Polsk SOSU-elev har afprøvet ny app - hun er vild med den

Karolina Czyzyk og Renate Andersen får hjælp af den nye app, men de klarer den nu også helt godt uden, som billedet her viser. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

SOSU-elever fra Varde og Vejen er kommet med faglige input. Den forbedrer kommunikationen mellem eleven og borger og sikrer borgeren bedre behandling.

Læn dig lige lidt frem. Ja, det er en sætning, vi danskere næppe tænker meget over, men for udlændinge kan det give voldsomme smerter i det danske tungemål.

Selv om den polske SOSU-elev Karolinba Czyzyk har øvet sig på sætningen - "jeg bruger sætningen næsten hver dag" - så må hun indrømme, at den sidder ikke helt i skabet endnu.

Og hvorfor er det nu interessant? Det er det, fordi hun nu har fået hjælp via en ny app. Den er faktisk så ny, at den først bliver præsenteret offentligt på torsdag på Aarhus Universitet.

Med appen kan hun afspille en lang række sætninger for den borger, hun skal hjælpe. Hun kan trykke på sætningen og BINGO, så kommer appen på mobiltelefonen og siger sætningen for hende.

- På den måde giver appen mig tryghed, fordi det betyder, at jeg kan hjælpe borgeren bedst muligt, siger den polske SOSU-elev, der er i praktik p.t. i Varde Kommunes hjemmepleje.

Karolina Czyzyk kan varmt anbefale appen og fortæller, at hendes uddannede kollegaer godt kan være lidt misundelige på hende for at hun har dette arbejdsredskab ved hånden. Foto: Finn Grahndin

Kinderæg

Appen åbner og giver tre muligheder.

1. Den læser sætninger op under kategorier, der svarer til de opgaver, der udføres hos borgeren såsom forflytning, personlig pleje og bad. Her kan man vælge at få læst sætningerne langsomt op.

2. Under funktionen kropsatlas kan man trykke på en figur af en krop og få læst kropsdele op og få vist placeringen af kropsdelen.

3. Appen forklarer fagord, der kan bruges i samtaler med kolleger og ved dokumentation.

Ikke mindst dokumentationen er Karolina Czyzyk glad for. Den betyder meget, fordi den sikrer borgeren får den rette behandling. Ikke kun af hende selv, men også af hendes kollegaer, der måske overtager behandlingen af borgeren.

Winnie Bejder Jensen, leder af Varde Kommunes uddannelsesafdeling, siger, at appen er med til at højne kvaliteten af SOSU-elevernes arbejde Foto: Finn Grahndin

God idé

I dag er Karolina Czyzyk på besøg hos 84-årige Renate Andersen. Hun er stort set selvhjulpen, men skal have skiftet sine støttestrømper. Pensionisten har selvfølgelig ret i, at der kommer mange forskellige nationaliteter ind ad døren hos hende, men hun er faktisk ret imponeret over, hvor mange der taler godt dansk.

- Ellers spørger jeg bare igen, hvis jeg ikke forstår, hvad de siger, smiler hun.

Men hun er nu ikke blind for, hvad appen kan betyde også for hende. Så hun er meget positiv overfor det nye på Karolina Czyzyks mobiltelefon.

Pensionist Renate Andersen på 84 år kan godt se de mange muligheder i den nye app. Foto: Finn Grahndin

Mange nationaliteter

Hun og en lang række andre elever fra Varde, Vejen og Høje-Taastrup kommuner har afprøvet appen og er kommet med forslag til forbedringer. For helt nemt har det ikke været at udvikle den.

- Vi har måttet tage højde for, at appen skal bruges af SOSU-elever, der kommer fra mange forskellige lande, siger Johanne Korsdal Sørensen, Ph.d. i sociologi og antropolog - og idemanden bag.

Appen er gennem tre år udviklet i forbindelse med forskningsprojektet "Fra Migrant til SOSU-aspirant", hvor det er AU og VIVEs viden, der ligger til grund for hele appen. Den tekniske udvikling af appen er foretaget af Alexandra Instituttet.

Som et kinderæg folder appen en masse muligheder ud. Alle for at afhjælpe SOSU-elevens daglige sprogudfordringer. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Arbejdsglæde

I Varde Kommune er man stolte over, at være med i arbejdet.

