Hver dag mindes han om dengang, hans families livsværk forsvandt

Kim Jensen overtog minkfarmen i Årre fra sin far. Nu arbejder han som ejendomsmægler og glæder sig til den dag, familien kan flytte fra gården. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minkavler Kim Jensen venter stadig på afgørelse om erstatning tre år efter, at hans families minkfarm skulle lukke. Sidenhen har han skiftet karrierespor, men han er stadig bundet til gården, indtil sagen får en ende.

Hver morgen ser han ud på den minkfarm, han tre år efter lukningen stadig ejer. 

Troen på retfærdighed er for Kim Jensen er smuldret.

- Jeg tænker ikke på det, for hver gang vi snakker om det, så bliver jeg mere frustreret. Jeg prøver i princippet at skubbe det lidt væk og tage det dag for dag, siger han.

Den tidligere minkavler venter stadig på afgørelse i en erstatningssag vedrørende hans families minkfarm i Årre nær Varde.

Erstatningerne er begyndt at tikke ind på minkavlernes konti. Men det er kun et fåtal af de 1.227 minkavlere, der har søgt om økonomisk kompensation, som har fået deres sag afsluttet.

Og tre års ventetid gør det vanskeligere for ham at bevare håbet på at få en endelig afslutning på et tre generationer langt familieforetagende.

Tredje karriereskifte

For knap 20 år siden begyndte han en tilværelse som minkavler på sin fars farm i Årre. Forinden var han i en årrække professionel fodboldspiller, hvor karrieren blandt andet bød på 117 førsteholdskampe for Esbjerg fB.

Nu har arbejdslivet nået sin tredje yderlighed, da 45-årige Kim Jensen de sidste to måneder har arbejdet som ejendomsmægler.

I november 2020 forsvandt hans families livsværk mellem hænderne på ham, da den daværende S-regering med et fingerknips som følge af coronapandemien nedlagde hele minkerhvervet. En tid som stadig plager ham.

- Hver dag mindes jeg om det, der skete i november 2020, fortæller Kim Jensen.

Foto: Ole Møller TV SYD

Og på trods af en ny tilværelse med at sælge ejendomme kan han ikke komme af med sin egen, før svaret på spørgsmålet om erstatning er kommet.

Derfor føler han sig, sammen med sin hustru Hanne Jensen, stavnsbundet til deres hjem i huset knyttet til minkfarmen ved Varde.

- Vi er bundet til noget, som vi ikke kan komme af med, og vi aner ikke hvor lang tid, vi er stavnsbundet her, siger Hanne Jensen.

Foto: Ole Møller TV SYD

Kim Jensen drev familieforetagendet videre med sin kone. Halvandet år før lukningen fik familien et pelseri, der nemt kunne få 100.000 mink gennem på tre uger under virksomhedens højsæson i november. 

Ny hurtigordning er ikke løsningen

Hvor Kim Jensens tidligere arbejdsgiver, Esbjerg fB, har vind i sejlene med en førsteplads i 2. division, ser prognoserne for en afgørelse i familiens erstatningssag mere dyster ud.

Siden nedlæggelsen af minkerhvervet i 2020 har kun et fåtal af de mere end 1200 minkavlere fået deres sag afsluttet.

I oktober igangsatte regeringen ny 'fast track-ordning', som skulle give minkavlerne hurtigere afklaring på, hvor stor en udbetaling, de kunne se frem til.

Fast track ordning for minkerstatning

Regeringen indgik sammen med SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre den 17. maj 2023 en aftale, som skulle sikre hurtigere afgørelse på minkavlernes erstatningssager.

Ordningen blev sat i kraft den 1. oktober i år.

Det er valgfrit for avlerne at benytte sig af ordningen. Forventningen er, at minkavlerne vil modtage et forslag til en afgørelse på deres sag efter to til fire måneder.

Sagerne vurderes gennem standardiserede satser, som skal gøre processen hurtigere.

Regeringens ambition er at have alle sager gennem hurtigordningen afsluttet i midten 2024.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Familien Jensen ønsker dog ikke at bruge ordningen, da de frygter at ende ud med et mindre udbytte, end hvad de ellers ville få normalt.

Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, Anni Matthiesen (V), forstår Kim og Hannes frustrationer. Hun er til gengæld uforstående over, de ikke vil ansøge gennem den nye ordning.

- Det er jo ikke sådan, at han nødvendigvis er bundet op på det, selvom han prøver den vej. Jeg tænker i hvert fald, at de kunne komme videre med deres liv, hvis han valgte at lægge en ansøgning ind der, siger hun.

