Knækket gren vejede fem tons
Den gren, der søndag eftermiddag væltede ned over et publikumsområdet ved Varde Sommerspil, vejede fem tons.
Indtil i går udgjorde grenen en del af et stort bøgetræ i Varde, men nu er træet helt fældet.
Omkring klokken 16 søndag knækkede grenen af og faldt ned over en mast og nogle sæder i et publikumsområde ved Varde Sommerspil.
Heldigvis var samtlige 1700 gæster evakueret, men det kunne have kostet liv, hvis den havde ramt nogen, mener flere af gæsterne.
Og Therese Rosa, der er skovfoged ved Varde Kommune, fortæller da også, at der i går blev kørt hele fem tons træ væk, som var knækket af.
I dag er resten af træet blevet fældet, så der nu kun er stubben tilbage.