Annika mistede sin mor og søster til kræft - åbenhed fik hende gennem sorgen
I årene 2008 og 2009 år mistede Annika Nielsen fra Varde både sin søster og siden sin mor til kræftsygdom. Her næsten 15 år efter fylder sorgen stadig, men den giver kræfter til at hjælpe med at 'knække' cancer.
Tilbage i 2004 er Annika Nielsens søster, Lissi, 39 år gammel. Her får hun, Annika og resten af familien første gang besked om, at hun har kræft, og med tiden spreder kræften sig i kroppen. Fire år efter diagnosen tager det fart.
En tilværelse på hospice og sygehuset i Esbjerg venter.
- Hun får det gradvist dårligere og dårligere. Man kan høre, hvordan lungerne bobler. Det lød forfærdeligt, siger Annika Nielsen.
Familien fik dog at vide af sygehusets personale, at storesøster var stabil, så de kunne køre hjem til Nordenskov - nord for Varde - hvor de boede på det tidspunkt. De ville hjem og fortælle deres børn, der på det tidspunkt var i folkeskolealderen, at deres moster var stabil.
Det nåede de ikke - faktisk nåede de ikke ud af Esbjerg, før sygehuspersonalet kaldte Annika og hendes mand tilbage.
- Vi kommer tilbage, men det er alligevel som om, at hun ikke giver slip, siger Annika Nielsen.
De ender med at sove på en feltmadras.
Kort tid efter er det dog slut.
- Hun giver så slip. Det er den 15. april (2008, red.) klokken 15.15, siger hun.
Det er næsten 15 år siden i dag, at Annika mistede sin storesøster.
Søstre med aldersforskel
Annika Nielsen er det man vil kalde en 'efternøler'. Født længe efter sin søskende - eller i det her tilfælde - sin søster.
13 års forskel var der på hende og Lissi, som søsteren hed. Storesøster født i 1965 - lillesøster Annika født i 1978. Nogle gange blev Lissi såmænd forvekslet med Annikas mor og beskyttergenet var der - selvom hun 'bare' var storesøsteren.
- Vi havde et tæt forhold, og hun beskyttede mig, hvis der var nogen, der gik imod.
Men Lissi var ikke bare voksen-søster, som Annika kunne se op til, hun var også livsglad, husker hun.
- Der var altid fis og ballade. Der skulle ske noget, og hun kunne ikke sidde stille, og så har jeg måske lært lidt af hende at være en værre 'kaffetante', og det er jeg godt nok også, siger hun med et smil på læben.
Endnu en kræftdiagnose
Lidt tid efter Lissis begravelse tager Annikas mor og far på ferie. Destinationen er Tyrkiet, som det har været mere end 20 gange, når de skulle afsted.
Da de kommer tilbage til Danmark, klager Annikas mor over ondt i maven. Hun er desuden blevet gul i huden, så hun må forbi lægen.
- Jeg tænker, det kan være en depression, for ens kulør kan godt ændres lidt, når man har det rigtigt skidt, siger Annika Nielsen.
Hos lægen finder de ud af, at hun har kræft i bugspytkirtlen.
Det er to måneder efter storesøster Lissis begravelse.
- Jeg var godt klar over, det var noget, vi ville komme til at miste hende på, men vi måtte jo bare få det bedste ud af det, siger Annika Nielsen om den barske virkelighed, der igen ramte familien.
Tager orlov for at være der
Man skal få det bedste ud af den tid, man har med hinanden, var Annikas tankegang. Så hun tog orlov fra sit arbejde for at være hos sin mor.
- Det er den bedste sorgproces, man kan have, siger hun.
Og selvom man har fået en dødsdom, så er der i den sidste tid også plads til sjove momenter. Annika husker en hændelse, der sker to dage før moderen dør.
Moderen får på sit dødsleje en kaffe med Bailey, for det gør hun altid, når hun skal rejse og med udsigt til en snarlig 'rejse', så er den naturligvis på sin plads. Da hendes krop modarbejder de ting, der er i en kaffe spjætter hun og spilder. Det vil en god datter som Annika naturligvis hjælpe med, så hun holder under koppen.
- Jeg får bare sådan en gang skældud af min mor. 'Nu kan du bare se. Det er også din skyld at jeg spilder. Det er bare din skyld' siger min mor, hvorefter min moster sætter hånden ind under koppen.' Nu kan du bare se, hvordan det går, når jeg selv sidder med koppen', sagde min mor så. Og vi har simpelthen grint så meget af det siden, for det var bare så sjovt, siger Annika Nielsen.
