Play

Tusindvis af syd- og sønderjyske svin strandet på grund af hedebølge

Svin har ingen chance for at regulere deres kropstemperatur under en dyretransport, og det er derfor ikke tilladt at køre med grise, når temperaturen overstiger 30 grader. Foto: Hans Lausten, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rekordmange husdyr, der skulle have været eksporteret sydpå, er lige nu strandet i Syd- og Sønderjylland på grund af hedebølge i Europa.

I en tid, hvor pilotstrejken er skyld i, at mange af os ikke kan rejse på ferie som planlagt, har også danske husdyr i form af svin og kvæg svært ved at komme sydpå.

Årsagen skal findes i den ekstreme varme, der lige nu opleves i de sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien og Italien.

For hvis en gris eller en ko skal kunne transporteres forsvarligt, så må det ikke være mere end 30 grader varmt, og det har fået Fødevarestyrelsens EksportKontrolCenter (EKC) til at afvise et rekordstort antal ansøgninger om transport af svin og kvæg.

- Allerede nu har vi afvist flere end de forgangne år, og sommeren er langt fra slut. Det bekymrer os meget, at der til trods for, at det er usundt at transportere grise i varmen, alligevel er mange, der ansøger om at gøre det, siger enhedschef for EKC, Carl Christian Larsen Lange, til TV SYD.

Hvis der er udsigt til, at temperaturen undervejs på transporten overstiger 30 grader, så må Fødevarestyrelsen afvise transporten.

EKC, der har hovedsæde i Vejen, har alene i første halvår af 2022 afvist i alt 150 dyretransporter på grund af for høje temperaturer langs med ruterne.

Af de 150 afvisninger kommer over halvdelen ifølge EKC her fra vores område i Syd- og Sønderjylland.

Hele sidste år lød antallet af transporter afvist grundet varme på 137, mens tallet i 2020 var 146.

Lastbil står og venter på at kunne transportere grise til Italien.

Langt de fleste svinetransporter kører med 500-600 grise ad gangen, og der er dermed tale om tusindvis af svin, der er strandet grundet hedebølge i Europa. 

- Varmen er sådan set en af de største trusler for velfærden under dyretransporter. Særligt for grise da de ikke særlig nemt kan temperaturregulere. De kan ikke bare søge i skygge for at køle ned, som de plejer, og i yderste konsekvens kan grisene dø af det, hvis de overopheder, siger Carl Christian Larsen Lange.

Fødevarestyrelsen er så bekymrede over det stigende antal afvisninger, at de opretholder en hundredeprocents kontrol på alle dyretransporter ud af landet, så der med sikkerhed ikke er nogen, der tager chancen og kører, når temperaturerne er for varme.

Dyrevelfærden er det vigtigste

Det er i særdeleshed svin, der bliver eksporteret til hele Europa og verden. Syd- og Sønderjylland er en af de landsdele med flest svineavlere, og en af dem er Jeppe Bloch Nielsen fra Vejen.

Foruden at være svineavler med 1.800 søer, 37.500 smågrise og 25.000 slagtesvin, så er han også formand for brancheforeningen Danske Svineproducenter.

Indtil videre i år har han endnu ikke selv fået nogen transporter afvist, men han kender alt til problematikken.

- Det giver noget bøvl, hvis man står og skal have nogle grise ind. Og det er da ekstra træls, når det er lige midt i en ferieperiode, men det er faktisk sjældent, at det giver de helt store problemer, siger Jeppe Bloch Nielsen til TVSYD.

Jeppe Bloch Nielsen er Formand for brancheorganisationen Danske Svineavlere og har selv en svineproduktion i Vejen med 1.800 søer, 37.500 smågrise og 25.000 slagtesvin.

Han nævner desuden, at det er vognmændene, der står med det største besvær i forbindelse med aflysningerne.

Togstation slår revner og har huller - passagerer må tage til takke med lappeløsninger

Perronerne på Horsens Station viser tegn på slidtage med huller og revner i belægningen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Huller, revner og ukrudt der skyder op af asfalten på Horsens Station. De næste fem år må togpassagerer nøjes med lapninger på perronerne.

Selvom Banedanmark allerede i 2019 slog fast, at der kunne ske "sikkerhedskritiske forhold" på Horsens Station, så må togpassagererne se langt efter den helt store overhaling af stationen.

En renovering kan nemlig først stå færdig i 2030.

Vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid

Thomas Bruun Jessen, områdechef i planlægning i anlæg, Banedanmark

Men hvorfor skal togpassagererne vente så længe på at få stabil grund under fødderne, når de skal med toget?

Banedanmarks forklaring er, at de vil genere togpassagererne og togtrafikken mindst muligt ved at lægge de forskellige opgaver sammen.

- Når vi laver fornyelser, generer vi jo trafikken, og det er altid en udfordring at køre trafik, samtidig med at vi fornyer og vedligeholder. Så jo mere vi kan lægge projekterne sammen, jo mindre forstyrrer vi trafikken.

Det siger Thomas Bruun Jessen, der er områdechef i planlægning i anlæg hos Banedanmark.

Han er enig i, at Horsens Station, der er opført i 1929, har set bedre dage.

- Horsens Station lader noget tilbage i forhold til den ønskede stand. Æstetisk fremstår betonen relativt slidt, og vi er løbende nødt til at lave ting for at udbedre småskader, siger Thomas Bruun Jessen.

Han forsikrer, at de holder øje med tilstanden på perronerne og reparerer, når de vurderer det nødvendigt.

