Efter fire uger som forsøgskaniner vil efterskoleelever have mere is

Både Dorthemine Schultz Kragelund og Kristian Carlman Gregersen nyder at isbade flere gange om ugen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I jagten på indre ro, bedre søvn og gode præstationer tog eleverne på Skibelund Gymnastik og Idrætsefterskole flere gange om ugen i isbad. Og det virkede.

Kristian Carlman Gregersen står sammen med sin klassekammerat Dorthemine Schultz Kragelund i skolegården. På trods af en temperatur på omkring et par grader har de begge badetøj på. 

Foran dem står fire isbade fyldt med vand og venter. De hiver sammen låget af et kar, og Kristian Carlman Gregersen gør sig klar til gyset. Først det ene ben over kanten og ned i det kolde vand. Så det andet. Hele kroppen krøller sig sammen og vandet står til halsen. 

- Der er så mange følelser i kroppen lige nu. Overalt brænder det på huden, specielt på fødderne, men det er alligevel på en eller anden måde dejligt, siger han fra karret. 

De næste tre minutter sidder Kristian Carlman Gregersen stille og trækker vejret. Han nyder det.

Kristian Carlman Gregersen føler sig altid frisk og klar efter en tur i det cirka fem grader kolde vand. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Bedre søvn, koncentration og sportspræstationer

Både Kristian Carlman Gregersen og Dorthemine Schultz Kragelund går på Skibelund Gymnastik og Idrætsefterskole. Her havde skolen de sidste fire uger sat fire isbade op, som eleverne frit kunne benytte. 

Og hele 60 elever meldte sig frivilligt til et forsøg, der indebar, at de skulle hoppe i det kolde vand mindst tre gange om ugen i maksimalt tre minutter af gangen.

- Vi håber, at hvis de bader tre gange om ugen, at de så kan mærke, at de måske sover bedre, at de måske kan koncentrere sig bedre og måske præstere bedre i deres sportsgren, sagde Katrin Lyhne i løbet af forsøgets første uge.

Hun er lærer på Skibelund og hvis det ikke var for hende, stod der nok ikke et par isbade i skolegården. Hun indførte sidste år et valgfag for skolens elever, hvor de vinterbadede i den lokale Jels Sø.

- Jeg håbede, at fem til otte elever ville melde sig. Det var der så 80, der gjorde, så det var tydeligvis noget, rigtig mange gerne ville, fortæller hun. 

Katrine Lyhne håber eleverne gør brug af isbadene, som i første omgang står på skolen frem til sommer. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Siden da blev hun kontaktet af firmaet Nordkilde, der producerer isbade, som gerne ville lave et samarbejde med skolen for at finde ud af, hvilken effekt isbade har på elevers faglige og sportslige præstationer. 

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at vores elever har det så godt som muligt. Og vi ved, at mental sundhed er en udfordring for mange på vores elevers alder. Derfor er vi spændte på, om isbadning kan forbedre elevernes mentale trivsel, siger Katrine Lyhne.

For dem, der ikke kan få det koldt nok, hjælper tre liter is med at køle vandet ned. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Selvsikker vinterbader

Tilbage i isbadet, er de tre minutter gået for Kristian Carlman Gregersen. Han trækker sig selv op af karret. Hans hud har reageret på kuldechokket.

- Jeg er en smule rød, underdriver 10. klasseseleven.

- Men jeg har det godt. Jeg er helt frisk og slapper bare af lige nu, fortæller han, mens han dupper sig selv tør med håndklædet.  

Nu er det Dorthemine Schultz Kragelunds tur. Hendes vejrtrækning bliver kort og overfladisk, i samme sekund hendes krop bliver omgivet af vandet. Et par dybe vejrtrækninger giver hende kontrol over kroppen igen. 

- Alle bliver lukket væk, så jeg koncentrerer mig kun om at slappe af, siger Dorthemine Schultz Kragelund. 

Dorthemine Schultz Kragelund vinterbadede, inden hun begyndte at bruge isbadene på skolen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Hun har vinterbadet flere gange, inden hun tilmeldte sig forsøget på skolen, og hun er ikke i tvivl om, at de kolde bade gør godt for hende. 

- Jeg slapper mere af. Jeg får mere ro i hovedet og jeg sover bedre, siger Dorthemine Schultz Kragelund. 

Faktisk har det kolde vand hjulpet gevaldigt på hendes mentale trivsel.

- Jeg har i mange år ikke været så glad ved mig selv, og jeg gik meget op i, hvordan andre så ud. Men efter vinterbadning er jeg blevet mere sikker på mig selv og tænker nu bare: "sådan ser jeg nu engang ud", siger Dorthemine Schultz Kragelund.

En kold fremtid

Da hun havde siddet i tre minutter, måtte hun også op. Og lige netop dette isbad havde også haft en mere umiddelbar helende effekt på hende. 

- Jeg havde faktisk hovedpine, da jeg kom i, men den er væk nu, siger hun.

Derfor er både Dorthemine Schultz Kragelund og Kristian Carlman Gregersen enige om, at isbadene skal blive på skolen. 

- Det håber jeg virkelig, siger Dortemine Schultz Kragelund.

- Vi vil gerne fortsætte med at bade, for det giver virkelig meget godt, siger Kristian Carlman Gregersen.   

Forsøg overgik forventningerne

Efter fire ugers forsøg er isbadene for nuværende fortid i skolegården i Skibelund.

Det er dog kun for en kort bemærkning, da skolen ovenpå isbadssuccesen har investeret i tre proisbade med plads til to personer i hver.

Ud af de 60 elever, som meldte sig til forsøget, gennemførte 46 drenge og piger det fire uger lange forløb. Flere af dem badede ifølge Katrine Lyhne mellem fem og seks gange ugentligt i stedet for minimumskravet på tre. Og de fleste elever fortæller, at de har fået en bedre kvalitetssøvn.

- Næsten alle har oplevet, at de har fået en bedre søvn. Enten har de oplevet, at de falder hurtigere i søvn, eller at de sover dybere, siger efterskolelæreren efter evalueringen af forsøget.

Da efterspørgslen for de kolde isbadsbaljer er stor, ved Katrine Lyhne endnu ikke, hvornår eleverne igen kan få glæde af isbadene.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com