Alle hans konkurrenter er på alder med hans forældre

Foto: Privatfoto
Udgivet

I disse dage mødes 2.500 atleter for at kæmpe i DM-ugen i Herning. En af dem er en ung dreng fra Varde.

Hvordan ville du have det, hvis næsten alle dine konkurrenter var 30 år ældre end dig?

Det er helt normalt for 14-årige Thies Reinerink. Han skyder langbue og skal her i weekenden deltage i DM-ugen i Herning.

- Jeg er lidt spændt, lyder det fra den unge bueskytte fra Varde Bueskyttelaug.

Langbuen er, hvad man kan kalde for en klassisk buetype, men i dag har den fået en del konkurrence.

Moderne bueskydning er domineret af mere teknologiske og avancerede buetyper. Disse kaldes blandt andet for recurve- og compoundbuer. Derfor er der ikke mange bueskyttere på hans alder, der konkurrerer med den gamle træbue.

Så det i avisen

Det var tæt på en tilfældighed, at den unge dreng fra Varde faldt over den gamle sportsgren.

- Jeg så et billede i avisen, og så syntes jeg, at det så meget spændende ud, forklarer han.

- Jeg tænkte, at det kunne godt være sjovt at prøve.

Thies Reinerink har skudt med langbue i seks år. Foto: Privatfoto

Andre sportsgrene havde aldrig rigtig vækket hans interesse, så det her var nyt. Han havde før prøvet kræfter med fodbold, men det holdt dog kun i et par uger.

Så han tog til en prøvetræning i Varde Bueskyttelaug, og han har nærmest ikke sluppet buen siden.

- Og så blev det bare langsomt mere og mere, forklarer den unge langbueskytte.

Fakta om langbuen

Langbuen har en særlig plads i bueskydningens historie og kultur. Kendt for sin enkelhed og elegante linjer, repræsenterer langbuen en af de mest grundlæggende former for bue, som både nybegyndere og erfarne bueskytter værdsætter for dens autenticitet og udfordring.

Oprindelse og Historie

Langbuen har rødder, der strækker sig tilbage til forhistorisk tid, men den blev især berømt i middelalderens Europa. Engelske langbueskytter brugte den med stor effektivitet i militære konflikter, mest notabelt under Hundredårskrigen. Dens enkelhed og dødbringende effektivitet gjorde den til en afgørende faktor på de europæiske slagmarker.

Design og karakteristika

En typisk langbue er fremstillet af et enkelt stykke træ, ofte yew, elm eller ask, og dens længde kan variere, men overstiger ofte skyttens egen højde. Buerne er karakteriseret ved deres dybe D-formede tværsnit og manglen på markante recurve-endestykker. Dette simple design tillader en glat trækkurve, som mange bueskytter værdsætter.

Brug og teknik

Skydning med langbue kræver styrke, teknik og øvelse, da bue uden hjælpemidler som sigte eller stabilisatorer afhænger helt af skyttens evne til at bedømme afstand og vind. Langbueskydning praktiseres både som rekreativ aktivitet, i historisk reenactment og i konkurrenceform, hvor det at mestre denne antikke færdighed stadig holder stor appel.

Langbuen i moderne tid

Selvom moderne bueskydning ofte er domineret af mere teknologisk avancerede buetyper som recurve- og compoundbuer, opretholder langbuen sin plads som en elsket klassiker. Mange bueskydningsklubber og -foreninger tilbyder træning og arrangementer dedikeret til langbueskydning, hvilket understreger dens vedvarende popularitet og charme.

Kilde: Varde Bueskyttelaug

Karriere med fart på

Og mere og mere må man sige, at han har opnået. I de seks år han har været langbueskytte, har han vundet otte Danske Mesterskab guldmedaljer, tre i sølv og en enkelt i bronze. Han har også deltaget i NUM, Nordisk Ungdom Mesterskab, hvor han hev en 2. plads hjem i både hold og individuelt.

Nå ja, og så har han lige seks danske rekorder i sit navn.

- Jeg tog allerede til mit første stævne efter en måned. Det er vist ikke helt normalt, fortæller den beskedne mester.

Thies Reinerink har først tænkt sig at stoppe med at skyde med langbue, den dag han ikke synes, at det er sjovt længere. Foto: Privatfoto

Hans mor har også nydt at følge med i sin søns hurtige udvikling i sporten.

