Vraget borgmester nægter at give op - peger nu på en helt tredje person

Foto: Lucas Mæng, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aabenraas siddende borgmester kalder situationen i byrådet efter valget for "fastlåst" - og appellerer til fornuften.

Rettelse: Opdatering

Artiklen er opdateret med kommentarer fra Thomas Andresen og Erwin Andresen.

Aabenraas Venstre-borgmester gennem de seneste otte år giver ikke op. 

Selvom der allerede er indgået en aftale mellem fire partier om en ny konstituering og en ny borgmester i Aabenraa Kommune, kæmper Thomas Andresen (V) videre og bringer nu en helt tredje spidskandidat i spil.

Når Jan Riber Jakobsen (C) den 8. december bliver udnævnt til ny konservativ borgmester i Aabenraa, er det ikke med den siddende borgmesters gode vilje. 

Han så nemlig hellere, at det i stedet blev Erwin Andresen (S) fra Slesvigsk Parti - hvis det altså ikke kan blive ham selv.

- Jeg peger på Erwin Andresen, hvis vi ikke skal lytte til vælgernes dom. 75 procent af kommunens borgere er borgerlige, og 4.400 peger på mig som borgmester, skriver Thomas Andresen i et opslag på Facebook.

- Han kan bygge bro

Han er frustreret over, at det bliver “en konservativ borgmester, der er styret af røde mandater” med Jan Riber Jakobsen som ny mand i spidsen for Aabenraa Kommune.

- Jeg vil bede Erwin Andresen fra Slesvigsk parti stå i spidsen for forhandlingerne om, hvem der skal være borgmester. Vi kommer ikke til at bakke op om Jan Riber Jakobsen, skriver han videre.

Han uddyber søndag over for TV SYD og kalder situationen for "fastlåst":

- De parter, der skal udgøre det nye byråd, har behov for at samarbejde. Der må Slesvigsk Parti gerne mægle, så vi kan få enderne til at nå sammen. Jeg vil gerne appellere til fornuften, siger han.

Hvorfor peger du på Erwin Andresen?
- Det er, fordi han kan bygge bro. Han favner venstrefløjen i byrådet, og jeg har haft et fantastisk samarbejde med Erwin gennem årene. Jeg har stor tillid til ham, og derfor tænker jeg også, at han er i stand til at favne højrefløjen.

Hvorfor står byrådet i Aabenraa i den her situation?
- Der er et meget smalt flertal, der har taget borgmesterposten. Og ikke har inddraget os i en konstitueringsfase på valgnatten. Derfor føler vi, at uanset hvad vi kommer med, så er vi med som det femte hjul. Vi ville gerne have haft, at der var reelle forhandlinger, hvor vi også havde haft mulighed for at byde ind i forhold til at gøre mig til borgmester.

Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti siger til TV SYD, at han er beæret over tilbuddet, men at der ikke er noget at gøre. 

- Vi har en 16-mands flertalsgruppe, og når man kan tælle til 16, så stiller man også med borgmesteren. Det er vi nødt til at forholde os til, og det kan vi ikke ændre på, siger han.

Fire partier danner flertal

Det er Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Nye Borgerlige og SF, der på valgnatten gik sammen og dannede flertal med 16 mandater.

- Velkommen til. Tak for jeres tålmodighed. Det har været en længere proces, lød det fra Jan Riber Jakobsen, da han efter timelange forhandlinger tog ordet som den første foran pressen tidligt onsdag morgen.

Thomas Andresen, der ikke deltog i forhandlingerne, men stod og ventede uden for døren indtil klokken fem om morgenen, beskyldte de samarbejdende partier for ikke at lytte til vælgerne og forholde sig til, hvordan de har stemt.

- Der er en masse borgere, som har tilkendegivet, hvordan de synes, Aabenraa Kommune skal ledes, og alt det sidder man fuldstændig overhørig, sagde han til TV SYDs reporter Christina Hoffmann-Møller.

Thomas Andresen og Venstre var ikke med i forhandlingerne med de andre partier på valgnatten. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Ny borgmester: - Det handler ikke om rød eller blå blok

Den kommende borgmester, Jan Riber Jakobsen, mener, at han faktisk lytter til vælgerne.

Det understreger han over for TV SYD søndag.

- Det handler om politikken, der skal føres. Vi er enige om, at vi skal arbejde for alle borgerne i Aabenraa. Det handler ikke om rød eller blå blok, og vi bliver ikke spændt for en vogn, som det påstås, mener Jan Riber Jakobsen.

Han anerkender, at der er borgerligt flertal i kommunen, og at hans parti gik til valg på en borgerlig borgmester.

- Døren er åben

Men han definerer et bredt samarbejde anderledes end Thomas Andresen.

- Valget havde det overordnede tema, om man ville det brede samarbejde eller ej. Det står vi på mål for, siger Jan Riber Jakobsen, der godt kan se, at et flertal på 16-15 i byrådet matematisk set er snævert.

- Men fem af de partier, der kom ind i byrådet, vil det brede samarbejde. Og de repræsenterer 60 procent af vælgerne. Vi kigger ikke på de personlige stemmetal, for det er ikke et borgmestervalg. Vi læser helt tydeligt, at vælgerne peger på det brede samarbejde.

Venstre har ikke været inviteret til konstitueringsforhandlinger, men det betyder ikke, at Thomas Andresen og hans parti ikke er velkomne nu.

- Døren er åben, og de må gerne tiltræde konstitueringen, understreger Jan Riber Jakobsen.

Nyt byråd i Aabenraa

Mandater
Venstre: 11 mandater
Socialdemokratiet: 9 mandater
Konservative: 4 mandater
Nye Borgerlige: 2 mandater
Dansk Folkeparti: 2 mandater
Slesvigsk Parti: 2 mandater
SF: 1 mandat

Personlige stemmer
Thomas Andresen (V): 4.426
Erik Uldall Hansen (A): 2.020
Jan Riber Jakobsen (C): 1.162

Ny konstituering
Indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Nye Borgerlige og SF:
Borgmester: Jan Riber Jakobsen, Det Konservative Folkeparti
1. viceborgmester: Erik Uldall Hansen, Socialdemokratiet
2. viceborgmester Jan Køpke Christensen, Nye Borgerlige

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com