Annika mistede sin mor og søster til kræft - åbenhed fik hende gennem sorgen

Annika Nielsen har oplevet at miste sin mor og søster til kræft indenfor et år Foto: Kasper Buch Petersen
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I årene 2008 og 2009 år mistede Annika Nielsen fra Varde både sin søster og siden sin mor til kræftsygdom. Her næsten 15 år efter fylder sorgen stadig, men den giver kræfter til at hjælpe med at 'knække' cancer.

Tilbage i 2004 er Annika Nielsens søster, Lissi, 39 år gammel. Her får hun, Annika og resten af familien første gang besked om, at hun har kræft, og med tiden spreder kræften sig i kroppen. Fire år efter diagnosen tager det fart.

En tilværelse på hospice og sygehuset i Esbjerg venter.

- Hun får det gradvist dårligere og dårligere. Man kan høre, hvordan lungerne bobler. Det lød forfærdeligt, siger Annika Nielsen.

Familien fik dog at vide af sygehusets personale, at storesøster var stabil, så de kunne køre hjem til Nordenskov - nord for Varde - hvor de boede på det tidspunkt. De ville hjem og fortælle deres børn, der på det tidspunkt var i folkeskolealderen, at deres moster var stabil.

Det nåede de ikke - faktisk nåede de ikke ud af Esbjerg, før sygehuspersonalet kaldte Annika og hendes mand tilbage.

- Vi kommer tilbage, men det er alligevel som om, at hun ikke giver slip, siger Annika Nielsen.

De ender med at sove på en feltmadras.

Kort tid efter er det dog slut.

- Hun giver så slip. Det er den 15. april (2008, red.) klokken 15.15, siger hun.

Det er næsten 15 år siden i dag, at Annika mistede sin storesøster.

Annika tænder et lys Foto: Kasper Buch Petersen

Søstre med aldersforskel

Annika Nielsen er det man vil kalde en 'efternøler'. Født længe efter sin søskende - eller i det her tilfælde - sin søster. 

13 års forskel var der på hende og Lissi, som søsteren hed. Storesøster født i 1965 - lillesøster Annika født i 1978. Nogle gange blev Lissi såmænd forvekslet med Annikas mor og beskyttergenet var der - selvom hun 'bare' var storesøsteren.

- Vi havde et tæt forhold, og hun beskyttede mig, hvis der var nogen, der gik imod.

Men Lissi var ikke bare voksen-søster, som Annika kunne se op til, hun var også livsglad, husker hun.

- Der var altid fis og ballade. Der skulle ske noget, og hun kunne ikke sidde stille, og så har jeg måske lært lidt af hende at være en værre 'kaffetante', og det er jeg godt nok også, siger hun med et smil på læben.

Endnu en kræftdiagnose

Lidt tid efter Lissis begravelse tager Annikas mor og far på ferie. Destinationen er Tyrkiet, som det har været mere end 20 gange, når de skulle afsted.

Da de kommer tilbage til Danmark, klager Annikas mor over ondt i maven. Hun er desuden blevet gul i huden, så hun må forbi lægen. 

- Jeg tænker, det kan være en depression, for ens kulør kan godt ændres lidt, når man har det rigtigt skidt, siger Annika Nielsen.

Hos lægen finder de ud af, at hun har kræft i bugspytkirtlen. 

Det er to måneder efter storesøster Lissis begravelse.

- Jeg var godt klar over, det var noget, vi ville komme til at miste hende på, men vi måtte jo bare få det bedste ud af det, siger Annika Nielsen om den barske virkelighed, der igen ramte familien.

Mor og søster ligger ved siden af hinanden på kirkegården i Øse ved Varde Foto: Kasper Buch Petersen

Tager orlov for at være der

Man skal få det bedste ud af den tid, man har med hinanden, var Annikas tankegang. Så hun tog orlov fra sit arbejde for at være hos sin mor.

- Det er den bedste sorgproces, man kan have, siger hun.

