Sag om unødige benamputationer vokser til andre regioner

Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
Af Mathias Overgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Patientforening kalder det tragisk og sørgeligt.

Sagen om patienter, der unødigt kan have fået amputeret et ben, vokser nu markant.

Hidtil er 194 patienter fra Region Midtjylland blevet vejledt i at søge erstatning, da deres amputation måske kunne være undgået eller udskudt med den rette behandling.

Nu viser en stor gennemgang af alle benamputationer gennem de seneste 10 år i Region Sjælland og Region Syddanmark, at der indtil videre er fundet samlet 215 nye tilfælde, hvor patienter er blevet vejledt til at søge erstatning.

Dermed er det nu i alt flere end 400 patienter, der er blevet vejledt i at søge erstatning i sagen.

Det viser den seneste status fra regionerne.

- Det er sørgeligt og tragisk. Det er katastrofalt for det enkelte menneske at miste et ben eller to. Og hvis det ikke er nødvendigt, men er sket på grund af en fejl, så er det grotesk og skandaløst, siger formand for Amputationsforeningen, Marianne Palm.

Og det kan få store konsekvenser for det enkelte menneske:

- Deres seng må stå midt i stuen, fordi de ikke kan komme op på førstesalen, eller de må flytte i ældrebolig, fordi de ikke længere kan gå på trapper, forklarer Marianne Palm.

Der kan den kommende tid dukke flere sager op, da Region Sjælland endnu ikke er færdig med sin gennemgang.

Fund af flere end 400 sager

Regionernes undersøgelse kommer i kølvandet på amputationssagen fra Region Midtjylland, hvor en rapport i foråret 2022 anslog, at omkring 47 patienter hvert år i en længere årrække har fået amputeret et ben, selvom det muligvis kunne have været undgået.

Regionen foretog efterfølgende en gennemgang af 10 års journaler for alle benamputerede patienter på regionens sygehuse, og her fandt den 194 patienter, der blev vejledt i at søge erstatning.

Nu har Region Syddanmark så fundet 119 mulige fejlamputationer, mens Region Sjælland har fundet 96.

Samlet set har de tre regioner nu i alt vejledt 409 patienter i at søge erstatning efter en gennemgang af 5858 journaler.

Har droppet undersøgelser

Hverken Region Sjælland eller Region Syddanmark ønsker over for TV 2 på nuværende tidspunkt at kommentere fundet af de mere end 200 sager, hvor patienterne kan have modtaget en fejlagtig behandling.

Det er dog langtfra sikkert, at amputationen kunne være udskudt eller undgået i alle sagerne.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om patienterne har ret til en erstatning, og her er de fleste sager indtil videre blevet afvist.

I alt har 356 patienter rejst en sag om erstatning. Patienterstatningen har afgjort 152 af dem, og det har ført til, at 34 har fået udbetalt en erstatning.

Startede med mindre undersøgelse

I første omgang undersøgte Region Sjælland og Region Syddanmark kun patientjournaler 3 år tilbage i tiden og fandt samlet 16 sager med mulige fejlamputationer.

Men efter at have drøftet sagen med Styrelsen for Patientsikkerhed udvidede de to regioner undersøgelsen til at gå tilbage til juni 2013.

Dermed har de to regioner undersøgt alle benamputationer fra 15. juni 2013 frem til 31. december 2022 – altså over knap ti år.

Her har Region Syddanmark fundet 119 mulige fejlamputationer, mens Region Sjælland indtil videre har fundet 96.

Region Sjælland mangler at gennemgå 797 journaler.

Region Midtjylland undersøgte alle journaler i perioden 1. januar 2012 til 1. maj 2022

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har som de eneste regioner valgt ikke at undersøge, om der her er sket fejlamputationer ved journalgennemgange.

En national rapport viste i sommeren 2022, at de to regioner amputerede mindre end landets andre regioner.

Kræver flere gennemgange

Alligevel mener Marianne Palm fra Amputationsforeningen, at fundet af de mere end 200 nye sager i Region Sjælland og Region Syddanmark bør få Region Hovedstaden og Region Nordjylland til at lave en journalgennemgang.

- Jeg synes, at politikerne på Christiansborg skal forlange, at Region Hovedstaden og Region Nordjylland også går i gang med en gennemgang. Det kan ikke passe, at vi har to regioner, hvor patienterne ikke får samme svar på, om de er fejlbehandlet, siger hun.

Patienter kan bare på egen hånd søge erstatning, hvis de mistænker, at de kan være fejlamputeret. Hvorfor er det nødvendigt med en ressourcetung journalgennemgang?

- Det er det, fordi der er tale om ressourcesvage mennesker, der ikke selv har overblik over deres egen situation. Der er en stor gruppe af mennesker, som måske er over 70 år gamle, og som ikke ved, at der er klagemuligheder, siger Marianne Palm.

Ordfører bakker op

Det forslag møder opbakning hos Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han kalder de nye tal fra Region Sjælland og Region Syddanmark for ”fuldstændig alarmerende” og mener – trods færre amputationer i Region Nordjylland og Region Hovedstaden – ikke, at man kan være sikker på, at der ikke også her kan gemme sig fejlamputationer.