To dage efter dør Annikas mor. Næsten på årsdagen for søsterens død.
Vender sorgen til glæde
I dag er det 13 og 14 år siden, Annika mistede sine to kære. Tårerne er der stadig, og selv mener hun, at hun er kommet gennem perioden ved at snakke om det - ikke kun om sorgen, men mest af alt om de gode minder, der også er forbundet med et savn.
Det gør hun blandt andet til Knæk Cancer-ugen, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kræftsygdommen samt de der har den, har haft den, er død med den eller - som Annika Nielsen - er pårørende til en kræftpatient.
I 2021 var hun gæst til TV 2s store show om lørdagen, og i år så skal hun og hendes mand være frivillige i forbindelse med showet i aften. Gennem Knæk Cancer har hun fået skabt kontakt til mennesker, der har stået eller står i en lignende situation.
Selv har Annika Nielsen været meget aktiv i forbindelse med at markere ugen.
I 2019 tog hun sammen med sin niece initiativ til en løbe-gå-tur rundt om Karlsgårde Sø, hvor der blev samlet ind, hygget og solgt pølser. Overskuddet gik til Knæk Cancer. Det var egentlig meningen, det bare skulle være nærmeste familie og venner, men det endte med at blive et event, hvor sponsorer og andre deltagere strømme til. 129 mennesker var med den dag for tre år siden, og der blev samlet 27.000 kroner ind til Knæk Cancer-indsamlingen.
Selvom fokus på dagen var på at bekæmpe en modbydelig sygdom, så var fokus også på at skabe en dag med glæde og store smil, lyder det fra Annika Nielsen.
- Man skal ikke kun tage Knæk Cancer som negative ting, for der er også meget positivt. Da vi afholdt arrangementet (i 2019, red.), var det vigtigste, at vi har det sjovt, og der er ikke noget med, at vi holder et minuts stilhed, siger hun.
Men derfor kan man sagtens snakke om de udfordringer man kæmper med som kræftramt eller pårørende til en.
- Vi snakker på kryds og tværs og deler historier, men på den sjove måde og har det bare rigtig hyggeligt.
Småkagedamen fra Varde
I 2020 ville Annika gerne have lavet et lignende arrangement med en gå/løbetur rundt om Karlsgårde Sø. Som de fleste nok kan huske, var Danmark og verden ramt af corona på den tid.
Men hvad gør man så, når man gerne vil bidrage? Annika gik i gang med at bage småkager, som hun ville sælge. Overskuddet gik stadig til Knæk Cancer, og støtten var overvældende.
- Det var vanvittigt. Jeg bagte 28 kilo i løbet af en uge, og så ringede jeg pengene ind til 'Knæk Cancer'-showet, hvor jeg får Claus Holm (tv-kok, red.) i røret, og så fortæller jeg ham, at jeg har lavet 120 lys, og så siger jeg, at jeg har bagt 28 kilo småkager. Han hører slet ikke det med lysene. Så siger han '28 KILO! BUM! Er du godt klar over, hvor mange småkager, det er?'.
Det bliver i øvrigt starten på en kontakt mellem Annika og den kendte tv-kok.
Sidste år bagte hun 67 kilo. I år blev det 'kun' til 62 kilo.
Traditionen fortsætter
Sidste år kunne man igen holde gåtur rundt om søen. 51.000 kroner blev samlet ind.
I år satte man rekord. 227 deltagere var med. Der blev holdt auktion, og i alt blev der samlet 55.000 kroner ind, som Annika Nielsen med sin mand tager over og afleverer personligt i dag.
Knæk Cancer har formentlig hjulpet Annika Nielsen med at bearbejde sorgen over at miste en mor og søster.
Men det er ikke det, som hun fremhæver som det vigtigste værktøj. Det er, at vi skal tale om sorgen.
- Man skal sørge for at være åben, og man skal ikke trække sig, hvis man har nogle venner eller naboen. Bag en kage, gå en tur. Man behøver ikke at snakke om tingene. Bare det at være sammen gør meget - og efterhånden åbner man sig endnu mere, slutter hun.
Du kan se og donere til det store Knæk Cancer-show i aften på TV 2.