over, at underretningen står i kommunens journaliseringssystem i fem år. En situation, der kan betyde flere samtaler med kommunen og eventuel inddragelse af drengens skole, hvis der skulle komme flere indberetninger.

- Vi skal selvfølgelig følge den lov, og der er god grund til, at man har strammet op ad flere omgange efter de her skrækkelige sager om børnemishandling. Men når man så ved, at vi modtager over 100.000 indberetninger om året, så er der grund til at reflektere over, om vi skal behandle dem ens, siger Morten Thorøe (V).

I den kommende uge vil 2. viceborgmesteren mødes med familien, hvor han vil tale med dem om sagen, men også drøfte at løfte sagen landspolitisk, da det er her, man kan påvirke lovgivningen. 

Han understreger, at man som kommune skal overholde lovgivningen, men at man for eksempel kunne kigge på at forkorte journaliseringspligten i sager som denne, hvor 'underretningen er åbenlyst grundløs'.

- Jeg vil da være rystet i min grundvold, hvis der var nogen, der indberettede mig til kommunen for ikke at passe ordentligt på mine børn. Man kan jo bruge det her til at chikanere nogen, man har et udestående med, så det er da ekstremt ubehageligt, siger han.

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com