Og selvom man har fået en dødsdom, så er der i den sidste tid også plads til sjove momenter. Annika husker en hændelse, der sker to dage før moderen dør. 

Moderen får på sit dødsleje en kaffe med Bailey, for det gør hun altid, når hun skal rejse og med udsigt til en snarlig 'rejse', så er den naturligvis på sin plads. Da hendes krop modarbejder de ting, der er i en kaffe spjætter hun og spilder. Det vil en god datter som Annika naturligvis hjælpe med, så hun holder under koppen.

- Jeg får bare sådan en gang skældud af min mor. 'Nu kan du bare se. Det er også din skyld at jeg spilder. Det er bare din skyld' siger min mor, hvorefter min moster sætter hånden ind under koppen.' Nu kan du bare se, hvordan det går, når jeg selv sidder med koppen', sagde min mor så. Og vi har simpelthen grint så meget af det siden, for det var bare så sjovt, siger Annika Nielsen.

To dage efter dør Annikas mor. Næsten på årsdagen for søsterens død.

Vender sorgen til glæde

I dag er det 13 og 14 år siden, Annika mistede sine to kære. Tårerne er der stadig, og selv mener hun, at hun er kommet gennem perioden ved at snakke om det - ikke kun om sorgen, men mest af alt om de gode minder, der også er forbundet med et savn.

Det gør hun blandt andet til Knæk Cancer-ugen, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kræftsygdommen samt de der har den, har haft den, er død med den  eller - som Annika Nielsen - er pårørende til en kræftpatient.

I 2021 var hun gæst til TV 2s store show om lørdagen, og i år så skal hun og hendes mand være frivillige i forbindelse med showet i aften. Gennem Knæk Cancer har hun fået skabt kontakt til mennesker, der har stået eller står i en lignende situation. 

Selv har Annika Nielsen været meget aktiv i forbindelse med at markere ugen. 

I 2019 tog hun sammen med sin niece initiativ til en løbe-gå-tur rundt om Karlsgårde Sø, hvor der blev samlet ind, hygget og solgt pølser. Overskuddet gik til Knæk Cancer. Det var egentlig meningen, det bare skulle være nærmeste familie og venner, men det endte med at blive et event, hvor sponsorer og andre deltagere strømme til. 129 mennesker var med den dag for tre år siden, og der blev samlet 27.000 kroner ind til Knæk Cancer-indsamlingen. 

Selvom fokus på dagen var på at bekæmpe en modbydelig sygdom, så var fokus også på at skabe en dag med glæde og store smil, lyder det fra Annika Nielsen.

- Man skal ikke kun tage Knæk Cancer som negative ting, for der er også meget positivt. Da vi afholdt arrangementet (i 2019, red.), var det vigtigste, at vi har det sjovt, og der er ikke noget med, at vi holder et minuts stilhed, siger hun.

Men derfor kan man sagtens snakke om de udfordringer man kæmper med som kræftramt eller pårørende til en.

- Vi snakker på kryds og tværs og deler historier, men på den sjove måde og har det bare rigtig hyggeligt.

Claus Holm gav 'småkagedamen' en autograf Foto: Kasper Buch Petersen

Småkagedamen fra Varde

I 2020 ville Annika gerne have lavet et lignende arrangement med en gå/løbetur rundt om Karlsgårde Sø. Som de fleste nok kan huske, var Danmark og verden ramt af corona på den tid.

Men hvad gør man så, når man gerne vil bidrage? Annika gik i gang med at bage småkager, som hun ville sælge. Overskuddet gik stadig til Knæk Cancer, og støtten var overvældende.

 - Det var vanvittigt. Jeg bagte 28 kilo i løbet af en uge, og så ringede jeg pengene ind til 'Knæk Cancer'-showet, hvor jeg får Claus Holm (tv-kok, red.) i røret, og så fortæller jeg ham, at jeg har lavet 120 lys, og så siger jeg, at jeg har bagt 28 kilo småkager. Han hører slet ikke det med lysene. Så siger han '28 KILO! BUM! Er du godt klar over, hvor mange småkager, det er?'.

