Valbjørn vinker farvel efter fire år: Frank Jensen rykker snart ind

Sofie Valbjørn, Alternativet, siger snart farvel som borgmester på Fanø. Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Om få dage overtager Frank Jensen fra Radikale Venstre borgmesterstolen på Fanø fra Sofie Valbjørn fra Alternativet. Den afgående borgmester savner ambitioner på den lille ø.

Inden længe er det slut for Alternativets Sofie Valbjørn på rådhuset på Fanø.

Efter én periode som øverst politisk ansvarlig i Fanø Kommune lægger hun til nytår borgmesterkæden tilbage i skuffen. Det er hendes helt eget valg at stoppe som borgmester, men hun kigger tilbage på fire hæsblæsende år.

- Det har været utroligt spændende, lærerigt og meningsfuldt - og også til tider svært og udfordrende på alle mulige måder, siger Sofie Valbjørn med få dage til borgmesterafskeden.

Ind ad døren til borgmesterkontoret kommer i stedet den, på trods af navnet, politisk uerfarne Frank Jensen. 

Efter mere end ti år i København vendte han sidste år hjem til fødeøen med sin familie, og nu kan han snart sætte sig for enden af bordet - både i spisestuen og på rådhuset.

- Jeg elsker Fanø af hele mit hjerte. Jeg synes, det har været et fantastisk sted at vokse op - og også nu at komme tilbage til med min familie. Hvis jeg kan være med til at forme, hvordan Fanø skal se ud i fremtiden, så synes jeg, det kunne være rigtigt spændende, siger Frank Jensen (Radikale).

Det uforløste potentiale

Sofie Valbjørn har kun været i lokalpolitik i de fire år, som hun har siddet som borgmester på Fanø, men interessen for samfundet og ikke mindst de lokale forhold har altid interesseret den nu afgående borgmester.

Det har været utroligt spændende, lærerigt og meningsfuldt - og også til tider svært.

Sofie Valbjørn, afgående borgmester, Fanø Kommune, Alternativet

- Jeg vil sige, jeg har altid været samfundsmæssigt engageret og har også en uddannelsesmæssig baggrund ind i, hvordan det er, vi skaber samfund og samfundsmæssig udvikling, siger Sofie Valbjørn med henvisning til sine to uddannelser - en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet samt en kandidatgrad i socialvidenskab fra RUC.

Det partipolitiske kom dog først, da hun for ni år siden vendte hjem til Fanø efter at have boet på Sjælland i nogle år.

- Jeg har ikke været partipolitisk aktiv, før jeg flyttede tilbage til Fanø. Jeg er vokset op på Fanø, så har jeg været væk en årrække, og da jeg kom tilbage hertil i 2013, var det lidt ligesom, at man ser tingene med friske øjne, og jeg tænkte: "Øj, der er bare et kæmpe uforløst potentiale herovre, som man slet ikke har blik for, fordi man bare bor i det og lever i det", siger hun.

Borgmester efter stort drama

Det fik Sofie Valbjørn til at stille op til kommunalvalget i 2017 for partiet Alternativet, hvor Valbjørn ikke bare kom ind i byrådet - hun endte faktisk med at blive borgmester. 

Det var dog ikke det, der lå i kortene, da konstitueringsforhandlingerne skulle til at gå i gang.

Efter valget stod det i første omgang fast, at Fanø Lokalliste, SF, Det Konservative Folkeparti og Alternativet var gået sammen i en mandatmæssig smal konstituering, der sammen pegede på Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste. 

Alternativet og Sofie Valbjørn ville dog have en bredere funderet konstituering. 

Det kunne man ikke finde en løsning på, og pludselig var det Sofie Valbjørn, der endte med at kunne kalde sig borgmester i slutningen af 2017, da Venstre med tidligere borgmester Erik Nørreby i spidsen samt Miljølisten pegede på hende.

- For det første kunne jeg ikke se, hvordan vi politisk skulle kunne blive enige om en konstituering, som gav mening fra mit perspektiv. Jeg var gået til valg på Kristine Kaas Krog som borgmester, og det var jo fordi, at jeg ikke syntes, at den måde, Venstre drev Fanø kommune, var den rigtige måde, sagde Sofie Valbjørn dengang til TV SYD.

Alligevel nåede de til enighed, og 1. januar 2018 kunne hun kalde sig borgmester på Fanø.

Borgmester i Fanø Kommune, Frank Jensen (R), går ind til budgetforhandlingerne med et ønske om at hæve skatten i kommunen. Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Ny borgmester med erfaring - bare ikke fra politik

Helt så meget drama var der ikke efter det seneste kommunalvalg. 