Ifølge Kim Jensen kan han ikke via ordningen få svar på, hvad pelseriet er værd, og derfor giver det ikke mening for dem at springe på den hurtige løsning.

Foto: Ole Møller TV SYD

 - Det er ikke fordi, jeg vil være grådig, men jeg vil også have det, der tilkommer mig, siger han.

Ambitionen fra regeringens side er, at størstedelen af erstatningssagerne gennem fasttrack-ordningen skal være afsluttet i midten af 2024.

Frygter fem års mere ventetid

I sidste uge begyndte nedrivningerne af minkfarmene. I første omgang gælder det i Nordjylland.

Kim Jensen ved ikke, hvornår det bliver hans tur. Han frygter dog, at han skal vente længere end den tid, han allerede har.

- Jeg ved, at det ikke bliver i 2024. Et forsigtigt bud vil være i 2027 eller 2028, hvis vi er heldige, siger han.

Når Kim Jensen ikke vælger at søge om erstatning gennem fasttrack-ordningen kan regeringen heller ikke give et svar på, hvornår sagen vil blive afsluttet.

- Det betyder, at man skal mere ned i hvert enkelt bilag i Kims sag. Derfor er der jo en fare for, at det trækker længere ud end et halvt år, siger Anni Matthiesen.

Minkavlerne havde inden den 1. oktober i år ifølge Ministeriet for Fiskeri, Landbrug og Fødevarer fået udbetalt 8,7 millioner kroner i erstatning.

28-årig handlede uden at tænke, da bilist blev fanget i stigende vandmasser

Biler fanget i vandmasser ved en viadukt på Oksvangvej ved Esbjerg. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet

28-årige Alex Falck Thomsen måtte fredag slå bagruden ind på en bil, for at komme en mand til undsætning. Mandens elbil blev fanget af store vandmasser i en viadukt, og han kunne ikke selv redde sig ud.

Hånden svier lidt, og der er kommet et par dybe rifter fra det øjeblik, hvor Alex Falck Thomsen fredag bankede sin knytnæve igennem bagruden på en elbil for at hjælpe en mandlig fører i sikkerhed fra vandet.

Vi står og venter på, at føreren kommer ud af bilen. Men han kommer ikke ud

Alex Falck Thomsen

Den 28-årige sydvestjyde var på vej hjem til Esbjerg fra sit job på Femernprojektet i Rødbyhavn på Lolland.

- Men så var motorvejen afspærret på grund af vand, og derfor ville jeg køre under motorvejen gennem en viadukt, fortæller Alex Falck Thomsen.

Han nåede dog at stoppe bilen før viadukten på Oksvangvej ved Esbjerg, fordi en pickup holdt stille foran ham.

- Jeg spurgte føreren, om der var for dybt til at køre. Og så stod vi ellers bare og stoppede biler, så godt vi kunne, siger Alex Falck Thomsen.

Kom ikke ud

Ifølge ham var der dog ingen til at stoppe bilerne på den modsatte side af viadukten, og pludselig så han en bil køre direkte ud i de stigende vandmasser.

- Vi står og venter på, at føreren kommer ud af bilen. Men han kommer ikke ud, så bilen driver ud i vandet. Jeg tror ikke, jeg tænkte så meget. Hovedet slog fra, og så handlede jeg bare, fortæller Alex Falck Thomsen, når han skal forsøge at gengive øjeblikket, hvor han svømmede ud i vandstrømmen for at komme bilisten til undsætning.

Det var ikke en let manøvre, fortæller han.

- Bilen stod pludselig lodret, så jeg måtte om på modsatte side og forsøge at slå bagruden ind. Og det lykkedes. Så slog jeg bagruden ind med hånden, og så fik jeg ellers trukket ham ud, fortæller Alex Falck Thomsen, der efterfølgende fik hjulpet den chokerede mand ind på fast grund.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvordan han har det, ham jeg hjalp ud. Han var noget i chok og ret rundt på gulvet, lyder det fra den 28-årige, som selv er ved at være kommet sig ovenpå oplevelsen.

- Jeg har det okay. Jeg har fået nogle lidt dybe sår på hånden, men det er ikke noget, der ikke kommer sig igen, siger Alex Falck Thomsen. 

Fire personer blev efterfølgende hjulpet ud fra biler, inden beredskabet kom frem til stedet og tjekkede bilerne efter.

Hun lyttede ikke til sin 11-årige søn, men da hun fandt hans brev, kunne hun se, at den var gal

Karina Johansen er 44 år og bor i Sønderborg, hvor hun arbejder frivilligt på Kirkens Korshærs varmestue. Foto: Privatfoto
Udgivet

Hun er ikke vokset op med alkohol i dagligdagen, men pludselig faldt hun ned i et hul med alkoholmisbrug, som hun først indså efter fem år.