Det bliver i øvrigt starten på en kontakt mellem Annika og den kendte tv-kok.

Sidste år bagte hun 67 kilo. I år blev det 'kun' til 62 kilo.

Annika Nielsen med checken, hun skal have med til Knæk Cancer Foto: Kasper Buch Petersen

Traditionen fortsætter

Sidste år kunne man igen holde gåtur rundt om søen. 51.000 kroner blev samlet ind.

I år satte man rekord. 227 deltagere var med. Der blev holdt auktion, og i alt blev der samlet 55.000 kroner ind, som Annika Nielsen med sin mand tager over og afleverer personligt i dag.

Knæk Cancer har formentlig hjulpet Annika Nielsen med at bearbejde sorgen over at miste en mor og søster.

Men det er ikke det, som hun fremhæver som det vigtigste værktøj. Det er, at vi skal tale om sorgen.

- Man skal sørge for at være åben, og man skal ikke trække sig, hvis man har nogle venner eller naboen. Bag en kage, gå en tur. Man behøver ikke at snakke om tingene. Bare det at være sammen gør meget - og efterhånden åbner man sig endnu mere, slutter hun.

Du kan se og donere til det store Knæk Cancer-show i aften på TV 2.

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 78 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

Her er det ikke tilladt at snakke om spil

Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor der er plads til det meste - bare ikke snak om betting.
Udgivet

Hos FC Haderslev 6100 har de lavet en ny regel, der skal hjælpe spillere ud af spilleafhængighed, og undgå at andre kommer dertil.

Udefra set er fodboldtræningen hos FC Haderslev 6100 præcis som alle andre steder. Men når døren bliver lukket til omklædningsrummet, sker der noget.

- Omklædningsrummet er jo egentligt lidt hemmeligt, men vi snakker om alt fra kærester/koner, til hvad folk har lavet i byen i weekenderne, eller hvad man laver på arbejde. Så meget hverdagsting, siger Martin Hedeager Jensen.

Her virker det måske stadig ikke så anderledes, men spørger man spillerne på holdet, så er snakken her noget helt andet end den, de har haft i tidligere klubber. Der har det nemlig handlet meget om betting.

- Normalt når man kommer ind fra træning, så er der altid nogen, der lige skal tjekke telefonen for at se om den ene oddskupon er gået hjem, eller om den ikke er. Eller om man skal lave en ny eller høre nogle råd fra nogle af de andre. Det har jeg ikke hørt på et eneste tidspunkt hernede, siger han.

Klubben har indgået et samarbejde med Center for Ludomani for at stoppe snakke om betting i klubben, og for at hjælpe dem som skulle være blevet afhængige af at spille.

Martin Hedeager Jensen har selv spillet en smule, men har oplevet flere, der har brugt store summer på at spille. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Store fristelser

Det kan begynde i det små, men ender som store problemer, når unge mennesker spiller på fodboldkampe eller andet sport. Og det er ikke svært at komme i gang, og fristelserne er mange.

- Før i tiden havde Danske Spil rimelig meget monopol på det, men nu kan man bare tage sin telefon frem, og så er der 20 forskellige udbydere, hvor man kan spille på alt fra finsk volleyball til ishockey i USA. Det bliver bare større og større, og vi frygter desværre, at det ikke er et problem, der går væk lige med det samme, siger Magnus Winterskov Møller, næstformand i klubben.

Derfor oplever de det også som et problem, når der bliver snakket om betting, for der skal ikke meget til, før man kommer ud på en glidebane.

Som næstforman i klubben er Magnus Winterskov Møller ikke bange for at sige, at de gerne går forrest. Også når det kommer til nye regler i omklædningsrummet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det er vores klare opfattelse, at det er et problem. Det er rigtig nemt at lægge ti kroner, hundrede kroner eller tusind kroner på en kamp. Det kan godt være mange penge, og det kan være rigtig svært, hvis man først har tabt nogle penge, og man så gerne vil vinde dem tilbage igen, siger han.

