Familie kaldt til samtale hos kommunen på grund af jagtrejse

Pernille og Jacob Strunges søn med sit impala-trofæ. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det har rystet Pernille og Jacob Strunge, der sammen med deres to børn lever og ånder for jagt og natur, at Vejen Kommune på baggrund af en anonym henvendelse har afkrævet dem forklaring på, hvorfor deres niårige søn fik lov til at være med på jagt og nedlægge en impala i Sydafrika

Familien Strunge fra Vejen har en fælles passion for naturen og jagt. En passion der rækker flere generationer bagud i familien, og derfor var det helt naturligt for ægteparret Pernille og Jacob Strunge, at deres niårige søn, der også er vild med natur- og jagtoplevelser, fik lov til at skyde en impala, da de i 2020 var på ferie i Sydafrika.

- Vores børn er vokset op med naturoplevelser. Det er vores DNA i hele familien. Med i Sydafrika var også vores børns mormor og morfar. Og vores yngste søn var med på jagt, hvor han skød impalaen. Det gjorde han naturligvis ikke bare lige selv. Han sad med mig og sin storebror og under kyndig vejledning af en professionel jæger, fortæller Jacob Strunge. 

Han understreger, at det er lovligt for en dansk dreng på ni år at gå på jagt i Sydafrika, selv om man skal være 16 år for at få jagttegn i Danmark.

- Vores børn er vokset op med naturoplevelser. Det er hele vores DNA i hele familien.

Jacob Strunge

Impalaen fik familien med hjem til Danmark, og her brugte Jacob Strunge og hans i dag 10-årige søn julen 2021 på, at sønnen gjorde dyret klar, så han kunne få det hængt op på sit værelse. Det der i jægertermer hedder at montere trofæet.

Den 30. december lagde Jacob Strunge et opslag på Facebook i gruppen 'Alle os der går på jagt'. Her fortalte han om sønnens trofæ-arbejde og viste en lille håndfuld billeder af det. Opslaget gav mange positive reaktioner og kommentarer. Men det blev førte også til en oplevelse og et forløb, som Pernille og Jacob Strunge helst havde været foruden, og som har gjort dem både vrede, rystede og frem for alt kede af det.

- Voldsomt at blive kaldt til møde

Opslaget førte nemlig til, at en anonym person har indgivet en underretning til Vejen Kommune.

I underretningen skriver anmelderen blandt andet: ”Jeg finder det stærkt bekymrende, at Jacob har medbragt sin daværende niårige søn XXX (navn undladt af hensyn til sønnen, red.) på storvildtjagt i Afrika med henblik på at sønnen skulle nedlægge storvildt. En ung dreng kan sagtens deltage på jagt med en skytte og deltage i trofæmontering af nedlagt vildt, men det er uansvarligt at lade en niårig dræbe et stykke vildt for fornøjelsens skyld. Aldersgrænsen i Danmark er fastsat til 16 år for jagttegn af en årsag, og en syv år yngre dreng er på ingen måde kognitivt og mentalt udviklet til at forholde sig rationelt til at dræbe. Det vil være åbenlyst for enhver, at man ikke medbringer en dreng til en stripklub, en bar for at drikke alkohol eller et kasino for at spille hasard, syv år før denne har opnået den lovlige grænse...”

Den anonyme underretning betød, at Pernille og Jacob Strunge torsdag skulle møde op hos Børn & Ungeenheden i Vejen Kommune til en tilsynssamtale med en socialrådgiver om deres yngste søn. En samtale, hvor underretningen skulle gennemgås, og hvor socialrådgiveren ifølge brevet skulle ”foretage en vurdering af, om deres søn har brug for særlig støtte i henhold til Servicelovens paragraf 12.”