En hel 3 liters papboks med vin svarende til fire flasker vin - omkring 20 genstande.

Så meget kunne 44-årige Karina Johansen fra Sønderborg nå at drikke hver aften og nat i de fem år, hun var alkoholiker.

- Alkoholen gav mig en ro. Jeg var ligeglad med, hvad andre tænkte om mig, og det var fantastisk. Det startede i det små, men det blev mere og mere, siger Karina Johansen.

TV SYD har talt med hende i forbindelse med Uge 40, der er interesseorganisationen Alkohol og samfunds årlige kampagne.

Den sætter fokus på alkoholmisbrug - både på misbrugerne og deres pårørende.

For alkoholismen påvirker også pårørende, og dét mærkede Karina Johansen.

- Som når jeg gav min mor en skideballe over telefonen, fordi alkoholen talte for mig.

Men en dag i 2021 blev drikkeriet for meget for hendes søn, der på trods af sin alder var stærk nok til at stå op mod sin mor.

Han skrev et brev, som ændrede alt.

Foto: Privatfoto / Karina Johansen

Men vi skruer først tiden tilbage.

Kunne skjule det

Hun lider af den psykiske lidelse borderline og led desuden også af en depression, da hendes misbrug startede.

Dårligt selvværd og tankemylder holdt hende vågen.

- Det startede med, at jeg havde brug for en øl eller vin om aftenen for at slappe af. Jeg følte ikke, at mit selvværd var et problem, når jeg drak. Men man må ikke bruge alkohol som medicin, og det var det, jeg gjorde.

Jeg havde en kæmpe facade op omkring mig

Karina Johansen, Sønderborg

Karina Johansen er egentlig vokset op i et hjem med forældre, der kun fik lidt at drikke, når der kom gæster.

Og hun havde selv et ganske normalt forhold til alkohol, da hun var ung.

Men pludselig tog det bare fart i 2016.

Jeg havde en forestilling om, at en alkoholiker var usoigneret og med ølmave

Karina Johansen, Sønderborg

Hun planlagde sin hverdag ud fra, hvornår hun kunne komme til at drikke.

Som førtidspensionist var det let for hende at drikke, uden at nogen rigtigt opdagede det i starten.

- Jeg sov, når min søn var i skole, og jeg stod op, når han kom hjem. Han havde altid rent tøj og fik varm mad om aftenen.

Fakta om alkoholmisbrug

  • Styrelsen anslår, at 67.000 danskere har et svært alkoholproblem, mens 402.000 har et moderat alkoholproblem.

  • Statens Institut for Folkesundhed anslår desuden, at 109.000 børn vokser op i familier, hvor en eller flere har et moderat eller svært alkoholproblem.

Kilde: Alkohol og samfund

Kom i Misbrugscentret

Men der skulle vise sig at gå længe, før hendes omgangskreds for alvor opdagede hendes massive alkoholmisbrug, selvom hun forsøgte at benægte det.

- Jeg havde en kæmpe facade omkring mig. Når du er i misbrug, så isolerer du dig, siger hun.

Hun fik hjælp i hjemmet af en familiekonsulent og en fra socialpsykiatrien. Og de kunne godt se, at den var helt gal.

De fik hende noget modvilligt overtalt til at starte i Misbrugscentret i 2021.

- Jeg havde en forestilling om, at en alkoholiker var usoigneret og med ølmave. Det er dem på bænken med en øl eller en flaske kirsebærvin. Men det var en øjenåbner for mig. Det var både gymnasieeleven, mureren og direktøren, siger hun.

Hun indså sit problem og blev overtalt til at fortælle sin eksmand det hele, og så flyttede sønnen hjem til ham.

Karina Johansen har det nu godt, og hun er sikker på, hun ikke ryger ud i et alkoholmisbrug igen. Foto: Privatfoto / Karina Johansen

Brevet

Men selvom hun blev tilknyttet Misbrugscentret, kunne Karina Johansen ikke stoppe sit alkoholmisbrug.

Konflikterne med venner og familie blev flere og større.

Hendes 11-årige søn havde prøvet at sige til sin mor, at han ikke kunne lide, at hun drak så meget.

Men det endte altid i benægtelser og konflikt.

Så sønnen skrev i stedet et brev, som han lagde på sit værelse en dag, hvor han havde været på weekend hos moderen.

Skrivebordslampen havde han ladet være stå tændt, så Karina Johansen ikke kunne undgå at opdage brevet.