Efter konstitueringsforhandlingerne kunne den politisk uerfarne Frank Jensen (Radikale) kalde sig borgmester. Med 28,9 procent af stemmerne var Radikale det største parti efter valget, og Frank Jensen var den kandidat med flest stemmer - 378 af slagsen for at være helt præcis.

Frank Jensen har - som da Sofie Valbjørn i sin tid trådte til som borgmester - ikke den store politiske erfaring. 

Frank Jensen er uddannet skolelærer og økonom. Sidstnævnte uddannelse er også den, han har i spil på sit nuværende arbejde som økonomisk konsulent i Sikkerhedsstyrelsen, og når han sætter sig i Fanøs fineste stol, så er det med stort fokus på det samme. Økonomien skal være i orden på Fanø.

- Jeg er selvfølgelig meget optaget af, at Fanø skal have en stærk økonomi også i fremtiden, fordi det er det, der er fundamentet for de ting, vi gerne vil, siger Frank Jensen (Radikale).

Og nogle af de ting som Fanø gerne vil, hvis det står til den kommende borgmester, er, at den lille ø skal være endnu grønnere i fremtiden.

- Vi kommer til at sætte endnu mere skub i den grønne dagsorden, end der har været i de seneste år. Vi er glade for det, der er sket, men vi kommer også til at sætte foden lidt hurtigere ned på speederen, siger han.

En majestætisk oplevelse

En del af de fire år, hvor Sofie Valbjørn har været borgmester, har været præget af corona, aflysninger, udsættelser og regler. Som det har været i resten af landet. 

Da landet åbnede igen i sommeren, betød det også, at Hendes Majestæt Dronningen kunne komme til Fanø. 

Som borgmester var det naturligvis Sofie Valbjørn, der skulle tage imod, og hun husker det som noget af en oplevelse.

-  Det var en rigtig, rigtig god dag. Vi havde også brugt mange, mange kræfter på at forberede det, og jeg vil sige, vi var meget spændt på, hvordan det ville blive. Jeg var meget spændt på, hvordan hun ville være i forhold til, at jeg ligesom skulle være sammen med hende og ved hendes side hele dagen, og det var bare en utrolig god oplevelse, siger Sofie Valbjørn.

Det var en sympatisk majestæt, der kiggede forbi Fanø, husker hun.

- Det er dagligdag for hende, så hun var jo rigtigt god til at gøre det til en god oplevelse for alle dem, der mødte hende og de steder, hvor hun kom på besøg, men også for mig. Det var faktisk meget nemt at være sammen med hende, siger den afgående borgmester.

Familien er med

Når Sofie Valbjørn overdrager borgmesterkæden til Frank Jensen, så overdrager hun også en arbejdsdag med en godt pakket kalender. Men den udfordring er Frank Jensen helt klar på. Familien er nemlig med på sidelinjen som heppekor.

- Opbakningen er heldigvis kæmpestor. Min kone bakker mig op, og mine børn synes, det er ret sejt at have en far, der lige om lidt bliver borgmester. Resten af min familie bor også på Fanø, og de bakker mig også fuldt ud op, siger Frank Jensen, der har haft sidste arbejdsdag på Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, hvor han har arbejdet i godt et år.

Jeg er selvfølgelig meget optaget af, at Fanø skal have en stærk økonomi også i fremtiden.

Frank Jensen, kommende borgmester, Fanø Kommune, Radikale

Holder døren på klem

Mens Frank Jensen altså skifter et arbejdssted i Esbjerg ud med rådhuset på Fanø, så tager Sofie Valbjørn turen den anden vej. Hun er nemlig blevet ansat som projektchef i boligsocialprojektet 3-i-1 i det østlige Esbjerg.

- Man kan sige, at nogle gange så tænker jeg, at selvom det umiddelbart er noget helt andet, end det at være borgmester, så er der faktisk også nogle paralleller, for det handler også om at skabe gode rammer og udvikling for nogle borgere i et lokalområde, siger hun.

Sofie Valbjørn, Alternativet, igang med sine sidste arbejdsopgaver som borgmester. Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Et farvel til fødeøen bliver det dog ikke. Sofie Valbjørn bliver nemlig boende med sin familie, og en fremtid i kommunalpolitik på Fanø er heller ikke udelukket, selvom hun for nu siger farvel til rådhuset i Nordby.

- Jeg vil ikke udelukke, at jeg vender tilbage - også til lokalpolitik på Fanø. Jeg vil blive ved med at følge det tæt. Det kan jeg nok slet ikke lade være med, tror jeg, og det kan også godt være, hvis jeg mærker, at Fanø i højere grad er klar til nogle af de ting, som jeg tænker er vejen frem, så kan det godt være, jeg kommer på banen igen, slutter hun.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com