- På social- og sundhedsområdet er der brug for en høj kvalitet. Det er appen med til at sikre gennem en bedre kommunikation, siger leder af Varde Kommunes uddannelsesafdeling, Winnie Bejder Jensen.

Måske kan appen meget mere end "bare" at være et godt arbejdsredskab for SOSU-eleven - og hvem ved, måske også for de uddannede SOSUer senere? - for gode redskaber skaber arbejdsglæde og kan betyde, at udenlandske SOSU-elever fortsætter med deres uddannelse og bliver SOSU-assistenter, som der er stor efterspørgsel efter. Også i fremtiden i Varde Kommune.

Det er i hvert fald en faktor, som Winnie Bejder Jensen er meget opmærksom på.

Breaking

Regeringen vil ekstraordinært give Fanø 20 millioner kroner

Der er et ekstraordinært beløb på 20 mio. kr. på vej til Fanø. Her ved borgmester Frank Jensen (RV) og Erik Nørreby (V).)
Udgivet

Regeringen vil give Fanø Kommune, som er hårdt presset på økonomien, 20 millioner kroner ekstra i finansloven for 2025.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunen har som lille ø-kommune særlige økonomiske udfordringer, konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Derfor giver regeringen nu et ekstra tilskud på 20 millioner kroner i 2025, og vi vil arbejde for at få ændret lovgivningen, så Fanø fra næste år kan modtage et ø-tilskud på 20 mio. kr. om året, siger Løhde i pressemeddelelsen.

Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag for 2025 i sidste måned, var der afsat 2,5 milliarder kroner til kommunerne.

Det ville give Fanø Kommune 300.000 kroner, men ifølge borgmester Frank Jensen (R) battede det ikke meget, når kommunen ifølge borgmesteren så ind i et hul i kassen på næsten 20 millioner kroner.

Også i fremtiden

De ekstra midler forudsætter, at Folketinget giver sin tilslutning og derfor afventer en endelig udmelding vedtagelse af finansloven for 2025, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Regeringen vil desuden arbejde for en ændring af udligningslovens § 21 med henblik på et tilsvarende årligt ø-tilskud til Fanø Kommune fra 2026 og frem.

Opdateres.

Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst

Naja Kreutzer Rosager mistede sin søster, da hun var 17 år gammel. Hun sørger stadig over tabet. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.

Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.

Udenfor stod hendes mor og far og hendes lillebror. Hvorfor stod de der?

At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Og de græd.

Grunden til, de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas søster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.

Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'

da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel?

Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle

Alt kan slutte med ét

Naja svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med venner.

Festede lidt. Fik sikkert noget alkohol. Gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om man sov. Om man gik på arbejde. Alt var mærkeligt. Ligegyldigt. En åbenbaring af, at alting kan slutte pludseligt og med ét.

Et par dage tidligere, da de skiltes på Odense Banegård, havde hun sagt ”vi ses”.

- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.

Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.

Ved ikke, hvordan man skal reagere

Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af søsteren selv.

- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.

Naja Kreutzer Rosager arvede sin søsters genbrugs-WHAM-t-shirt. - Jeg gik med den hele december måned det år, hun døde, fordi hun ikke kunne, fortæller Naja.. Foto: Pia Thordsen

- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. Og lidt - okay…  De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre – lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for hende, siger Naja.

Tal om det

Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år, lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk ovenpå et tab.

Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.

Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående.

Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.

Her er Det Nationale Sorgcenters16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.

16 gode råd fra unge, der har mistet

  1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg

  2. Lad aldrig som ingenting

  3. Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det

  4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer

  5. Bliv ved med at spørge

  6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det

  7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

  8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig

  9. Hjælp din ven til også at have et fristed

  10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven

  11. Vis, du tænker på din ven

  12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet

  13. Vær tålmodig

  14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder

  15. Glad den ene aften – ked af det den næste

  16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Kan udløse depression og angst

I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.

Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.

Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.

Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden.

Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter

I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.

Ifølge Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter, opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.

- Det er langt flere, end de 10-15 procent, der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.

Søsterens ting holder mindet i live

Det er snart to år siden, Naja Kreutzer Rosagers søster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.

- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.

- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at man aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.

Naja Kreutzer Rosager lærte at stå på rulleskøjter af sin søster. Nu kører hun på søsterens rulleskøjter. Så er hun stadig "med" på turen.. Foto: Pia Thordsen

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com