Lodsejer i desperat kamp mod kommune
Lodsejer ved Vejen vandt i Højesteret en sag over Banedanmark og Vejen Kommune. Men med en anden lov i hånden forsøger kommunen nu alligevel at få sin vilje.
For seks år siden stod Banedanmark med en jernbanestrækning, der skulle elektrificeres. Strækningen gik gennem Vejen Kommune og en bro ved Askov var alt for lav til, at de nye køreledninger kunne føres under. Derfor lagde Banedanmark planer om at etablere en ny og højere bro i stedet for den gamle.
Det krævede at Banedanmark eksproprierede 120 kvadratmeter af lodsejer Martin Lund Madsens mark, og det kunne uden bøvl ske ved hjælp af elektrificeringsloven.
Vejen Kommune blander sig
Men Vejen Kommune får den gode idé, at bede Banedanmark om at flytte broen 900 meter længere ind mod Vejen by, så det passede ind i kommunens langsigtede planer for trafik. Vejen Kommune ville betale de ekstra omkostninger, som viste sig at løbe op i 18 millioner kroner til flytning af bro, ny vej og vendeplads.
Banedanmark fik grønt lys af eksproprieringskommissionen til at ekspropriere den nye jord via elektrificeringsloven, men det betød at den nye vej ville skære tværs igennem Martin Lund Madsens mark. Det ville lodsejeren ikke finde sig i og satte gang i en retssag mod Banedanmark.
- Jeg anlagde sagen før det første spadestik blev taget, og jeg synes det er økonomisk uansvarligt af Vejen Kommune at sætte gang i byggeriet, når der lå en risiko for at det var ulovligt, siger Martin Lund Madsen.
Retten gav landmanden medhold
Det er helt urealistisk, at en kommune kan opkøbe 190 hektar jord
Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune
Byretten i Esbjerg gav i 2015 Martin Lund Madsen ret i, at det var ulovligt at ekspropriere 21000 kvadratmeter af hans jord med elektrificeringsloven i hånden.
Og den 10. september i år stadfæstede højesteret den dom og slog dermed fast, at det ikke var lovligt at bruge elektrificeringsloven til at etablere en ny kommunal vej og en vendeplads.
Uddrag af højesterets dom:
- Jeg accepterer Højesterets dom, og jeg læser at der står i den, at vi skulle have søgt om ekspropriation via vejloven i stedet, så det er det vi nu agter at gøre, siger Vejens borgmester, Egon Fræhr.
Martin Lund Madsen siger, at det hverken handler om elektrificeringslov eller vejlov, men alene om at eksproprieringen ifølge Højesteret var ulovlig.
- Det er ikke sagens kerne, om man skulle bruge elektrificeringsloven eller vejloven som grundlag for ekspropriation. Den drejede sig alene om, hvorvidt den ekspropriation, der er foretaget, er lovlig eller ej. Der er ingen retsinstans, der har vurderet, om man kunne bruge vejloven til at foretage denne ekspropriation. Det må i givet fald afgøres i en ny retssag, siger Martin Lund Madsen.
- Landmanden vil nu sagsøge jer for at få vejen fjernet, men tilbyder jer først en mindelig løsning som går ud på, at kommunen køber den jord vejen ligger på. Hvorfor tager I ikke imod det tilbud?
- Det er ikke nogen mindelig løsning. Det er helt urealistisk, at en kommune kan opkøbe 190 hektar jord, siger Egon Fræhr.
Ejendomsvurderingen for den pågældende ejendom er i dag 21,3 millioner kroner og Martin Lund Madsen siger, det kun er rimeligt, at kommunen respekterer den private ejendomsret, og enten fjerner vejen eller køber den jord den ulovligt er opført på.
- Egon Fræhrs eget parti, Venstre, ser den private ejendomsret som en grundpille i samfundet og partiet går ofte forrest, hvis den private ejendomsret krænkes. Derfor kan det undre, at man i denne sag ikke mener, at den private ejendomsret skal respekteres, siger Martin Lund Madsen.