Indholdet var ikke til at tage fejl af.

Brevet som gjorde udslaget for Karina Johansen og fik hende til at stoppe sit alkoholmisbrug. Foto: Privatfoto

Læs hele brevet her

Jeg elsker dig, men du skal lade være med at drikke. Du kan se, hvad du gjorde ved den her weekend. Du gør mig ked af det og ødelægger weekenden for mig, og jeg er her ikke særligt tit, så det gør mig mere ked af det.

Og det kan godt være, at det bare er fordi, du hygger dig, som du siger, men det irriterer mig, fordi du snakker anderledes, ser anderledes ud og opfører dig anderledes.

Så PLLEEEAAASSSEEE stop, når jeg er her med at drikke. Jeg havde lige glædet mig til den her weekend, men så drikker du og ødelagde det. Du siger, du ikke drikker dig fuld, men det gør du.

Elsker dig

- Det ramte mig hårdt, og lige dér stoppede jeg med at drikke, siger Karina Johansen.

Og hun tager stadig brevet frem engang imellem.

- Når jeg fik trangen, og det gør man mange gange, så fandt jeg det her brev frem, og stoppede trangen. Tit råder jeg også pårørende til at skrive et brev. For samtalen ender tit i en konflikt, for der skal man svare med det samme.

Syv gode råd til at tage snakken

Alkohol og Samfund har udarbejdet syv råd, som kan hjælpe til at tage samtalen med en, der kan have et alkoholproblem.

  1. Hvem, hvor og hvornår
    Det kan være rart at være to-tre personer, så I kan støtte hinanden. Vælg et sted, hvor han eller hun føler sig tryg, og vælg et tidspunkt på dagen, hvor han eller hun ikke er påvirket.

  2. Samtalen
    Forbered og øv samtalen grundigt. Skriv ned, hvad du vil sige, så du får sagt det, du ønsker at sige.

  3. Ønsker
    Vis respekt og tillid. Lad personen selv komme med et bud på, hvad der skal ske efter samtalen. Tænk også over, hvad du gerne vil have, der skal ske efter samtalen. Ønsker du, at han eller hun stopper med at drikke alkohol eller søger hjælp?

  4. Grænser
    Er der grænser, du vil sætte for hans eller hendes forbrug af alkohol? Eksempelvis, ”jeg vil ikke have dig på besøg, når du er beruset”.

  5. Konsekvenser
    Får det konsekvenser, hvis personen ikke vil leve op til dine ønsker? Undgå trusler, hvis du ikke er klar til at handle på dem. Han eller hun skal føle sig støttet ikke truet.

  6. At søge behandling
    Vil du tilbyde hjælp til at aftale samtale eller behandling og eventuelt selv deltage? Vil du sætte grænser over for den der drikker, hvis han eller hun ikke vælger at gå i behandling?

  7. Afsluttende
    Lav nogle konkrete aftaler med personen, som drikker.

Kilde: Alkohol og Samfund, Alkoholkampagne uge 40

Mere stolt end flov

I dag er sønnen 14 år og er flyttet hjem til Karina Johansen.

Han er stoppet med at lugte til sin mor, om hun lugter af alkohol, ligesom han gjorde det dengang.

- Jeg er mere stolt over, at min mor er, hvor hun er i dag, end jeg er flov over, hvor hun var, siger hendes nu 14-årige søn, der dermed var ét af de 109.000 børn, der vokser op i et hjem med alkoholmisbrug.

Men han kan stadig blive bekymret. Som da han ringede hjem til sin mor under en rejse, og hun ikke svarede.

Eller da hendes søster kunne se, at Karina Johansen var online på de sociale medier om natten - så var søsteren bange for, at Karina Johansen var i gang med at drikke.

Men hun har ikke rørt alkohol i to år, og hun er overbevist om, at hun aldrig kommer til det.

Nu arbejder hun frivilligt i køkkenet på Kirkens Korshærs varmestue i Sønderborg.

8. juli markerede toårsdagen, og der samlede hun familie og venner.

Den 8. juli 2024 havde Karina Johansen dækket bordet her familie og venner for at markere toårsdagen for hendes afslutningen på hendes alkoholmisbrug. Foto: Privatfoto / Karina Johansen

- Jeg rejste mig op og holdt en tale. Jeg knyttede en historie til alle, der var der, og så sagde jeg undskyld, siger Karina Johansen.

Hun håber nu, at hendes historie kan inspirere andre til at søge hjælp, hvis de har et alkoholmisbrug, for livet på den anden side er bedre, forsikrer hun.

- Nu har jeg fået et liv igen. Det havde jeg ikke, da jeg drak.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com