- Perronerne på Horsens Station er ikke farlige at bruge. Men vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid.

Kan du forstå, hvis der er ældre og blinde, der er trætte af eller bange for, at der er huller og revner?

- Jeg vil gerne holde fast i, at vi mener, at perronen ikke er farlig. Men at folk synes, det ser trist ud, har jeg fuld forståelse for, siger Thomas Bruun Jessen.

Banedanmarks rapport om Horsens Station (2019)

Banedanmark undersøger jævnligt perrontilstanden på landets stationer.

På Horsens Station er perronerne nedslidte, og der er risiko for, at perroner og tilhørende perronforkant inden for en nærmere fremtid tid ikke længere kan opfylde deres funktion.

Det betyder, at der med tiden vil kunne opstå flere lokale sikkerhedskritiske forhold på de eksisterende perroner, som vil kræve en akut udbedring.

Kilde: Banedanmark

- Stationen har det ikke godt

Tommy Odderskjær Jensen er redaktør på magasinet Jernbanen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i IDA Rail, som er et fagligt fællesskab inden for jernbanebranchen.

Han har indgående kendskab til jernbanenettet og togdriften i Danmark.

- Horsens Station har det slet ikke godt. Den kalder på at blive sat i stand. Det burde være gjort nogle år før, men det er de vilkår, der er lige nu. Der er flere faktorer i det, siger han og fortsætter:

- Man vil have skiftet signalsystemet ud, og det ville kræve en lukning af banen mellem Vejle og Skanderborg. Når man får det nye signalsystem, som har nogle flere muligheder, så kan man godt dele arbejdet sådan, at man kan køre igennem på ét spor og så arbejde med perronerne i et andet spor, siger han.

Han siger, at der ikke er mange stationer i Danmark, der er i samme forfatning som Horsens Station. Men han har også forståelse for, at man ikke går i gang med den store renovering med det samme.

- Jeg kan fint følge Banedanmarks argument om at vente til 2030, men det er også lidt trist, at det først sker nu. Men det er jo de vilkår, vi arbejder under lige nu. Hvis man skulle bygge Horsens Station om i dag, så ville det formentlig betyde, at en del af togtrafikken skulle indstilles i længere perioder, og det er strækningen simpelthen for vigtig til, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Han fortæller, at Banedanmark må gøre nogle "benhårde prioriteringer", fordi de har et stort efterslæb på vedligehold. Og de penge går først og fremmest til at vedligeholde spor, siger han.

Banedanmark har et budget på otte millioner kroner om året til vedligehold af 140 togstationer.

Banedanmark har Horsens Station i kikkerten

Tommy Odderskjær Jensen, redaktør, magasinet Jernbanen

Kan først stå færdig i 2030 - måske

Banedanmark vil først renovere perronerne på Horsens Station i forbindelse med, at perronerne skal forlænges, så de alle bliver 320 meter lange.

Perronerne skal nemlig være klar til at tage imod de nye - og længere - elektriske IC5-tog, der efter planen skal sættes i drift fra 2027.

Nye IC5-tog

Leveres af franske togproducent Alstom

DSB forventer at købe cirka 150 el-togsæt i alt

Skal efter planen leveres medio 2027

Tophastighed på 200 km/t.

7.950 hestekræfter (IC3: 1870. Øresundstog 3200)

Coradia Stream er i drift i Italien og er bestilt til Holland

Kilde: DSB

Desuden skal der laves skinnearbejde mellem Fredericia og Aarhus og dermed også i Horsens.

De nye perroner kan først stå færdige i 2030, siger Thomas Bruun Jessen fra Banedanmark.

Perronerne hæves, så de kommer til at være i niveau med gulvet i toget, hvilket vil lette indstigningen for eksempelvis ældre og gangbesværede.

Tommy Odderskjær Jensen føler sig dog ikke sikker på, at en moderniseret Horsens Station står klar i 2030, som Banedanmark siger.

- Måske ikke lige i 2030, men i hvert fald i starten af trediverne. Så skal den nok stå tiptop og strammet op. Det er jeg overbevist om, for Banedanmark har Horsens Station i kikkerten, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Sogn modtager svinere: - Så skal jeg fandme slukke jeres lys!

Tønder Sogn modtog den 10. januar denne mail efter sognet har fjernet LED-lys på kirkegården. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
Udgivet

Tønder Sogn og Kirke skrev i slutningen af december, at man ikke må sætte LED-lys på kirkegårdens grave. Nu modtager de svinere i indbakken.

- I skulle fandme skamme.

Sådan lyder det i en mail til Tønder Sogn den 10. januar.

- Det er ubehageligt, og det er utroligt, at nogen kan få sig selv til at skrive sådan noget, siger Emma Louise Jensen, der er kirkegårdsleder ved Tønder Sogn og Kirke.

Mailen kommer efter Tønder Kirkegård den 27. december skrev på Facebook, at LED-lys ikke er velkomne på kirkegården. Her har reaktionerne været voldsomme ifølge kirkegårdslederen.

- Jeg har læst kommentarerne på Facebook og er blevet nødt til at slette en del, fortæller hun.

Og kommentarerne og svinerne i indbakken skaber utryghed.

- Jeg ville ikke have lyst til at møde personen fra mailen. Jeg passer jo bare mit arbejde, siger Emma Louise Jensen.

Formanden for Menighedsrådet i Tønder er opmærksom på de mange reaktioner.

- Alle, der skriver, får et sagligt svar om, at vi tager deres holdning med i drøftelsen på næste møde, siger Torben Frederiksen, der er formand.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com