- Det er sjovt at se, hvor meget han rykker sig. Han har lige haft en periode, hvor han er vokset rigtig meget. Han voksede 30 centimeter på et år. Han kunne slet ikke styre sine kræfter, fortæller Pascalle Reinerink.

Det har han heldigvis fået styr på igen, og nu venter så DM-ugen i Herning, hvor han lørdag stiller op med sine to 43-årige trænere fra klubben i holddisciplinen.

Thies Reinerink har efterhånden deltaget i mange konkurrencer. Han håber at kunne deltage i nogle større nogle i fremtiden. Foto: Privatfoto

Meget mere end bare en bue

I sine år som langbueskytte har Thies dog lært meget andet end at ramme plet. Både om andre og om sig selv.

- Jeg har fået bedre indblik i, hvordan man socialiserer. Her møder jeg hele tiden nye folk, og jeg har fået mange venner, fortæller han.

Vidste du...

  • at når profferne skyder med sin bue, er pilen 3,5 meter oppe i luften inden den rammer skydeskiven? 

  • at du kan skyde en Robin Hood? Det sker ved, at du rammer en anden pil, som allerede sidder i skiven, lige bag i.

  • at de professionelle skyder pilen afsted med 200 km/t?

  • at det er meget forbudt at skyde i sandaler?

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

- Jeg har også lært, at jeg ikke altid har nok tålmodighed. Nogle gange gør jeg tingene lidt for hurtigt.

Og at skrue en smule ned for tempoet, er noget, han særligt bruger, når han står med buen i hånden.

- Jeg holder vejret, så jeg kan stå så stabilt som muligt. Hvis jeg tænker på noget, tænker jeg: Træk op, mærk efter, giv slip, forklarer han.

Red Barnet kommer med råd efter dom i groomingsag

Udgivet

Grooming og digitale krænkelser kan ske for alle, siger Pernille Spitz, psykolog, Red Barnet.

Hvis du er forælder, så forsøg at gå om på den anden side af skærmen.

Sådan lyder rådet fra Red Barnet, efter der netop er faldet dom i grooming-sagen. Her blev Simon Kofoed Larsen idømt en forvaringsdom - det vil sige fængsling på ubestemt tid - og kendt skyldig i fire fuldbyrdede voldtægter, tre voldtægtsforsøg af piger mellem 12 og 15 år og mindst 100 samlejer med børn under 15 år.

- Det her er et eksempel på, hvor svært det er for unge at række ud og bede om hjælp. Det handler om nogle børn og unge, der har været i en forfærdelig klemme, og det er så skamfuldt for dem, at de ikke kan få sig selv til at sige det til deres forældre eller andre voksne, siger Pernille Spitz, der er psykolog i Red Barnet.

Det er derfor vigtigt at have en løbende dialog med sine børn om sociale medier, og hvordan man befærder sig på nettet. For det skal ske for alle.

- Vi vil gerne aflive myten om, at det kun er særligt udsatte børn og unge, der bliver udsat for grooming og digitale krænkelser. Det her kan ske for hvem som helst. Alle børn er per definition sårbare, siger Pernille Spitz.

Alene i 2023 havde Red Barnets SletDet 1.600 rådgivningssamtaler, og ifølge Pernille Spitz er der store mørketal på området.

Hvis du er udsat for grooming:

Til børn og unge:

  • Fortæl det til en voksen, du stoler på. Det er svært at komme ud af alene.

  • Søg råd hos for eksempel Red Barnets SletDet Rådgivning.

  • Vid at det ikke er din skyld, uanset hvad du har skrevet eller sendt af materiale.

Til forældrene:

  • Vær skarp på at få sagt til dit barn, at det kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt på nettet.

  • Fortæl at du ikke bliver vred over, hvis barnet har skrevet med en fremmed på nettet. Du vil bare gerne hjælpe.

  • Gennemgå privatlivsindstillingerne på barnets telefon og indstil eventuelt, at fremmede ikke kan kontakte barnet via sociale medier.

  • Vær opmærksom på, at det kan være en barriere for barnet at sige noget højt, fordi det er bange for, at forældrene overreagerer, bliver sure og tager barnets telefon og sociale medier.

