Sjældent vejrfænomen hærgede ejendom – Se billederne

I faldet ramte et træ Leonora Lucia Therkelsen Jensens bil, som blev totalsmadret. Foto: Leonora Lucia Therkelsen Jensen, privatfoto
Udgivet

Natten til søndag blev en ejendom ved Jels raseret, da et muligt vejrfænomen kaldet 'downburst' opstod.

Sent lørdag aften kunne Leonora Lucia Therkelsen Jensen og familien ikke andet end holde vejret. Udenfor vinduerne udspillede der sig et sjældent vejrfænomen, der raserede ejendommen, de bor på.

- Omkring klokken 22 i går aftes, da jeg havde puttet børnene, begyndte det at blæse op. Så jeg begyndte at lukke alle vinduer og ville ud for at flytte min bil, så den ikke holdt et udsat sted. Pludselig hører jeg et kæmpe brag, siger Leonora Lucia Therkelsen Jensen.

Her ses et træ, der væltede og rev hele roden med. Foto: Lars Jønsson

Braget stammede fra et stort træ, der faldt ned i deres hus. I faldet ramte træet også Leonora Lucia Therkelsen Jensens bil, som blev totalsmadret.

Det gik hårdt udover Leonora Lucia Therkelsen Jensens bil. Foto: Leonora/ privatbilleder

- Det var rigtig svært, for jeg vidste faktisk ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, siger Leonora Lucia Therkelsen Jensen og fortsætter:

- Vi var faktisk bange for at være indenfor i huset, men jeg kunne heller ikke gå udenfor med børnene. Vi var virkelig bange alle sammen. Det var så kaotisk. Børnene skreg og græd, og jeg var jo også selv bange.

Her ses det tydeligt, hvordan træet har totalsmadret Leonora Lucia Therkelsen Jensens bil og ødelagt hendes tag. Foto: Lars Jønsson

Samtlige 100 år gamle træer er revet op med roden. Taget på maskinhuset er delvist revet af, og kornsiloen har fået et ordentligt tryk, som har givet store skader i siloens side.

- Det er skræmmende. Jeg havde ikke troet, at det var noget, jeg skulle opleve i Danmark, siger Leonora Lucia Therkelsen Jensen.

En stor del af taget fløj af, da vejret raserede. Foto: Lars Jønsson

Mulig skypumpe eller såkaldt downburst på spil

Ifølge meteorolog Jens Ringgaard fra TV 2 Vejret er det svært at sige, om det er en skypumpe, der har været på spil.

- Hvis det har været en skypumpe, vil man kunne fornemme en linje igennem området, hvor skypumpen har rejst. Her vil træer og andet være væltet kaotisk ud fra linjen, fortæller han.

Der kan dog også være tale om et såkaldt downburst, hvor en pludselig strøm af luft strømmer ned fra en tordensky og rammer jorden.

- Det er nok mest sandsynligt, at der er tale om et downburst. Det kan vi se, at der har været mulighed for. Her vil ødelæggelserne være væltet i den samme retning, ligesom ringe i vandet, fortæller Jens Ringgaard

Hvad kendetegner skypumpe og downburst?

Hvad er downburst?

Et downburst er et kraftigt, nedadgående luftfænomen, hvor kold luft pludseligt strømmer ned fra en tordensky og rammer jorden. Når luften rammer jorden, spreder den sig hurtigt udad i alle retninger og kan skabe stærke vindstød. Det kan forårsage omfattende skader på jorden, som ligner skaderne fra en tornado, men i modsætning til tornadoer og skypumper er vindene i et downburst ikke roterende.

Kilde: Wikipedia

Hvad er en skypumpe?

Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik over, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret.

En skypumpe er defineret som en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Oftest vil den roterende luftsøjle efterhånden blive synlig ned mod jordoverfladen i form af en såkaldt skytragt, fordi trykket i hvirvlen bliver lavt nok til, at vanddampen i den roterende luft fortættes til en sky.

Når tragten rammer Jorden plejer man at siger, at tornadoen er fuldt udviklet, og dens omrids vil yderligere blive synlig på grund af det materiale, som den hvirvler og suger op.

Kilde: DMI - Danmarks Meteorologiske Institut

Det tog ingen tid

Tårerne presser sig på, da Leonora Lucia Therkelsen Jensen fortæller, hvordan det raserede uden for hendes vinduer.

- Jeg var bange for, at der skulle ske børnene noget. Jeg kan godt mærke, at efter man sådan lige er kommet ovenpå, så rammer det, fortæller hun.

Kaosset varede kun få minutter.

Kornsiloen på matriklen fik sig et ordentlig hak. Lars Jønsson ejer ejendommen, hvor et muligt vejrfænomen kaldet "downburst" har trykket siden ind på kornsiloen. Foto: Lars Jønsson

- Taget i betragtning af, hvor kort tid det tog, så er der jo virkelig mange skader, der skal udbedres. Det var så vildt, siger Leonora Lucia Therkelsen Jensen.

Heldigvis slap de alle med skrækken. Udover de mange træer, der har lidt skade, er det vigtigste for Leonora Lucia Therkelsen Jensen, at taget bliver fikset, og at hun får en ny bil.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com