- Men det er også muligt, at en journalgennemgang kan vise, hvad man har gjort i Region Hovedstaden og i Nordjylland, som har gjort, at man ikke har lavet samme antal amputationer.

- Vi skal lære af de her systemasiske fejl, og jeg er ikke i tvivl om, at det her er et udtryk for et presset sundhedsvæsen. Det skal vi have afdækket, og det kan vi eksempelvis gennem journalgennemgange, siger han.

Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, mener derimod, at en gennemgang er overflødig i særligt Nordjylland, hvor der bliver foretaget færrest amputationer.

- Jeg har ikke indtryk af, at der eksempelvis i Nordjylland er nogen, der er fejlamputeret.

Men kan man ikke først med sikkerhed vide det, hvis man laver en gennemgang af journalerne?

- Alt kommer med en pris. De karkirurger, som så skal gennemgå de journaler, er der behov for andre steder. Vi har et presset sundhedsvæsen, og på kirurgi har vi store problemer med at leve op til det, man skal i forhold til ventetidsgarantier, siger han.

Region Nordjylland oplyser i et skrifligt svar, at den ikke har lavet en journalgennemgang, da "der ikke er nogen indikationer på, at der i Region Nordjylland er generelle kvalitetsudfordringer inden for området".

Samtidig oplyser regionen, at den i perioden 22. november 2022 til 3. januar 2023 åbnede en hotline til benamputerede patienter, hvor ingen henvendte sig.

Arthur og Elise er nu med i en sjælden klub, der har fået brev fra både konge og dronning

I Sønder Starup Kirke holdte præsten tale for parret til jernbrylluppet. Foto: Privatbillede
Udgivet

Kobber-, sølv- og guldbryllup har Arthur Ernst og Elise Ernst fejret for længst. Når deres ægteskab fylder 70 år, kan parret holde jernbryllup.

Statsministeren hed Hans Hedtoft, Vesttyskland optages i NATO, og stomiposen bliver opfundet. Året var 1954, og det var også året, hvor Arthur og Elise blev gift.

Hvis man aldrig har skændtes i et ægteskab, så har den ene domineret det hele. Og sådan har det ikke været for os.

Arthur Ernst

Parret mødte hinanden på en gård i Hoptrup, hvor de begge skulle tjene. I en alder på 22 og 23 år blev parret viet, og ægteskabet har varet ved lige siden.

Den 5. november har Arthur og Elise fra Haderslev været gift i 70 år.

- Efter så lang tid, er det taknemmeligheden der fylder. Vi har det godt sammen, siger Elise Ernst.

Begivenheden blev fejret i Sønder Starup Kirke i Haderslev og det tilhørende sognehus for 57 familiemedlemmer.

Sønder Starup Kirke ligger tæt på Haderslev Fjords sydbred. Foto: Privatbillede

- Vi har et rigtig godt ægteskab. Vi er virkelig glade for hinanden, og jeg nyder hendes selskab, forklarer Arthur Ernst.

Sammen har jernbryllupsparret fået fire børn, 11 børnebørn og 18 oldebørn. Der er endda to oldebørn mere på vej.

En kongelig besked

Udover gaver og lykønskninger fra familien har bryllupsparret fået et brev fra Hans Majestæt Kong Frederik X

- Det er da lidt specielt at få et brev fra kongehuset. Det er ikke alle og enhver, der får lov til det, fortæller Arthur Ernst.

Blandt festdeltagerne var parrets fire børn, 11 børnebørn og 18 oldebørn. Foto: Privatbillede

Det er ikke første gang, at breve fra kongehuset lander i postkassen hos ægteparret. Både ved diamant- og krondiamantbryllup har Dronning Margrethe sendt hadersleverne en besked.

Dog er det langtfra alle ægteskaber som når disse milepæle. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 12.862 ægtepar blev skilt i 2023. Omkring 48 procent af skilsmisserne var inden for 10 års ægteskab, men det har aldrig været en del af overvejelserne for Arthur og Elise.

- Selvfølgelig kan vi blive uenige en gang imellem, men vi har aldrig talt om skilsmisse, fortæller Arthur Ernst og fortsætter:

- Hvis man aldrig har skændtes i et ægteskab, så har den ene domineret det hele. Og sådan har det ikke været for os.

Hvad er jeres hemmelighed til et langt ægteskab?

- Det er vigtigt, at man skal finde den rigtige helt fra starten og holde fast ved personen. Men så skal man også leve længe, bemærker Elise Ernst.

På selve bryllupsdagen har parret inviteret naboerne og sidst, men ikke mindst vil borgmester i Haderslev, Mads Skau (V), komme forbi.

Bil kørt ind i hus - to personer fastklemt

To personer skulle være fastklemt i bilen, der omkring klokken 17 kørte ind i et hus i Bov. Foto: Presse-foto.dk
Udgivet

To personer er kørt ind i et hus i Bov. Ulykken skete omkring klokken 17.

Opdateres.

Bilen ramte huset kort før klokken 17, og to personer skulle være fastklemt i bilen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisen er politi, ambulance og brandvæsen på stedet, men der er ikke oplysninger om, at personerne er kommet alvorligt til skade.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.