Martin Hedeager Jensen har selv spillet lidt, men han har også delt omklædningsrum med nogle af dem, der har vundet og tabt store summer på betting. Men det er ikke det eneste sted, man bliver mødt af betting.

- Op til en fodboldkamp er der jo typisk et hav af betting-reklamer, og det er der også i pausen. Så det er jo let at blive fristet af idéen om at tjene nogle hurtige penge, hvis man føler, man har lidt forstand på fodbold eller anden sport, siger han.

Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor fokus skal ligge på alt andet end betting. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Brug for klare rammer

Hos Center for Ludomani oplever de en stor sammenhæng mellem sport og betting, og de ser det især i perioder, hvor der er meget sport på programmet.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark elsker sport og at gamble. Man kunne se det så sent som i sommers, hvor vi havde en intens sportssommer. Vi har svært ved ikke at sige fodbold og sport uden at sige betting, siger Chani Yavin, forebyggelseskonsulent hos Center for Ludomani.

I tal fra Danske Spil kunne de se en fordobling af danskere, der havde lagt et bet i de første uger af sommeren. Ikke alle kan nødvendigvis kontrollere disse spil, og flere børn og unge, der egentlig ikke er gamle nok til at spille, har udviklet en afhængighed.

- Vi kigger ind i nogle ret bekymrende tal, hvor hver tiende dansker har pengespilsproblemer i en eller anden varierende grad. Det er på tide, man tager det alvorligt. Man skal ikke forbyde spil, men vi skal lave nogle rammer, der gør det trygt og sikre, at man kan spille ansvarligt, siger hun.

Det kan være ændringer i bettingfirmaers markedsføring og funktioner som velkomstbonusser og cashback, der fastholder folk i spil.

Kendetegn ved ludomani

Hos Center for Ludomani har de oplevet en stigning i antallet af unge under 30 år, der søger hjælp hos dem. I 2009 fyldte de 18 procent i statistikkerne, og i 2023 udgør de 46 procent.

Der findes forskellige kendetegn, og folk reagerer forskelligt, men der er en række kendetegn, som Center for Ludomani fremhæver.

Fysiske kendetegn – Hjertebanken, stress, hovedpine, indre uro, svedeture, mave- og muskelsmerter, nedsat immunforsvar.

Psykiske kendetegn – Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, humørsvingninger, angst, depression, selvmordstanker.

Adfærdsmæssige kendetegn – aftalebrud, forklaringsproblemer, social isolation, kritisk og irritabel adfærd, manglende overblik, ubeslutsom og uengageret, mentalt fraværende, impulsiv.

Spilleafhængige er stærkt optaget af spil, praler af gevinsterne uden at nævne tabene, kan finde på at lyve om deres deltagelse i spil mv.

De ser mange fordele i et samarbejde med en fodboldklub som FCH 6100, hvor de kan komme ud til børn og unge med viden om ludomani.

- Det er vigtigt for os at samarbejde med forskellige parter, så vi lykkes med at komme ud med viden, men også at udstyre nøglepersoner som trænere og forældre med værktøjer til at kunne spotte tegn på uhensigtsmæssig spilleadfærd, men også vide hvor man kan søge hjælp, siger hun.

Hos Center for Ludomani tilbyder de gratis og anonym rådgivning og behandling til både spilafhængige og pårørende.

Det nye samarbejde betyder, at klubben har haft besøg af Center for Ludomani, og at der bliver lavet en ny spillerpolitik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Mere fokus på sporten

Udover ønsket om at hjælpe unge mennesker, der spiller for meget, får klubben også noget tilbage. Når der er mindre fokus på betting og penge, bliver der et større fokus på fodbolden, der spilles på banen.

- Jeg synes det er så fint. Jeg føler, at man er mere til stede, og at folk ikke sidder og kigger ned i telefonen, men snakker om alle mulige andre ting, siger Martin Hedeager Jensen.

De håber, at flere klubber hopper med på deres vogn, så der kan komme et større fokus på de potentielle problmer med betting.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com