- Vi fik en besked fra Vejen Kommune i vores e-Boks med underretningen på vores søn og en tilhørende indkaldelse fra kommunen om, at vi skulle til samtale. Jeg ringede straks til sagsbehandleren og spurgte ind til indkaldelsen. I første omgang mente jeg, at det måtte være en joke. Men jeg fandt hurtigt ud af, at kommunen mente det i ramme alvor, fortæller en frustreret Jacob Strunge, der arbejder som zoologisk konservator i sin egen virksomhed Trophy Art i Veerst ved Vejen.

Han mener, at både Vejen Kommune og den anonyme anmelder har handlet kritisabelt og reageret uden øje for konteksten – at familien Strunge dyrker kærligheden til naturen og jagt i fællesskab, og at han og hustruen Pernille ønsker, at deres sønner får både respekt og forståelse for naturen og dyrenes liv.

- Jeg synes, det er voldsomt, at vi bliver kaldt til møde på kommunen på så spinkelt et grundlag, som det er, siger Jacob Strunge.

Vejen Kommune: - efter lovbogen

Hos Vejen Kommune vil direktør for Børn & Familie, Skoler, Kultur & Fritid samt Handicap & Psykiatri, Morten Oldrup, ikke kommentere på den konkrete sag. Han konstaterer, at Vejen Kommune handlet efter den lovgivning på området, der pålægger kommunerne at håndtere underretninger om børns trivsel inden for 24 timer.

- Ifølge servicelovens paragraf 155 skal vi tage stilling til, om underretningen giver anledning til akut iværksættelse af foranstaltninger, og hvis der ikke er grundlag for akutte foranstaltninger, så vil forældremyndighedsindehaverne blive indkaldt til en samtale, forklarer Morten Oldrup.

Han vil altså ikke forholde sig til, om Vejen Kommune har handlet forkert eller for aggressivt ved at indkalde ægteparret Strunge til samtale på baggrund af en anonym underretning.

- Vi har ikke nogen særlig interesse i at tage sagen op, altså udover at forvaltningsloven siger, vi som kommunal myndighed skal forholde os til alle underretninger, siger Morten Oldrup.

Sagen er lukket… men?

Udgangen på Pernille og Jacob Strunges møde med Vejen Kommune i går er, som parret havde forventet: Vejen Kommune vil ikke gøre mere i sagen. Sagen er lukket, blev parret fortalt på mødet. Men. For der er et men. Det kan alligevel få alvorlige konsekvenser, hvis Vejen Kommune modtager yderligere underretninger om ægteparret Strunges søn.

- Vi står stadig som et sagsnummer i kommunens system de kommende fem år, fik vi at vide på mødet, og vi fik også at vide, at i tilfælde af, at der kommer en ny underretning, så vil vi blive indkaldt til endnu en samtale, og en yderligere konsekvens vil være, at der skal tages fat i skolen, og at der skal foretages en børnesamtale med vores søn. Noget han så skal udsættes for på baggrund af den her sag, fordi den bliver stående i systemet, siger Jacob Strunge.

Det blev Pernille og Jacob Strunge oplyst om på mødet med Vejen Kommune, og efterlod dermed familien med en ny frygt.

Det vil direktør Morten Oldrup fra Vejen Kommune heller ikke forholde sig til. 

- Det er lovgivningen, man skal gå ind og forholde sig til. Det er også den, der fortæller, hvordan kommunerne skal gemme en underretning, og kommer der en ny underretning, så reagerer vi selvfølgelig i forhold til gældende lovgivning, siger Morten Oldrup.

Hårdt for familielivet

Pernille og Jacob Strunge står nu tilbage med en afmægtig følelse og opfattelse af, at de ufrivilligt er blevet tvunget ind i et kommunalt system, der ud over serviceloven også er baseret på kutymer.

- Vores familie har i den her uge været helt ude i tovene. Det er simpelthen ikke i orden, at man som myndighed bare uden videre understøtter tvivlsomme anonyme underretninger baseret på et enkelt menneskes personlige holdning til et opslag på sociale medier. Det er ikke barnets tarv, mener Jacob Strunge.

TV SYD ville gerne have haft en kommentar fra Social - og Ældreministeriet, der varetager lovgivningen på området, men ministeriet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com