Foto: Julie Lapp
Artiklen er mere end 30 dage gammel

102-årig biograf fejrer 100 års jubilæum

Historien starter i 1921. Genforeningen var dengang et frisk minde blandt de danskere, der pludseligt skulle vænne sig til, at de igen kunne flage med Dannebrog.

I Rødding blev det der med igen at være en del af Danmark meget konkret den 20. november 1921. Byen får nemlig sin første danske biograf - hvor den, der tidligere var at finde i byen, var tysk.

Og således kunne biografen altså også fejre sit 100-års jubilæum i 2021. Hvis det da ikke var for coronanedlukningerne. Så derfor er det i Rødding en 102-årig biograf, der i år fejrer 100 års jubilæum - og det er blot én af mange historier fra salene.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Viborg slår Sønderjyske i sand målfest

Efter tre kampe uden sejr er Viborg tilbage på vindersporet i Superligaen med sejr over Sønderjyske.

Hjemme i domkirkebyen vandt Viborg med 4-2 over Sønderjyske, som dermed hurtigt kom ned på jorden efter sejren over FC Midtjylland.

Med sejren har Viborg 17 point på ottendepladsen, mens Sønderjyske ligger lige over nedrykningsstregen med sine 11 point.

Tidligere på dagen var Vejle Boldklub i kamp mod bundrivalerne fra Lyngby. Her lykkedes det Vejle at hive en 2-0 sejr hjem, som også blev den første sejr for holdet i denne sæson.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sprudlende Vejle tager omsider en sejr over bundrival

Efter 12 kampe uden en eneste sejr lykkedes det for Vejle at vinde i Superligaen.

Vejle spillede til tider sprudlende fodbold og vinder 2-0 hjemme over bundrivalen Lyngby.

Tobias Lauritsen og indskiftede Musa Juwara scorede målene for Vejle i anden halvleg.

Vejle har nu fire point på sidstepladsen, mens Lyngby som det nærmeste hold har ni point. Sønderjyske har 11 point over nedrykningsstregen for en kamp færre.

Foto: Sebastian Iwersen

Tysk efterårsferie skaber tæt trafik syd for grænsen

Efterårsferien i flere tyske delstater slutter denne eller næste weekend, og det skaber lange køer ved grænsen.

Især om lørdagen, hvor det er skiftedag i sommerhusene langs den danske vestkyst, hvor mange tyske familier tilbringer ferien.

Skolebørnene i Slesvig-Holsten har stadig en uges ferie tilbage, mens efterårsferien i delstater som Mecklenburg-Vorpommern, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland slutter enten denne weekend eller i løbet af den kommende uge. 

Næste weekend slutter den to uger lange efterårsferie i Slesvig-Holsten, Hamborg og Sachsen-Anhalt, og det kan igen forårsage tæt trafik især på den tyske side af grænsen - i sydgående retning.

Både Tyskland og Danmark har kontrol ved grænseovergangene.

Foto: Presse-fotos.dk

Vær forberedt på brag fra syrebomber

De fem syrebomber, som tidligere på morgenen blev fundet ved en skole i Sønderborg, skal uskadeliggøres af Hærens ammunitionsryddere.

Derfor oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X, at der kan lyde mindre brag i området, som fortsat er afspærret.

Det vil det være et stykke tid endnu, oplyser vagtchefen på X.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.