  • Søg råd hos Red Barnets SletDet Rådgivning.

Det er også muligt for børn at søge hjælp hos Børns Vilkår via Børnetelefonen på telefonnummer 116111.

Kilde: Per Frederiksen, psykolog, Red Barnet

Så når du skal tage snakken med dine børn, så sig tydeligt, at uanset hvad de fortæller dig, så får de ikke skældud.

- Det sidste, de har brug for, er, at blive udskammet, siger Pernille Spitz.

Og det er særligt vigtigt at holde øje med, om der er tegn på mistrivsel. Det kan være, at de lukker sig inde sig selv, bliver stille eller omvendt udadreagerende.

- Derefter er der meget rådgivning at hente på Red Barnets SletDet. Her hjælper vi blandt andet med at få taget billederne, kontakte politiet og opfølgende samtaler.

- For den digitale krænkelse kan være mindst lige så alvorlig som den fysiske, siger Pernille Spitz.

Otte gæster har taget imod tilbud om krisehjælp efter teaterulykke

Udgivet

Varde Sommerspils skuespillere og mange frivillige har fået talt søndagens oplevelse, hvor en kæmpe gren styrtede ned foran scenen, godt igennem. Også en håndfuld publikummer har benyttet sig af tilbuddet om psykologhjælp.

Varde Kommune har fået flere henvendelser fra de mere end 1700 publikummer, der var til stede under søndagens teaterulykke i Varde.

Kommunen valgte efter grenkollapset at tilbyde psykologbistand for at håndtere eventuelle efterreaktioner.

Få henvendelser

Det tilbud har otte gæster benyttet sig af, oplyser Varde Kommune til TV SYD.

- Vi har fået otte henvendelser fra gæster, der har ønsket en samtale, fortæller Rachel Møller Lund, der er HR konsulent i Varde Kommune.

Der var fem tons gods i grenen, som styrtede ned over dele af publikumspladserne. Foto: Jesper Kim Sørensen, TV SYD

Hun fortæller at alle, der henvender sig, efterfølgende bliver ringet op af en psykolog, som så vurderer, hvad behovet er.

- Det kan være, man har behov for at gennemgå situationen en ekstra gang med en psykolog over telefonen. Andre har haft brug for råd og vejledning til, hvordan de skal agere, hvis der skulle komme en efterreaktion, siger Rachel Møller Lund, der oplyser, at tilbuddet om psykologhjælp er åbent ugen ud.

Også skuespillerne og de mange frivillige i årets forestilling har fået tilbudt hjælp til at håndtere oplevelsen, fortæller Jan Wessel Rasmussen, der er bestyrelsesformand i Teatret 7-Kanten.

- Vi har mulighed for at gribe ud efter de værktøjer, kommunen har stillet til rådighed. Men vi er også blevet opfordret til at vente 24-36 timer, så man lige kunne mærke efter, hvordan man egentlig havde det, siger Jan Wessel Rasmussen.

Føler sig trygge

Han fortæller, at 7-Kanten allerede søndag lavede en generel orientering omkring forløbet til de medvirkende i forestillingen.

- Jeg fortalte, hvordan jeg oplevede situationen ude blandt publikum, og hvad det var, vi reagerede på. Og beredskabschefen orienterede om forholdene, hvad der var sket, og de tiltag, der blev sat i værk efterfølgende, siger Jan Wessel Rasmussen.

Vi føler os trygge ved den måde, det er blevet håndteret på

Jan Wessel Rasmussen, bestyrelsesformand i Teatret 7-Kanten

Han siger, at de sammenlagt 70-80 skuespillere og frivillige, der er involveret i årets forestilling "Baronessen fra benzintanken", er helt klar til at indtage de skrå brædder igen tirsdag aften.

- Inden vi genoptager forestillingen i dag, får alle involverede en orientering om, hvad der er sket siden i søndags. Vi ser frem til at komme i gang igen, og vi føler os trygge ved den måde, det er blevet håndteret på. Kommunen har fulgt godt op, så tingene er blevet løst, som vi ønsker det, lyder det fra 7-Kantens bestyrelsesformand.

- Nu er det kun vejret, der kan få betydning. Men vi kan godt spille, selvom det skulle regne lidt, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com