Kommuner ser sig tvunget til at hæve skatten, så der ikke skal spares på velfærden

Foto: Anne Louise Pørtner, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgerne i Vejen Kommune kan måske se ind i at betale lidt mere i skat næste år. Kommunen er en af to i vores område, der går til budgetforhandlinger med en skattestigning på programmet.

Kommunekasserne i landet suges for økonomiske midler.

For at undgå besparelser på velfærdsydelser bebuder to kommuner i Syd- og Sønderjylland nu skattestigninger, når byrådene i efteråret sætter sig ved forhandlingsbordet til budgetforhandlinger.

Et af stederne, hvor man kæmper med at få det hele til at hænge sammen, er i Vejen Kommune.

- Vi er meget pressede på vores drift, men vi er endnu mere pressede på vores anlæg. Vi kan simpelthen ikke følge med i forhold til de behov, vi har for at få lavet kapacitet til dagtilbud og på ældreområdet, siger borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt Hansen (K).

Borgmesteren håber på, at en skattestigning kan ske uden en sanktion. Lykkes kommunen med det, vil de blandt andet putte flere penge i dagtilbuds- og skoleområdet, hvor Vejen Kommune, ifølge borgmesteren, er dem, der bidrager med tredje og fjerdefærrest midler til de områder.

Sidste år prøvede de sig med et forslag om fjernundervisning i to timer om ugen i folkeskolen, men det blev trukket tilbage efter længere tids kritik.

- En skattestigning vil jeg tro, ud fra det jeg hører fra andre partier, at der er enighed om, vi gerne vil give dagtilbud og folkeskolerne et løft, siger borgmesteren.

Andre skal sænke først

Selvom økonomien er presset, så kan kommunen ikke bare vælge at hæve skatten.

Med udligningsreformen i 2020 blev muligheden åbnet for, at kommuner med særligt store tab kan hæve skatten uden om de almindelige sanktionsregler.

Jeg så gerne, at vi kunne slippe for det, men jeg er også optaget af, at vi leverer en ordentlig velfærd til vores borgere

Frank Schmidt Hansen (K), borgmester, Vejen Kommune

Det kræver dog, at andre kommuner vælger at sænke skatten, før eksempelvis Vejen kan vælge at hive flere skattekroner ind i kommunekassen.

Vælger en kommune alligevel at hæve skatten, selvom der ikke har været tilsvarende skattelettelser andre steder, så kan det medføre økonomiske sanktioner.

I 'kamp' med andre kommuner

Lidt nord for Vejen har man også skattestigninger som en mulig løsning på problemerne.

I Horsens Kommune har man haft flere udgifter på social- og handicapområdet.

- Behovene på social- og handicapområdet er så store, at vi i en periode har brug for ekstra finansiering, hvis vi skal undgå at gennemføre omfattende besparelser på de store og vigtige velfærdsområder, skriver borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S) på Facebook.

Horsens Kommune bebuder også skattestigninger ved kommende budgetforhandlinger som Vejen Kommune. Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD

Ender nogle kommuner med at sænke skatten, vil det åbne muligheden for andre at hæve. Her venter så en forhandling mellem kommunerne om, hvem der har mest behov for den økonomiske hjælp.

Ville helst undgå

En blå borgmester som Frank Schmidt Hansen så helst, at en skattestigning ikke var kommet på tale.

- Jeg så gerne, at vi kunne slippe for det, men jeg er også optaget af, at vi leverer en ordentlig velfærd til vores borgere, siger han.

Borgmesteren står nu over for at få lavet et udkast til førstebehandling af budgettet. Her når en afgørelse på en eventuel skattestigning ikke at komme.

Ligegyldigt hvilket udfald det ender med, så var sidste års budgetforhandlinger sværere end dem, de kigger ind i nu.

- Den er svær, men sidste år var den meget sværere. Der tog vi hårdt ved blandt andet med forslaget om computerundervisning. Det vidner om, hvor pressede vi var der, men fordi vi tog fat sidste år, så er det knap så hårdt den her gang, siger Frank Schmidt Hansen.

Sådan forløb fejringen af 6. juli i Fredericia

Udgivet

Fredericia fejrer udfaldet ved 6. juli 1849. Dagen byder på kanonsalut og besøg af Dronning Margrethe.

Solopgangen byder på kanonskud i Fredericia

Udgivet

Tidligt lørdag lød der 27 skud fra kanonerne på Fredericia Vold. Det sker som led i fejringen af 6. juli-dagene, der er foregået hvert år siden 1850.

I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i det dengang borgerkrigsramt Danmark.

Skuddene er til ære for Gud, konge og fædreland. Tre skud til hver af tre omgange, som giver 27 kanonskud i alt.

- Der er hundredevis af fredericianer, der møder op her tidligt om morgenen. Det har de gjort altid. Det er noget, man overleverer fra generation til generation, fortæller borgmester, Christian Bro (S).

- Det er en fantastisk oplevelse. Det har altid været en fantastisk oplevelse. Det er lige fantastisk hvert år. Det giver noget helt særligt til byen, fortsætter han.

Besøg af dronningen

Klokken 09.30 ankommer Dronning Margrethe til mindegudstjeneste. Hun har deltaget i alle jubilæer i sin tid.

- Det betyder meget for os. Det er stort, at hun vælger at komme og har gjort det alle gangene, fortæller Christian Bro (S).

Herefter ledsages Dronning Margrethe ud af kirken og til Meldahls Rådhus af borgmester Christian Bro og formanden for 6. Juli Komiteen Erik Schwensen. Her vil gardehusarregiment står opmarcheret med ti heste ved indgangen til kirkegården.

Senere lørdag klokken11.00 afgår 6. juli-processionen fra Bülows Plads. Her spilles musik og holdes taler. Frem til Krigergraven er processionen en sørgemarch, der føres an af soldater fra garnisionen. Sørgemarchen afsluttes med en tale ved gravmonumentet for de soldater som faldt under slaget i 1849.

Dagen afsluttes klokken 23.00 med et festfyrværkeri fra Volden i Fredericia.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com